Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofgaard, Elias Peter Hansen - Hofgastein - Hofgeismar - Hofhaimer, Paulus - Hofjunker - Hofkansler - Hofkavaler - Hofman, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdrager af den blinde-døvstumme Ragni Kaata,
hvem han lærte saavel at tale mundtlig som
at aflæse paa andres Læber ved Berøring med
Fingerspidserne, en Fremgangsmaade, der
senere er benyttet i Nordamerika ved Helen
Keller’s Undervisning.
F. B.
Hofgastein [ho.fga’sta^in], se Gastein.
Hofgeismar [ho.f ga^ismar], By i preussisk
Prov. Hessen-Nassau, Regeringsdistrikt Kassel,
32 km NNV. f. Kassel ved Esse og
Jernbanelinien Kassel—Warburg. (1910) 4765 Indb. Der
findes et Præsteseminarium, en
Landbrugsskole, en litografisk Anstalt, Trykkerier og
kem. Fabrikker. I Nærheden findes en
jernholdig Kilde med Badeanstalt samt Ruiner af
Slottene Schönburg og Schöneberg,
G. Ht.
Hofhaimer [’ho.fha^imar], Paulus, tysk
Orgelmester (1459—1537). Som Orgelspiller blev
han hædret som den første i sit Fag, blev 1490
ansat som kejserlig Hoforganist i Wien. De faa
Kompositioner, der er bevarede af ham, viser
ham som en højt begavet og original Mester.
A. H.
Hofjunker, i ældre Tid en ung Adelsmand,
som gjorde Tjeneste ved Hoffet, senere ogsaa
anvendt som blot Titel paa lgn. Maade som
Kammerjunker, men givende lavere Rang end
denne Titel (i Rangforordningens 5. Klasse Nr
4). H. er nu i mange Aar ikke blevet udnævnte.
P. J. J.
Hofkansler var i Sverige siden 16. Aarh.
Betegnelsen for en overordnet Embedsmand i
Kancelliet (ikke dettes Chef), der særlig havde
med de udenrigske Sager at gøre.
Regeringsformen af 1809 gjorde ham til Medlem af
Statsraadet og bestemte, at udenrigske Sager,
hvilke ikke behandledes i dette, af
Udenrigsministeren skulde foredrages Kongen i hans
Nærværelse. Det var endvidere særlig
overdraget ham at føre Tilsyn med Trykkefrihedens
Brug. Embedet bortfaldt 1840. — I Østerrig
oprettedes 1620 et Hofkancelli under en H. for
Forvaltningen og tildels Retsplejen i de
østerrigske Arvelande, hvilke Anliggender saaledes
skiltes ud fra Rigsanliggenderne. Senere
oprettedes særlige Hofkancellier for Böhmen,
Ungarn, de nederlandske og de italienske
Besiddelser, og det østerrigske Hofkanslerembede
blev delt i to, saaledes at de udenrigske
Anliggender samledes under det ene, de indenrigske
under det andet. Indehaveren af det første
kaldtes siden 18. Aarh. for Statskansler og
var fra nu af den egl. Leder af den østerrigske
Politik. Det indenrigske Hofkancelli derimod
forsvandt under Maria Theresia ved den da
stedfindende alm. Reform af de centrale
Forvaltningsmyndigheder og Domstole.
P. J. J.
Hofkavaler, se Hof.
Hofman [’håfman], de, dansk Adelsslægt,
der stammer fra jyske Bønder. Dens første
Mand uden for Bondestanden, Borgmester
i Randers Niels Jacobsen
(1556—1624), blev gift 2. Gang med Borgmester
Søren Hofman’s Enke, Maren Pedersdatter
Lassen. I dette Ægteskab fødtes Juristen
Peder Lassen (s. d.), der fik Navn efter sin
Morfader, og Dr. med. Søren H. (1600—49),
som opkaldtes efter sin Moders første Mand.
