Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmann, Friedrich - Hoffmann, Hans - Hoffmann, Heinrich - Hoffmann, Heinrich Bernhard Martin Johannes - Hoffmann, Heinrich Karl Hermann - Hoffmann, Johan Anton Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoffmann, Friedrich, tysk Læge, f. 19.
Febr 1660 i Halle, d. smst. 12. Novbr 1742. H.
studerede i Jena og Erfurt, tog Doktorgraden
1680 i Jena (»De autochiria«) og blev derefter
Privatdocent. Hans Forelæsninger fulgtes af
en saa stor Tilhørerskare, at det kom til
Rivninger med Professorerne, og han maatte
forlade sin Stilling. Han praktiserede derefter en
kortere Tid i Minden, men gav sig ud paa
Rejse til Nederlandene (Boerhaave) og
England (R. Boyle) og vendte 1684 tilbage til
Minden, hvor han blev Garnisonslæge 1685 og
Fysikus 1686. H. kaldtes 1693 til Prof. ved det
nyoprettede Univ. i Halle, hvor han fik ansat
sin Ven Stahl som anden Prof. Begge skaffede
Univ. stor Berømmelse. 1709—12 var H.
Livlæge hos Frederik I i Berlin, men vendte
atter tilbage til Halle. — H. havde stor Bet.
som Farmakolog, især ved sine Undersøgelser
over Medikamenternes Sammensætning,
Virkning og Anvendelse, navnlig gjaldt dette
Mineralvandene. Hans Navn er knyttet til flere
Præparater, bl. a. H.’s Draaber. Selv anvendte
han Medikamenter meget lidt, men benyttede i
Stedet hygiejnisk-diætetiske Forholdsregler.
Hans Arbejder over Gifte, Kontagier og
Miasmer har ogsaa Bet., ligesom hans ætiologiske
Studier, der udførtes paa
patologisk-anatomisk Basis. H.’s med. System hviler paa hans
Opfattelse af det menneskelige Legeme som
en Maskine, hvis Virksomhed H. forklarede ud
fra matematisk-fysiske Standpunkter, men han
har dog ikke kunnet gennemføre Teorien fuldt
ud. Af hans meget talrige Skr er Medicina
rationalis systematica, 9 Bd (1718—40), Medicina
consultatoria, 12 Bd (1731—39), Medicinæ
mechanicæ idea universalis (1693) og Medicus
politicus (1738) de væsentligste.
J. S. J.
Hoffmann, Hans, tysk Forf., f. i Stettin
27. Juli 1848. Han studerede Filologi i Berlin,
Bonn og Halle, og tog efter en Studierejse til
Italien den filos. Doktorgrad med Afh. »Ueber
die Entstehung der Nibelungen«. Efter en ny
Udenlandsrejse til Rom, Athen og
Konstantinopel blev han Latinskolelærer, men opgav
denne Gerning 1878 for udelukkende at ofre sig
for Forfattervirksomheden og blev 1902
Generalsekretær ved Schiller-Stiftelsen i Weimar.
Som Novellist førte han Traditionerne fra
Gottfried Keller og Theodor Storm videre,
forenende et smukt poetisk Sprog med fin
Naturfølelse og befriende Lune. Han debuterede
1881 med »Unter blauem Himmel«, derefter
fulgte to Aar efter »Der Hexenprediger und
andere Novellen«. Af hans flg. Arbejder maa
i første Række nævnes »Von Frühling zu
Frühling«, den humoristiske Roman »Der eiserne
Rittmeister«, den hist. Roman »Wider den
Kurfürsten«. Fra hans Haand findes ogsaa
»Die Harzwanderungen«, Digtsamlingen »Vom
Lebenswege« og det fortællende Digt »Der
feige Wandelmar«. Joh. Magnussen har overs.
»Hexepræsten« og andre af H.’s Noveller paa
Dansk.
