Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofsinde - Hofsjökull - Hofsós - Hofstat - Hofstede - Hofstede de Groot, Cornelis - Hofstede de Groot, Petrus - Hofsten, Christina Johanna Augusta - Hofte - Hofteatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som forrettede Tjeneste ved Hoffet, særlig for
dem, der ikke beklædte noget bestemt
Hofembede, men benyttedes til forsk. Art af
Opvartning. Deres Opgave var til en vis Grad
blot at give Hoffet Anseelse, vel ogsaa at tjene
Kongen til Beskyttelse, skønt de ikke i egl.
Forstand var hans Livvagt, hvilket var
Drabanternes Sag. De var beredne og dannede i
Forening med deres Svende et særligt militært
Korps (Hoffanen ell. Livfanen).
P. J. J.
Hofsjökull [’håvsjøkødl], se
Arnarfellsjökull.
Hofsós [’håvso.s], en Handelsplads i det
nordlige Island paa Skagafjordens østlige
Kyst ved Mundingen af Elven Hofsá. I
Nærheden findes en anden lille Handelsplads
Grafarós ved Mundingen af Elven Grafará.
Th. Th.
Hofstat, se Hof.
Hofstede [’ho.fste.də], By i den preuss. Prov.
Westfalen, Regeringsdistriktet Arnsberg,
Knudepunkt paa Jernbanen Essen—Herne, med stor
Kulminedrift, indlemmedes 1904 i det
nærliggende Bochum.
G. Ht.
Hofstede de Groot [’håfste.də-də-gro.t],
Cornelis, holl. Kunsthistoriker, f. 9. Novbr
1863 i Dwingelo (Drenthe). Han var 1891—96
Underdirektør for Gal. i Haag, skrev 1893 sin
Disputats om A. Houbraken og var 1896—98
Direktør for Kobberstiksaml. i Amsterdams
Rijksmus. H. har udført et grundlæggende
Forskerarbejde i gl-holl. Kunst: »Urkunden ü.
Rembrandt«, »Handzeichnungen Rembrandts«,
»Beschreibende Verzeichn. Rembrandts sämtl.
Gemälde« (sammen med Bode), Vermeer u. C.
Fabritius, »Catal. raison. d. Werke d. 40
hervorrag. holl. Maler«, »Meisterwerke d.
Porträtmalerei« m. v. H. redigerer »Quellenstudien
z. holl. Kunstgeschichte«.
A. Hk.
Hofstede de Groot [’håfste.də-də-’gro.t],
Petrus, hollandsk reformeret Teolog, født
8. Oktober 1802 i Leer i Østfriesland, død
5. December 1886 i Groningen. 1829—72
virkede han som Professor i Teologi i
Groningen, hvor han søgte at gaa en Mellemvej
mellem den ortodokse og den liberale Teologi og
stiftede en ny teol. Skole, den saakaldte
»Groninger-Skole«. Karakteristisk for hans Teologi
var, at han paa den ene Side søgte at fastholde
Frelseskendsgerningerne og Skriftens Autoritet,
men paa den anden Side forkastede Læren om
Treenigheden, Kristi Guddom, den objektive
Forsoning og Skriftens Inspiration. Blandt hans
Værker kan nævnes Institutio Theologiæ
Naturalis (1834) og Compendium Dogmaticæ et
Apologeticæ Christianæ (1840). (Litt.: C. H.
Scharling, »Den nyere hollandske Teologi«
[1865]).
A. Th. J.
Hofsten [’håfste.n], Christina Johanna
Augusta, svensk Børnebogsforfatterinde, f.
i Värmland 1832, d. 1912, har udg. en Mængde
Skr for Børn og Unge, som ved deres gode
Stil og smukke, alvorlige Tendens har faaet
en betydelig Udbredelse, saaledes: »Bilder ur
barnaverlden« (1880—81), »Barnhistorier« og
»Bilder ur Wermlands folkliv«. Fl. af dem er
overs. til Dansk og Norsk.