S. H. var en dygtig Læge, jævnlig benyttet
ved Hoffet; han var med Kongen i Slaget paa
Kolbergerheide. Hans Sønnesøn, Justitsraad
Søren H. til Skjerrildgaard (1688—1771),
blev adlet 29. Jan. 1749 med flg. Vaaben: En
af Sølv og Rødt toradskaktavlet Sparre,
ledsaget af tre Guld Kugler, i blaat Felt, paa den
kronede Hjelm to jernklædte Arme, holdende
en Guld Kugle, som Skjoldholdere en Guld
Drage og en sort Ørn bærende en Guldmedaille
om Halsen. Justitsraaden var Fader til
Hans, Tycho, Jens og Niels de H. og til
Johanne Marie de H., der ægtede Biskop i
Bergen Erik Pontoppidan. Hans de H. til
Skjerrildgaard (1713—93), med hvem
Slægten allerede uddøde paa Sværdsiden, sad som
Assessor i Borgretten 1740—43, blev 1760
Præsident i Fredericia og 1773 Amtmand over
Koldinghus Amt. Hans Fortjenester belønnedes
med Konferensraadstitlen og det hvide Baand.
Stærkt litterært interesseret og meget
kundskabsrig udgav han det endnu uundværlige
Værk »Samling af publique og private
Stiftelser, Fundationer etc.« i 11 anselige Kvartbind
(1755—80), ligesom han fortsatte og afsluttede
Svogerens, Erik Pontoppidan’s, »Den danske
Atlas«, hvis 4.—6. Del (1768—74) væsentlig
skyldes hans Pen. Tycho de H. (1714—54),
der blev Assessor i Højesteret, Justitsraad og
Dr. jur. ved Universitetet i Jena, vandt et
Navn som Genealog. Han debuterede 1741 med
Skriftet »Leben einiger wohlverdienten Dänen«;
hans smukt udstyrede Hovedværk Portraits
historiques des hommes illustres de Danemarc
(1746), udg. paa Dansk i en forbedret og stærkt
forøget Skikkelse af Sandvig og Liunge under
Titlen »Historiske Efterretninger om vel
fortiente danske Adelsmænd« (I—III, 1777—79), er
et godt Arbejde for sin Tid. Han planlagde
iøvrigt den af Broderen udgivne
Fundatssamling. Jens de H. (1716—85) ejede
Herregaarden Kaas. Han var Fader til Karen
Elisabeth de H., hvis Ægtefælle, Kaptajn Ernst
Halchuus til Aabjerg, den adlede S. de H.’s
Søsters Dattersøn, adledes 15. Novbr 1780 med
det de H.’ske Navn og Vaaben, idet
Adelsskabet ogsaa gjaldt Børnene efter hans ældre
afdøde Broder Justitsraad Christian
Georg Halchuus til Langholt (d. 1767). Nu
blomstrer kun Kaptajnens Efterslægt, bosat i
Slesvig og Nordamerika; Navnet skrives de
Hoffmann. Den yngste af de fire ovenn.
Brødre, Niels de H. (1717—85), betraadte
1750 Embedsbanen som Landsdommer paa
Sjælland og Møen, blev senere Deputeret i
Rentekammeret, Konferensraad og 1777
Amtmand over Nordborg og Sønderborg Amter.
Han, der døde barnløs, oprettede 1784
Stamhuset Hofmansgave, hvis første Besidder —
fra 1801 — blev Botanikeren Niels H.-Bang
(s. d.), en Søn af Kaptajn Claus Bang —
der atter var Søn af N. de H.’s Hustrus første
Mand, Kirurgen Claus Bang (1701—45) —
og af Erikka Pontoppidan, N. de H.’s
Søsterdatter. Iflg. Erektionsbrevet var
Stamhusbesidderen berettiget til at antage Navnet H. og til
at føre det adelige H.’ske Vaaben, uden at
dette dog hjemlede Adelsrettigheder. N. H.-B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
