Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofman, de - Hofman, Holger - Hofman (Bang), Niels og Niels Erik - Hofman-Bang - Hofmann, August Wilhelm von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Fader til Landøkonomen Niels Erik
H.-B. (s. d.), hvis Søn, Hofjægermester, cand.
polit. Niels Erik H.-B. (f. 1844), er den
nuv. Besidder af Stamhuset.
P. B. G.
Hofman, Holger, dansk Skuespiller, f. 2.
Apr. 1868 i Aalborg. H. begyndte sin
Skuespillervirksomhed 10. Septbr 1890 i Randers
og debuterede paa Casino 16. Novbr 1891 som
Georg Munck i »Et kjøbenhavnsk Hjem«, var
senere ansat ved Nørrebros Teater, men blev
1897 knyttet til Folketeatret, hvor han under
Herman Bang’s Instruktion vakte saa megen
Opmærksomhed ved sin Evne for komisk
Karakteristik, at han fra Juli 1900 blev engageret
til Nationalscenen. Her forblev H., indtil han
fra Aug. 1914 overtog Ledelsen af
Dagmarteatret. H. ejer Forstand, Humør og
Naturlighed; paa det kgl. Teater gav han en Rk.
dygtige Fremstillinger af Typer fra Borgerskabet
ell. fra Proletariatet, hvorimod hans Forsøg i
det klass. Repertoire (Holberg’s Henrik;
Tartuffe) kun delvis lykkedes. H.’s Ledelse af
Dagmarteatret i de pengerigelige Aar under
Krigen var kendetegnet af en energisk Stræben
efter Nyheder, navnlig lagde han Vægt paa at
fremføre Bernhard Shaw’s Skuespil, men han
gengav ikke Teatret dets tidligere Bet. som
Nationalscenens ansporende Konkurrent. Efter
Ønske af Dagmarteatrets seneste Ejer,
Direktør Skaarup, fratraadte H. mod en
Erstatningssum fra Juni 1919 Ledelsen, som
overtoges af Skuespiller ved det kgl. Teater Th.
Roose. Fra Efteraaret 1920 er H. ansat ved det
fra Kabaretscene omdannede »lille Teater« i
Kbhvn. (Litt.: »Teatret« VI, 18 ff. [Kbhvn
1907]).
R. N.
Hofman (Bang), 1) Niels, dansk
Botaniker og Landøkonom, f. 8. Juni 1776 i Vejle, d.
5. Marts 1855 paa Hofmansgave, blev af ovenn.
Niels de Hofman, en Broder til hans
Mormoder, indsat til første Besidder af det 1784
oprettede Stamhus Hofmansgave. Han blev
derved stillet saaledes, at han helt kunde
hellige sig sine Interesser for Naturvidenskab og
særlig Botanik. Han studerede den danske
Flora under Martin Vahl’s Vejledning og
rejste fl. Aar i Udlandet, hvor han studerede ved
tyske Universiteter og i Paris. 1801 overtog
han Hofmansgave, og 1805 købte han
Bidstrupgaard, hvor han anvendte de ny
Agerdyrkningsmetoder, som han havde lært i Udlandet.
Ivrig virkede han for at udbrede
Dyrkningen af Kartofler, Rajgræs og Hør. Han
fremmede Frugttrædyrkningen paa Fyn,
interesserede sig for Hedernes Beplantning o. s. v. Som
Videnskabsmand har han særlig indlagt sig
Fortjeneste af at have fremmet Studiet af
Algerne; for øvrigt har han skrevet en Mængde
større og mindre Afhandlinger om botaniske,
naturvidenskabelige og landøkonomiske Emner.
Som Vejleder og Støtte for Landmænd og
unge Videnskabsmænd indlagde han sig stor
Fortjeneste.