I. F.-H.
Hofte (cóxa). Herved forstaas hele
Bækkenets Sideparti, men i daglig Tale bruges
Ordet H. ofte for at betegne Hofteledet.
Hvor Hoftebenet, Sædebenet og Skambenet
støder sammen (se Bækken), danner de en
halvkugleformet Fordybning,
Hofteskaalen (acetabulum), med fremstaaende,
bruskbeklædt Rand; i denne Skaal passer det
kugleformede Laarbenshoved saa nøje ind, at
allerede det ydre Lufttryk vilde være
tilstrækkeligt til at bære hele Benets Vægt. P. Gr. a.
Ledfladernes Kugleform kan Laarbenet
foretage Bevægelser i alle Retninger i saa stor
Udstrækning som de stærke Hemningsbaand,
der omgiver Ledet, tillader (se Tavle »Baand«).
S. B.
Hofteatret, tidligere Skuespilhus i Kbhvn.
Sommeren 1766 gav Christian VII Prof. N. H.
Jardin Ordre til at omdanne »det kgl.
particulaire Rustkammers« Rum over
Christiansborgs søndre Stald til et Teater, som blev taget
i Brug 30. Jan. 1767 af en indkaldt fr. Trup,
for hvilken Grev Holck og senere Enevold
Brandt var Direktør. 26. Jan. 1768 optraadte
Kongen selv paa H. som Orosman i Voltaire’s
»Zaïre« med nogle Favoritter som
Medspillende. De fr. Skuespillere gav med rundelig
kgl. Understøttelse Forestillinger indtil 3. Apr.
1773, og deres forskelligartede Repertoire
udkom i 14 Bd under Titlen Théâtre Royal de
Dannemarc. I de flg. Aar benyttedes H. af ital.
Operister og af de danske Aktører, som to
Gange om Ugen indtil 1786 spillede for Hoffet.
Ved en Kabinetsordre blev H. paa den Tid sat
ud af Funktion og anvendtes nu kun til
Prøver, Danselokale for Balletskolen,
Særforestillinger (f. Eks. Opførelsen 1778 af Ewald’s
»Balders Død«) og Maskerader, hvortil H. var
egnet, idet Tilskuerpladsens Gulv kunde hæves i
Plan med Scenen. I en broget Række har
danske og fremmede Kunstnere afløst hinanden
paa denne Scene, hvis Historie er en Række
usammensatte Episoder: 1801 fremstillede
James Price og Casorti deres Pantomimer, 1809
holdt Peter Foersom den tidligste Oplæsning
paa Dansk, »Deklamatorium«, som den kaldtes,
1825 blev Johanne Luise Pätges, efter at have
spillet i »Hans og Trine«, præsenteret for J. L.
Heiberg. 1804 oprettede Rahbek, støttet af M.
Rosing, den første »kgl. dram. Skole«, og
1806—16 gav Eleverne om Søndagen offentlige
Forestillinger. Denne Forskole svarede ikke til
Forventningerne; vel tilførte den Nationalscenen
nogle Dygtigheder, men dens Præstationer var
hyppig for nær Dilettantkomedie til i Længden
at kunne bevare virkelig Interesse. Rahbek var
større Teoretiker end Praktiker; de
Forelæsninger, han holdt for Eleverne, findes i hans
Skrift »Om Skuespillerkonsten«, som endnu er
den eneste egl. Lærebog paa Dansk i
Skuespilkunst.
Under Christian VIII fik H. en Renaissance.
Et ital. Operaselskab vakte Foraaret 1842 stor
Opmærksomhed, og dets Primadonna, Madam
Forconi, udnævntes til kgl. Kammersangerinde;
om Sommeren gav Kongen Hofbygmester J. H.
Koch Ordre til en Ombygning, der forandrede
Teatrets lyse, lette Louis XV-Stil og gav det
et mere solidt Udseende, hvis Rester endnu kan
skimtes. H. blev indviet 1. Novbr 1842 med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
