Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Niels Henrik - Holst, Niels Olof - Holst, Paul Christian - Holst, Peter Fredrik - Holst, Peter Nicolai - Holst, Peter Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organisationstalent, idet der skulde bringes Enhed til
Veje i Administrationen, og samtidig maatte
han i højere Grad end hidtil beskæftige sig
med Spørgsmaalene om Jernbanenettets
Udvidelse og Fuldkommengørelse
(Banegaardsforholdene i Kbhvn). H. er en af dem, der har
haft størst Bet. for Udviklingen af
Jernbaneforholdene i Danmark.
A. O-d.
Holst, Niels Olof, sv. Geolog, f. 7. Maj
1846 i Jämshög (Blekinge), d. 22. Apr. 1918 i
Lund. H. blev Student i Lund 1886, erhvervede
den filos. Doktorgrad 1874 og udnævntes 1875 til
Docent i Mineralogi ved Lunds Univ. 1877
ansattes han ved »Sveriges geologiska
undersökning« og virkede her som Statsgeolog til 1910.
Han offentliggjorde fl. geol. Kortblade med
tilhørende Beskrivelse. Hans Arbejdsomraade var
navnlig det nordlige Europas Kvartærgeologi,
og han hævdede bl. a., at der kun havde været
een Istid i Kvartærperioden. Af hans Afh. kan
fremhæves »Har der funnits mera än en istid
i Sverige?« (1895), »Bidrag till kännedomen om
Östersjöns och bottniska vikens postglaciale
geologi« (1899). »Postglaciala tidsbestänmingar«
(1909) samt »Alnarps-floden, en svensk
Gromerflod« (1911).
J. P. R.
Holst, Paul Christian, norsk
Statsraad, f. 21. Jan. 1776 i Røken, hvor Faderen,
Christian H., var Sognepræst (kendt fra
Asbjørnsen’ Huldreeventyr som »Røkenpræsten«),
d. i Kria 8. Aug. 1863, Student 1792, studerede
først Teologi, senere Jura og tog 1798
Embedseksamen. Ansat i Rentekammerets norske Afd.
gjorde han sig bemærket ved Nidkærhed og
Arbejdsdygtighed og blev inden faa Aar
Kontorchef; 1806 blev han Slotsfoged paa Akershus
og Foged i Aker og Folio, 1814 Medlem af
Norges Overkriminalret. Han deltog i Notabelmødet
paa Eidsvold 16. Febr 1814, var senere
Repræsentant ved det overordentlige Storting s. A. og
blev efter dettes Opløsning Statssekretær, et
Embede, som dengang var af stor Bet. Af
Statsraaderne meddeltes der nemlig kun Momenter
til Referatet af de Sager, som efter at være
behandlede i Statsraadet skulde forelægges
Kongen i Sthlm; paa Grundlag af disse maatte
Statssekretæren udarbejde motiverede
Indstillinger om Sagerne og ekspedere disse, naar
Resolution var fattet. Opmærksomheden blev dog
først for Alvor henledet paa H. ved den
Dygtighed, hvormed han fra 1817 af ledede
Forhandlingerne med Danmark om Opgøret af den
tidligere fælles Statsgæld; det lykkedes ham at
opnaa fordelagtige Vilkaar for Norge m. H. t.
