Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofteatret - Hofteben - Hoftebetændelse - Hofteskaal - Hofwyl - Hogan, John - Hogarlandet - Hogarth, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dansk Forestilling, ved hvilken Fru Heiberg
fremsagde Prologen, men benyttedes i de flg.
Aar af det nævnte o. a. ital. Operaselskaber,
som nød kgl. Understøttelse, og undertiden til
Særforestillinger, Koncerter,
Aftenunderholdninger og Studenterkomedier (f. Eks.
Førsteopførelsen af »Genboerne« 1844), indtil det
Sæsonen 1855—56 blev et selvstændigt Foretagende
under H. V. Lange. Denne, som i 7 Aar havde
ledet Kasino’s Teater, fik af sin Protektor,
Frederik VII, Tilladelse til at give Forestillinger
paa H.; han tog adskillige gode Kræfter med
sig fra Kasino, saaledes A. Rosenkilde og
Hustru, og til disse sluttede sig de af
Misfornøjelse med J. L. Heiberg’s Styrelse fra det
kgl. Teater udvandrede F. L. Höedt og M.
Wiehe. Efter en mindre Forandring, hvorved
Tilskuerpladsernes Antal sank fra 900 til 700,
aabnedes Sæsonen 8. Septbr 1855 for udsolgt
Hus og i Overværelse af Kongen; indtil 31. Maj
gaves i alt 148 Forestillinger. Repertoiret, som
bl. a. omfattede 3 danske Nyheder, var ikke
vægtigt, men Höedt’s Iscenesættelser var
omhyggelige i Sammenspillets Afstemthed og
pikant i Enkelthedernes Udarbejdelse; henimod
Sæsonens Slutn. sporedes dels en Slappelse for
Helhedens Vedk., dels en Tilbøjelighed til at
glimre paa egen Haand. Sæsonen gav et saa
heldigt pekuniært Resultat, at en varig
Fortsættelse var under Overvejelse, men Heiberg’s
Bortgang som det kgl. Teaters Direktør gjorde
det muligt for Höedt og Wiehe at vende
tilbage til deres rette Forum, og dermed var den
første Revolution mod Nationalscenens
Autoritet forbi. H. blev nu atter benyttet til
Maskerader, Særforestillinger og af fremmede
Kunstnere (f. Eks. Ristori 1880) og til
Studenterkomedier, hvori fl. senere kendte Skuespillere,
bl. a. Dr. Mantzius, optraadte første Gang.
Efter Ringteatrets Brand i Wien 8. Decbr 1881
nedlagde Myndighederne Forbud mod at
benytte H., der i den flg. Menneskealder forfaldt,
men endnu ikke er nedrevet; April 1914
lykkedes det Dagbladet »Politiken« at gennemføre
tre Afskedsforestillinger, ved hvilke Fru Bloch
udmærkede sig som Silvia i »Kærlighed og
Lykketræf« af Marivaux; den sidste Aften, 2.
Maj 1914, fremsagde Fru Hennings en smuk
Epilog af Sv. Leopold. Paa Initiativ af
»Selskabet for dansk Teaterhistorie« er der 1920
en Plan fremme om at bevare H. som
teaterhistorisk Museum. (Litt.: »Af Dagens
Krønike«, II [Kbhvn 1890]; Robert
Neiiendam, »Scenen drager« [Kbhvn 1915];
»Architekten«, 16. Aarg. Nr 31 [Kbhvn 1914]).
R. N.
Hofteben, se Bækken.
Hoftebetændelse (Coxitis) opstaar ligesom
andre Ledbetændelser som Regel ved Infektion
af Ledet og kan være af akut ell. af kronisk
Natur, i sidste Tilfælde næsten altid tuberkuløs.