2) Niels Erik, dansk Landøkonom,
ovenn.’s Søn, f. paa Hofmansgave 18. Juli 1803,
d. smst. 2. Marts 1886. Han blev Student 1822,
studerede i nogle Aar Naturvidenskab, Botanik
og Mekanik i Kbhvn, var senere i et Par Aar
paa Landbrugsinstituttet paa Möglin, hvorfra
»Fader Thaer« henledte den sv. Regerings
Opmærksomhed paa ham, da den ønskede at
fremme Faareavlen. H. begyndte da (1831) sin
landøkonomiske Virksomhed som Direktør for
de kgl. Schäferier og Konsulent for
Schäferiejere i Sverige. 1842 forlod han Sverige og
overtog Forpagtningen af Hofmansgave, og
1855 tiltraadte han ved Faderens Død som
Stamhusbesidder Ejendommen. Paa denne
oprettede han (1845) et Landbrugsinstitut, der
bestod i 10 Aar, og fra hvilket der afgik 64
Elever og c. 70 Lærlinge. Instituttet var meget
anset, og H. indlagde sig stor Fortjeneste som
Opdrager af og Vejleder for de unge
Landmænd. For en større Kreds fik han Betydning
ved sin Forfattervirksomhed. Han var en
hyppig Medarbejder ved Fagtidsskrifter; han udg.
en Mængde Smaaskrifter, der behandlede
mangfoldige Forhold fra Nutidsland brugets
vidt forgrenede Omraade, og i Aarene 1851—56
redigerede han »Meddelelser for Landmænd«,
af hvilke der foreligger 3 Bd. Ogsaa som
Foredragsholder, som virksomt Bestyrelsesmedlem
af ledende Lahdbrugsinstitutioner, som
utrættelig Talsmand for Landmandens
Regnskabsføring og i det hele for landøkonomiske
Fremskridt indlagde han sig stor Fortjeneste af
Landbruget. Særlig bør fremhæves hans
Virksomhed for at skaffe Husmændene bedre Kaar
— han var en ivrig Talsmand for
»Spadekulturen« — for Træfrugtavl, for Dyrkningen af
Alsikekløver og italiensk Rajgræs samt for at
fremme Brugen af nyttige Redskaber.
Svenskharvens Indførelse i Danmark skyldes saaledes
hans Initiativ.
H. H-l.
Hofman-Bang, se Hofman, de.
Hofmann [’ho.f- ell. ’håf-], August
Wilhelm von, tysk Kemiker, f. 8. Apr. 1818 i
Giessen, d. 5. Maj 1892 i Berlin, stud. først Filosofi
og Jura, derefter Kemi, hvori Liebig var hans
Lærer; efter at han havde været Assistent hos
den sidstnævnte berømte Kemiker, blev han
1845—48 ekstraord. Prof. ved Universitetet i
Bonn og derefter Prof. i Kemi ved Royal
college of chemistry i London som Mitscherlich’s
Efterfølger; i denne Stilling forblev han, indtil
han 1864 atter kom til Bonn, hvorfra han
allerede det flg. Aar tog til Berlin; her var han
bleven udnævnt til Prof. i Kemi ved
Universitetet, og i denne Stilling virkede han til sin
Død. — H. udøvede en overordentlig
frugtbringende Lærervirksomhed; dertil var han en
fortrinlig Skribent og forstod paa en særdeles
klar og anskuelig Maade at fremsætte de
fundamentale kemiske Teorier, saaledes som det
er sket i hans »Einleitung in die moderne
Chemie«. Som eksperimentel Kemiker var han
fortrinlig; store og vigtige Grupper af organiske
Stoffer, særlig de kvælstof- og fosforholdige
Forbindelser, har han undersøgt og derved
opnaaet klassiske Resultater; paa
Tjærefarveindustrien har hans Arbejder øvet afgørende
Indflydelse, og for den kemiske Industri i det
hele havde han stor Interesse. Hans talrige
Arbejder er væsentlig offentliggjorte i Liebig’s
Annaler og i »Berichte der deutschen
chemischen Gesellschaft« (Berlin). H. var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