Fastsættelsen af Summens Størrelse og
Afviklingsvilkaarene. Disse Forhandlinger endte først
1822, efter at Konvention var indgaaet 1819 og
Opgørelsesakt afsluttet 1820. 1821 og 1822 førte
H. Forhandlingerne med den eng. Agent F. G.
Denovan ang. Bodøsagen. Harmen over det for
Norge ydmygende Opgør af, denne vendte sig
dog ikke mod den norske Kommissær. 1. Juli
1822 var H. indtraadt i Regeringen, var Chef
for Justitsdepartementet 1825—37 og for
Kirkedepartementet 1837—48. I den førstnævnte
Stilling kom han nogle Gange i temmelig spændt
Forhold til Kong Karl Johan p. Gr. a. dennes
Uvillie over for Nordmændenes Festligholdelse
af 17. Maj og ved sin Holdning over for
Opløsningen af Stortinget 1836; men Kongen vilde
dog ikke lade ham udtræde af sit Raad. Den
Popularitet, H. ved den sidstnævnte Lejlighed
vandt, aftog senere, idet han som Chef for
Kirkedepartementet antoges stundom at lade sig
lede af personlige Hensyn. En uhildet
Betragtning vil dog næppe tillægge disse af Samtiden
fremførte Anker en saadan Vægt, at de vil
nedsætte hans Bet. som en af de dygtigste og
retsindigste Embedsmænd i Norges
Genrejsningstid. Efter at være udtraadt af Regeringen April
1848 sysselsatte han sig med at skrive sine
Erindringer, som 1876 udgaves af den norske
hist. Forening. (Litt.: P. C. H.’s Efterl.
Optegnelser om sit Liv og sin Samtid [Kria 1876]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Holst, Peter Fredrik, norsk Læge, f. i
Trondhjem 23. Decbr 1861, cand. med. 1888,
ansattes 1889 ved Lungegaardshospitalet i
Bergen, 1890 ved Rigshospitalet i Kria, hvor han
var Assistent ved det patolog.-anat. Institut
1890—92, Reservelæge 1892—94 og derefter
Overlæge. Fra 1894 underviste han i
propædeutisk Medicin, 1902 blev han Prof., efter at han
1895 havde taget Doktorgraden (»Bakt.
Undersøgelser i Anledning af Masseforgiftning paa
Gaustad Asyl«). Hans litterære Arbejder
omhandler Bakteriologi og intern Medicin, navnlig
Hjerte- og Nyresygdomme.
J. S. J.
Holst, Peter Nicolai, dansk Præst, f. i
Kbhvn 21. Jan. 1699, d. i Ribe 11. Septbr 1774,
blev Student fra Frederiksborg 1717, cand.
theol. 1723, privatiserede i Kbhvn, indtil han
ved sin Stillader, Prof. Hans Gram’s Hjælp
1730 fik Kapellaniet ved Trinitatis Kirke. H.,
der var en grublende Natur med en ømfindtlig
Samvittighed, blev grebet af den pietistiske
Vækkelse, som havde faaet stærk Fart ved
Zinzendorf’s Besøg i Kbhvn 1731. H. deltog i de
gudelige Forsamlinger og begyndte at prædike
mod Statskirken, som han kaldte et Babel,
hvorudaf man snarest skulde gaa. Man tog en Tid
lempelig paa ham, men 1735 blev han
landsforvist efter at være fradømt Kjole og Krave. Han
rejste til Tyskland, hvor han levede i de
separatistiske Kredse, men her kom han
efterhaanden til Ro, og 1748 fik han Lov at komme
hjem; han bosatte sig i Ribe, hvor han til sin
Død levede af at holde Skole. (Litt.:
Theodorus (A. C. Larsen), »P. N. H., det 18.
Aarh.’s S. Kierkegaard« [Kbhvn 1884]).
L. M.
Holst, Peter Theodor, norsk Militær
og Politiker, f. 1843 i Trondhjem, d. 9. Jan.
1908 i Gjøvik. H. blev Officer 1863,
repræsenterede Nordre Trondhjems Amt paa Stortinget,
hvor han tilhørte yderste Venstre, i
Sessionerne 1886—91. 6. Marts 1891 til 2. Maj 1893 var
han Medlem af den første Steen’ske Regering.
Kort efter sin Udtræden blev han udnævnt til
Oberstløjtnant i Kavalleriet, 1899 til
Generalmajor. 1895—97 og 1898—1900 var han atter
Stortingsmand, og da Steen dannede sit andet
Ministerium 17. Febr 1898, gik H. atter ind i
dette. Da han 6. Novbr 1900 traadte ud, blev
han udnævnt til Amtmand i Kria Amt. H. har
store Fortjenester af Norges Landbrug og
Kommunikationsvæsen.
(K. V. H.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