C. B-s.
Hoffmann, Heinrich, kaldet
H.-Donner, tysk Forf. (1809—94), er særlig blevet
kendt ved sine fortræffelige Børnebøger: »Der
Struwwelpeter« (1845, c. 200 Opl.). oversat og
efterlignet paa alle mulige Sprog, paa Dansk
kendt som »Den store Bastian«, »Im Himmel
und auf der Erde, Herzliches und Scherzliches
aus der Kinderwelt« (11. Opl. 1894), »König
Nussknacker und der arme Reinhold« (22. Opl.
1894).
(C. A. N.). C. B-s.
Hoffmann, Heinrich Bernhard
Martin Johannes, dansk Billedhugger, f. i
Slesvig 1844, d. i Rom 1920, vandt 1866 den lille
Guldmedaille. Paa Udstillingen debuterede han
1865 med en Statue af Griffenfeld; mellem
hans senere Arbejder er »Et idealt kvindeligt
Hoved« og Statuen »Psyche«, der 1878 blev
købt til Kunstmuseet, de bedst kendte;
desuden har han udført en Del Portrætbuster.
Fra 1875 levede han i Rom, hvor han fra 1895
i en Rk. Aar var dansk Konsul.
(S. M.). P. J.
Hoffmann, Heinrich Karl Hermann,
tysk Botaniker, f. 22. Apr. 1819 i Rödelsheim
ved Frankfurt a. M., d. 26. Oktbr 1891 i
Giessen. Han studerede først Medicin, tog 1841
Doktorgraden heri, nedsatte sig som Læge i
Giessen og blev Aaret efter Privatdocent ved
Univ. der. Allerede som ganske ung havde han
med Iver dyrket Botanik og Ornitologi, og da
Medicinen ikke længere tilfredsstillede ham,
kastede han sig helt over Botanikken, holdt
Forelæsninger heri og blev 1848 udnævnt til
ekstraordinær Prof. i Botanik i Giessen; 1853
blev han ordinær Prof. og Direktør for den
bot. Have. Paa 3 Omraader har H. navnlig
leveret Arbejder af blivende Værdi. Han
studerede i en lang Aarrække Mykologi og
publicerede en Mængde Afh. over Emner fra denne
Gren af Botanikken, saaledes fl. Arbejder om
Gærsvampe, ligesom han hørte til de første
Botanikere, der gav sig af med Bakterier.
Dernæst anstillede H. en lang Række Forsøg over
Planternes Variation og offentliggjorde
værdifulde Arbejder derover. Og endelig skrev H.
en stor Mængde Afh., hvis Emner var hentede
fra Plantegeografi, Planteklimatologi og
Fænologi. Navnlig paa det sidstnævnte Omraade (se
Fænologi) har H. gjort sit Navn vidt
bekendt; fra 1850 indtil sin Død har han gjort
en overvældende Mængde Iagttagelser over de
periodiske Fænomener i Planteriget og leveret
mange og vigtige Arbejder desangaaende.
(Litt.: E. Ihne, »Dr. H. H.« [Giessen 1893]).
A. M.
Hoffmann, Johan Anton Frederik,
dansk Officer, f. 28. Juni 1818 i Frederiksstad,
d. paa Lazarettet i Bogense 4. Maj 1864. H.,
som 1837 blev Sekondløjtnant i Fodfolket,
traadte 1846 uden for Nummer for at være
Sektionsingeniør ved Anlægget af den første
danske Jernbane m. m., idet han havde taget
Landmaalereksamen; 1848 kom han atter til
Tjeneste, blev Kaptajn 1849 og attacheredes
Oberstløjtnant Helgesen, da denne Aug. 1850
sendtes til Frederiksstad, ved hvis Erobring
og Forsvar han var sin Chef en fortrinlig
Støtte. I Slutn. af 1863 stilledes H. til
Raadighed for 4. Brigade, der laa ved Frederiksstad,
og da dens Chef, Generalmajor Wilster, Febr
1864 fik Kommandoen over 3. Division, medtog
han H. som Stabschef. I Kampene 8. Marts
foran Fredericia blev han alvorlig saaret; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
