Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Poul - Holst, Wilhelm Conrad - Holstebro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holst, Poul, norsk Embedsmand og
Politiker, f. i Drammen 6. Novbr 1789, d. i Kria
28. Aug. 1840, blev Student 1807, jur.
Kandidat 1811, tjenstgjorde i det danske Kancelli til
Rigernes Adskillelse, da han vendte hjem til
Norge, hvor han Septbr 1814 blev
Justitssekretær i Højesteret. 1819—29 var han
Ekspeditionssekretær i Kirkedepartementet og fra 1831
til sin Død Assessor i Højesteret. Fra 1818 var
han tillige Stortingsarkivar og udgav som
saadan Forhandlingerne paa 1.—9. ordentlige og
2.—4. overordentlige Storting samt Aktstykkerne
i Smaalens-Sagen (1833) og de dengang
tilgængelige Dokumenter i Bodøsagen (1827).
Han var Stortingsmand for Kria 1833—39 og
den hele Tid Præsident i Odelstinget. Han var
overhovedet meget anset for sin Dygtighed og
sit Retsind.
(O. A. Ø.).
Holst, Wilhelm Conrad, dansk
Skuespiller og Forf., f, i Kbhvn 2. Jan. 1807, d.
smst. 4. Marts 1898, var Søn uden for Ægteskab
af Teaterchef F. C. Holstein og havde taget
Styrmandseksamen, inden han 14. Novbr 1828
debuterede paa det kgl. Teater som Don Alonzo
i »Preciosa«. H. gjorde straks stor Lykke paa
sit smukke Ansigt, tydelige Organ og sin
frejdige Skikkelse og blev i en Aarrække Teatrets
Førsteelsker, en Damernes Ven, hvem alle de
taknemmelige Roller tildeltes. Egl. Kunstner
var han ikke, men en ridderlig, aaben Natur.
Han bevarede sin Plads i Repertoiret, indtil
Michael Wiehe brød igennem; senere spillede H.
værdige Fædre og forsøgte sig uden Held som
Karakterskuespiller. 31. Maj 1872 optraadte han
sidste Gang som Baron Nilus i »Jeppe paa
Bjerget«. H. forfattede til det kgl. Teater 6
forlængst forældede Skuespil, bl. hvilke navnlig
»Slaget i Køge-Bugt« gjorde Lykke; som
Marineløjtnant deltog han med Hæder i den første
slesvigske Krig og skrev en Bog om »Felttogene
1848, 1849 og 1850«, en folkelig Skildring, der
blev meget populær. I mange Aar var han
Formand for Selskabet »De danske Vaabenbrødre«.
(Litt.: Robert Neiiendam, »Breve fra
danske Skuespillere og Skuespillerinder«, II
[Kbhvn 1912]).
Hans Hustru, Elisabeth
Frederikke Margrete, f. Heger, dansk
Skuespillerinde, Datter af Skuespillerparret Heger, f. i
Kbhvn 23. Novbr 1811, d. smst. 8. Apr. 1891,
debuterede 16. Decbr 1827 paa det kgl. Teater som
»Emilie Galotti« i Lessing’s Tragedie. Hendes
smukke Skikkelse, nordiske Øjne og rene Træk
i Ansigt og Sjæl skaffede hende efterhaanden
et betydeligt Repertoire, efter at Publikum
havde vænnet sig til hendes dybe Organ og
kølige Temperament. Fru Heiberg kalder hende
»en yndig Skuespillerinde i stille, slørede
Roller«. H. optraadte sidste Gang 8. Maj 1870 som
Ingrid i »Brylluppet paa Ulfsbjerg«. (Litt.:
C. L. N. Mynster, »Nogle Bidrag til Litt. og
Kritik« [Kbhvn 1871]).
