Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hogarth, William - Hogendorp, Dirk - Hogendorp, Gijsbert Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
London, d. 26. Oktbr 1764 paa sit Landgods i
Chiswick uden for London. H. var først i
Guldsmedelære og søgte dernæst Undervisning hos
Maleren Thornhill, hvis Datter han bortførte
og ægtede. Han
levede nu af at
illustrere, for
Eksempel
Aubry de la
Motray’s »Rejser
gennem
Europa« (1723),
»Hudibras« og »Don
Quijote«, og
som
Portrætmaler. Ved sine
Vandringer paa
Londons Gader
og Knejpebesøg
kom han dog
først ind paa
sit egentlige
Felt, Satire
over de
menneskelige Laster og Daarskaber; tillige malede
han hist. Billeder, som »Paulus’ Prædiken« o.
a., samt Altertavler, der er holdte i Tidens noget
banale allegoriske Stil, men ikke savner
koloristiske Værdier; bedst er »Den barmhjertige
Samaritan« og »Bethesdas’ Dam«
(Bartholomæus-Hospital i London); af langt større Bet.
er H.’s Portrætter: Selvportræt med den store
Hund (1745, Londons Nationalgaleri, stukket af
ham selv 1749), Portræt af hans Søster og af
Skuespillerinden Miss Fenton (smst.), Kaptajn
Coram i Foundling-Hospital, den 80-aarige
Forræder Lord Lovat i South-Kensington, Garrick
som Richard III i Duncombe Park og
»Rejepigen« i Nat. Gallery, London. Sit Ry har H.
dog vundet ved sine Satirer over Tidens
Daarskaber, saavel i Malerier som Kobberstik, og
navnlig dem, der med bitter Spot revsede al
den Falskhed og Løgn, der skjulte sig bag den
fornemme Verdens ydre Slebenhed; bl. de
herhen hørende Suiter og enkelte Blade skal
nævnes: »En Bolerskes Liv« (The Harlots Progress,
6 Bl., 1733), »Puncheselskabet« (Maleri i
Pethworth), »En Vellystnings Liv« (8 Billeder i
Soane-Mus.), »Aarsmarkedet i Southwark« (hos
Hertugen af Newcastle), »Den ulykkelige
Digter«, »Skuespillerne i Laden« og det berømte
»Ægteskab paa Moden« (6 Bl., 1745, Malerier
i Londons Nationalgal.); mindre betydelige,
men af megen kulturhistorisk Interesse er 4
politisk-satiriske Malerier i Soane-Museet i
London og de kun i Kobberstik kendte:
Ølgaden, Brændevinsgaden, Dagstiderne samt
»Flidens og Dovenskabens Følger« (12 Bl.). 1753
udgav H. den, af Samtiden latterliggjorte,
noget ensidige Bog, »Skønhedens Analyse«,
mærkelig som et af de første Led i Tidens
klassicistiske Bestræbelser. I London er paa 3
Steder fundet Vægmalerier af H., fremstillende
Skæbnegudinden, et Bakkanttog og Garrick,
der overværer Prøven paa et nyt Stykke, med
Portrætter af Datidens Skuespillere. H. er
som den første originale Kunstner paa eng.
Jordbund af største Bet. for den senere eng.
Kunsts Udvikling, idet den hele Stab af
fremragende eng. Karikaturtegnere fra 19. Aarh.
har ham til Udgangspunkt. H. var først og
fremmest Maler og som saadan ypperlig. Hans
hele Behandling er sprudlende frisk; hans
Farver er af stor Skønhed. Han kan i meget lede
Tanken hen paa det foregaaende Aarh.’s Mestre
i Holland, som Jan Steen og Ostade, selv om
det er uvist, om han just har kendt noget af
deres Værk. Hans Kompositioner fremstod i
Reglen som Malerier, hvoraf de færreste dog
er bevarede, men sin Indtægt havde han ved
at lade dem gengive i Kobberstik, der hyppigst
udførtes af andre, de bedste under hans Tilsyn
og Korrektion. H. hørte til i Londons borgerlige
Kredse og saa noget skævt til de »fornemme«
akademiske Kunstnere. Bekendt er hans
ugrundede og ikke gengældte Uvillie mod Akademiets
Præses Sir Joshua Reynolds. H.’s Billeder har
fra hans egen Tid og indtil nu fremkaldt en
Række forklarende Værker, blandt hvilke skal
fremhæves: Hoodley, Lettres de Mr. H. . .
(Rouquet) à un de ses amis à Paris pour lui
expliquer les estampes de W. H. (Paris 1746,
forøget Udg. af J. Trusler); H. moralised
(London 1798, ny Udg. 1841); Nichols,
Biographical notes of W. H. (2. Opl. 1782); H.
illustrated by John Ireland (3 Bd 1791) og Graphic
Illustr. of H. from pictures, drawings etc. (4
Bd med 60 Kobberstik, London 1794);
Lichtenberg’s »Ausführliche Erklärung der H.’s
Kupferstiche u. Zeichnungen« (1794 ff.); i ny Udg.:
»H.’s Zeichnungen in Stahl gestochen mit
Erklärungen v. L., herausgeg. v. Kottenkamp«
(3. Opl. 1873). De bedste Samlinger af H.’s
Blade findes i den af Nichols ledede Udg. af
Heath’s retoucherede Plader (London
1820—22, senere Udg. i Leipzig 1886) og »Die Werke
v. W. H. nach der Originalplatten auf 118
Blätter photolitographirt v. Carl Haack nebst
ein. biogr. Essay üb. den Genius u. die Schöpf.
H.’s sowie Erkl. der einz. Blätt. v. John
Nichols« (bearb. af E. Ch. Barschall, Brünn og
Wien 1878).
(A. Ls.). P. J.
![]() |
W Hogarth. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>