- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmann, Johan Anton Frederik - Hoffmann, Joseph - Hoffmann, Kai - Hoffmann, Karol Alexander - Hoffmann, Ludwig - Hoffmann, Ludwig Friedrich Wilhelm - Hoffmann & Campe - Hoffmannsdraaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forfremmedes til Major umiddelbart før sin
Død.
P. Nw.

Hoffmann, Joseph, østerrigsk
Landskabsmaler, f. 22. Juli 1831 i Wien, d. 1904. H., der
i Rahl’s Atelier blev skolet i saftig Kolorit og
virkningsfuld Komposition, var Repræsentant
for den hist.-heroiske Landskabsstil. Fra
Opholdet i Rom 1858—64 skriver hans
ejendommeligste Værker sig: »Ruiner af Venus-Templet
paa Vejen til Eleusis«, »Athen paa Perikles’
Tid«, »Anakreon’s Grav«, »Sabinerbjergene ved
Olevano«. Fra 1866 var han sysselsat med
dekorative Arbejder i Wien (Dekorationer til
»Jægerbruden« m. m. for Operaen,
Landskabsbilleder for Palais Epstein, Kursalonen i
Wiener Stadtpark, for Baron Sina),
Hörnstein-Slottet etc. 1867 Medlem af Wiens Akademi.
A. Hk.

Hoffmann, Kai, dansk Forf., f. i Kbhvn 31.
Aug. 1874, blev Student 1892, cand. jur. 1897
og er nu ansat i Statstjenesten. Hele H.’s
offentliggjorte Produktion er af lyrisk Art (7
Digtsamlinger: »Liljer i Mørket« [1899], »Byen
og Havet« [1902], »Riget« [1905], »Under Solen«
[1907], »Blaa Strand« [1911], »Hav og Rum«
[1913], »Hjem og Hjemland« [1915]). Paa
Grundlag af disse Digtsamlinger tør man
tilkende H. en fremskudt Plads bl. yngre danske
Lyrikere. Hans første Samling var endnu stærkt
præget af fr. Lyrik, særlig Baudelaire; men
de senere Digtninge har et afgjort personligt
Præg. Her er intet gjort for gennem en
indsmigrende Form at vinde Popularitet, men
hans Digte er baarne af et alvorligt og stærkt
Skønhedsideal. I Samlingen »Byen og Havet«
har han paa en meget stemningsfuld Maade
skildret Kanalen som den, der forbinder de to
Verdener. I hans senere Digte klinger hyppigt
Hjemlandstoner frem, og Poesierne over Dansk
Natur indtager en meget betydelig Plads. H.
er knap og koncis i sin Form og i Udtrykket
for sine Tanker, og der er en virkelig
Fornemhed og Personlighed over hans Poesier.
(Litt.: Garde, »Dansk Aandsliv« [1908]).
J. Cl.

Hoffmann, Karol Alexander, polsk
Forf. (1798—1875), studerede Retsvidenskab,
blev Bankdirektør i Warszawa, deltog ivrig i
Revolutionen 1831 og maatte forlade Polen,
hvorefter han levede bl. a. i Paris, Dresden og
Galizien. Hans Hovedværk er »Historya
reform politycznych w dawnej Polsce« (1869).
Endvidere skrev han det ildfulde
Revolutionsskrift »Die grosse Woche der Polen« (1831),
Coup d’œil sur l’êtat politique de la Pologne
sous la domination russe
(1832) m. m. — Hans
Hustru, Klementyna, f. Tańska
(1798—1845), gjorde sig tidlig bekendt ved Skr for
Ungdommen, virkede som Lærerinde og
Inspektrice ved Pigeskolerne i Warszawa, blev
gift 1829 og fulgte 1831 sin Mand til Udlandet.
Hun skrev Romaner, f. Eks. »Jan
Kochanowski« (1845), og Fortællinger og udg. fra 1824 i
4 Aar Børnebladet »Rozrywki dla dzieci«
(Underholdning for Børn). En samlet Udgave
af hendes Værker, hvoriblandt »Memoirer«,
udkom i 12 Bd 1876—77.
H. C-e.