R. N.
Holstebro, Købstad i det vestlige
Nørrejylland, Ringkjøbing Amt, Hjerm Herred, ligger
under 56° 21′ 34″ n. Br. og 3° 57′ 37″ v. L.
f. Kbhvn — 8° 37′ 3″ ø. L. f. Grw. (Kirken)
paa et noget kuperet Terrain (højeste Punkt i
Byen c. 23 m) og omgivet af Hedebanker og
Plantager, c. 38 km NØ. f. Ringkøbing, 15 km
S. f. Struer og 28 km SV. f. Skive. Byen, der
er tiltaget meget, især i de sidste Aartier,
havde 1. Febr (1916) 869 Huse og 7343 Indb. (1801:
853, 1860: 1662, 1880: 2559, 1901: 4978). Dens
største Udstrækning er fra N. til S. c. 1500 m.
Den ligger paa begge Sider af Storaa eller
Holstebroaa, og bestaar saaledes af to Dele, en
større nordlig, »Nørreland«, og en mindre
sydlig, »Sønderland« (tidligere »Over Aaen«),
hvilke forbindes ved den over 50 m lange »Storbro«
(nyopført 1910 af Hennebique Beton). Gaderne
er ret brede og lige, men fl. har en ikke ganske
ubetydelige Stigning. Hovedgaden i Nørreland
er Nørregade, der fra Storetorvet gaar mod N.
over Raadhustorvet; fra det sidste udgaar mod
V. Skolegade, fra Storetorvet Vester- og
Østergade; over Storbro kommer man til den
sydlige Dels Hovedgade Sønderlandsgade. Der er
saa godt som ingen gl. Huse af Interesse. Af
Bygninger nævnes den
nyopførte Sognekirke
(1906—07. Arkitekt: V.
Ahlmann), der staar
paa samme Plads som
den tidligere, 1906
nedbrudte gotiske
Korskirke, Byens eneste
gl. monumentale
Bygning; desuden er der
en
Valgmenighedskirke (1884, A. Bentsen)
og en Metodistkirke
(1891); Raad-, Ting- og Arresthuset er
opført 1846 (Nebelong); endvidere den
kommunale Mellem- og Realskole (1908); tekn. Skole
(1891, Wiinholt); Tvangsarbejdsanstalten
(ombygget 1896, H. C. Amberg); Amtssygehuset
(1895); et Epidemihus og et
Tuberkulosehospital (1907, Helge Møller); et Alderdomshjem
(1915); Industri- og Haandværkerforeningens
Stiftelse; Posthuset (1909); Banegaarden (1866)
m. m. Et Vandværk blev først anlagt 1904,
Elektricitetsværket 1908, Ø. og N. f. Byen
ligger en Række Lystanlæg (som »Lunden« og
»Wiums Anlæg«), c. 7 ha, hvis Beplantning er
paabegyndt, i Anlæggene findes bl. a. en
Pavillon og en 1888 rejst Mindestøtte for
Stavnsbaandets Løsning. Desuden ejer Kommunen
store Plantager i Omegnen (Søndre, Øster og
Vester Plantage), tilsammen over 230 ha.
Byens Hovederhverv er Haandværk og
Industri, Landbrug og Handel. Dens store Opland
er vel blevet noget indskrænket ved
Opkomsten af Silkeborg, Herning og Struer, men de
forbedrede Besejlingsforhold i Limfjorden og
Jernbaneanlæggene har hjulpet Byen meget
frem, og Handelen er i stadig Stigen; dens
Kvægmarkeder, særlig de 1916 begyndte ugentl.
Eksportmarkeder er af stor Bet. Som Havn
benyttes Struer. Den er Station paa den vestj.
Længdebane (Strækningen H.—Struer aabnedes
1866, H.—Ringkøbing 1875) og Udgangspunkt
for den 1904 aabnede H.—Herning-Bane. Der
er en Spare- og Laanekasse (oprettet 1827), en
H. Bank (1871) og en H. Landmandsbank (1887).
Af industrielle Anlæg nævnes et stort
Aktiebryggeri, et Andelsmejeri, et Svineslagteri,
 |
| Holstebro Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