Dog forekommer ogsaa, især hos Ældre,
kroniske H. af gigtagtig Natur (Malum coxæ
senile), ell. man finder H. ved visse
Rygmarvslidelser (Tabes dorsalis). I det hele og store
falder Sygdommens Symptomer og Forløb
sammen med de øvrige Ledbetændelser. De for
H. særlige Forhold skal fremhæves her.
Smerten ved H. er ved de akutte Former ofte
meget voldsom, ved de kroniske Former oftest
mere snigende, har en Tilbøjelighed til p. Gr.
a. Fordelingen af Hofteledets Nerver at straale
ud fra selve Hoften ned imod Knæets
Indside, og denne Knæsmerte er ofte ved den
tuberkuløse H. det først iagttagne Symptom.
— Stillingsforandringen er p. Gr. a.
Hofteledets særlige Natur som Kugleled af mere
sammensat Natur end ved et Hængselled som
Knæledet, idet der i Hoften sker Drejning
indad eller udad samtidig med Bøjning og
Trækning indad eller udad af Benet. Alle
disse Stillingsfortandringer medfører, at
Patienten for at kunne støtte maa hæve eller
sænke Bækkenet paa den syge Side, hvorved
atter Skævhed og Krumning i Rygsøjlen
indfinder sig. Feberen kan ved den akutte H.
være meget høj, ved den tuberkuløse ofte
lavere, men kan dog stige til mellem 39° og 40°.
Forstyrrelsen i Brugen af det
angrebne Ben afhænger af Smerten ell. af
Stillingsforandringen. Ved de akutte H. ophæves oftest
Brugen af Benet straks, ved de kroniske
Former fortsætter Patienterne ofte at gaa længe
efter Sygdommens Optræden; særlig kan
Patienter med de gigtagtige H. vedblive at gaa
trods Lidelsens Udvikling. H. ender sjælden
med komplet Helbredelse, men trods de efter
H. resterende Mangler — Skævhed, hel ell.
delvis Stivhed, Smerte — benytter dog
mange Patienter det saaledes invaliderede Ben
ganske godt. P. Gr. a. Hofteledets dybe Leje
og Sæde paa Bækkenet kan ved Tuberkulosen
ell. ved de akutte H. Lidelserne brede sig vidt
omkr. uden paa og inden i Bækkenet, og ved
Udbredelse af Betændelsen kan Døden
indtræde. H. naar som Regel ikke til Helbredelse
uden ved Kunstens Hjælp. Ved de akutte H.
er det ofte nødvendigt hurtig at skride ind
med Operationer — Aabning af Ledet ell., hvis
Bendelene er angrebne, Fjernelse af disse
(Hofteresektion). Ved den tuberkuløse H. kan man
i mange Tilfælde gennemføre Behandlingen med
Bandager, Luftkure, Lyskure o. a. Midler mod
Tuberkulosen. Men ikke sjælden nødsages man
dog til Operation, der da næsten altid bør være
en Resektion, Fjernelse af Ledhovedet, ofte
tillige af Dele af Hofteskaalen. De gigtagtige
Former af H. behandles med Bandager, Bade,
Sengeleje, Massage og giver kun yderst
sjælden Grund til Operation. De efter H. delvis
helbredede Patienter nødes som ved andre
Ledbetændelser ofte til at bære Bandager hele
Livet igennem ell. dog i længere Tid.
E. A. T.
Hofteskaal, se Hofte.
Hofwyl [’ho.fvi.l?], se Fellenberg, Ph. E.
Hogan [’hougən], John, eng. Billedhugger,
f. 1800 i Tallow (Irland), d. 27. Marts 1858 i
Dublin. Under et langvarigt Ophold i Rom
blev fl. af hans betydeligste Arbejder til: »Eva
efter Uddrivelsen fra Paradiset«, »Den døde
Kristus«, »Satyr«. For Dublin skabte han bl. a.
Monumentet over Biskop Brinkley og
Understatssekretær Drummond samt Statuen af
O’Connel (Børsen).
A. Hk.
Hogarlandet, se Ahaggar.
Hogarth [’hougaəþ], William, eng. Maler,
Tegner og Kobberstikker, f. 10. Decbr 1697 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