Hoffmann, Ludwig, tysk Arkitekt, f. 31.
Juli 1852 i Darmstadt, uddannedes i Kassel og
Berlin og sejrede 1885 i Konkurrencen om
Rigsretsbygningen i Leipzig. Efter dennes
Fuldendelse 1895 kaldtes han til Berlin som
Stadtbaurat og har her bygget en Mængde
kommunale Bygninger, hvoriblandt Märckisches
Mus. 1903 udgav han »Neubauten der Stadt
Berlin«.
C. A. J.

Hoffmann, Ludwig Friedrich
Wilhelm
, Generalsuperintendent i Kurmark,
ovenn. G. W. H.’s Søn, f. 30. Oktbr 1806, d.
28. Aug. 1873, studerede Teologi i Tübingen.
Efter at have været Vikar forsk. Steder i
Württemberg og Repetent i Tübingen og oplevet en
alvorlig religiøs Krise overtog han
Missionsskolen i Basel efter Blumhardt 1839. I denne
Stilling gjorde han god Fyldest baade som
Leder af Missionsselskabet og Opdrager af de
fremtidige Missionærer og ved at styrke
Forbindelsen mellem Menigheden og
Missionsselskabet. 1850 blev han Prof. i Tübingen, men
allerede 1852 modtog han Frederik Vilhelm
IV’s Opfordring til at blive Hofprædikant ved
Domkirken i Berlin og Generalsuperintendent
for Kurmark. Som saadan var han til sin Død
den ledende Aand i det brandenburgske
Konsistorium, og i Frederik Vilhelm IV’s Tid
Kongens vigtigste Raadgiver i kirkelige Sager.
Han hævdede Unionen stærkt. Baade som
Kirkestyrer og Prædikant indtog H. en høj
Plads. Værker: »Missionsstunden und
Vorträge« (1847, 1851, 1853), »Missionsfragen«
(1847), »Frantz Xavier, ein weltgeschichtliches
Missionsbild« (1869), »Die Epochen d.
Kirchengeschichte Indiens« (1853), »Die christliche
Litteratur als Werkzeug der Mission« (1853),
»Ruf zum Herrn« (Bd 1—8, 1854—58). (Litt.:
Carl H., »Leben und Werken des Dr. L. F.
W. H.« [Berlin 1878]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Hoffmann & Campe, Boghandlerfirma i
Hamburg. Benjamin Gottlob
Hoffmann
(1748—1818) og August Campe
(1773—1836) oprettede hver sin Boghandel
henh. 1781 og 1802. 1808 slog de sig sammen
under Firma H. & C. 1823 gik det over til
Julius Campe (1792—1867). Han udfoldede en
betydelig Forlagsvirksomhed navnlig i liberal
Retning med Forfattere som Heine, Börne,
Anastasius Grün, Hebbel, Hoffmann v.
Fallersleben m. fl. Efter Julius C.’s Død overgik
Firmaet til Sønnen af s. N. (f. 1846, d. 1909) og
blev 1911 købt af Max Lande og flyttet til
Steglitz. I Preussen og til Dels i Østerrig
nedlagde man 1841 Forbud mod hele dette Forlag
p. Gr. a. dets frisindede Retning.
J. L. L.

Hoffmannsdraaber (Æther spirituosus), en
Blanding af 1 Del Æter og 3 Dele Vinaand,
finder udstrakt Anvendelse i Medicinen som
Middel mod Kvalme, Afmagt, Besvimelser
o. s. v. i Dosis af indtil 60 Draaber paa
Sukker ell. i Vand. H. virker bedøvende som Æter,
men meget svagere end denne. H. er
brandfarlig. Jernholdige H. (Solutio chloreti
ferrici spirituoso
ætherea), ogsaa kaldet
Lamotte’s Gulddraaber, Bestusheff’s
Nervetinktur
, er H., som indeholder
Jern i Form af baade Kloryr og Klorid samt
som basisk Salt. Desuden indeholder disse H.
noget Ætylklorid, Aldehyd o. s. v. Jernholdige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free