Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holsten - Holsten, von - Holsten, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1669. Hertugdømmet H.’s statsretlige Forhold
til det tyske Rige havde 1433 undergaaet den
Forandring, at Forleningsretten fra Sachsen
var gaaet over til Biskoppen af Lübeck, der
udøvede den i Kejserens Navn. Christian III
paastod, at Lensforholdet var fuldstændig
ophørt, men maatte 1547 anerkende, at
Hertugdømmet var et tysk Rigslen, hvortil
Forleningsretten laa direkte hos Kejseren, samt lade det
optage i den nedersachsiske Kreds. Fra
Hertugdømmet, hvor Reformationen 1542 var
blevet officielt indført ved Antagelsen af en
Kirkeordinans, der væsentlig stemte overens med
den danske af 1537, udskiltes i Løbet af 17.
Aarh. Stiftet Lübeck (Eutin), som 1561 var
blevet evangelisk og fra 1586 næsten var at
betragte som et holsten-gottorpsk Secundogenitur;
1616 lod det sig for sidste Gang repræsentere
paa Landdagene. Tillige udsondrede Hamburg
sig mere og mere fra H.; Byen aflagde 1603
for sidste Gang Hyldning som en hertugelig
Landstad, men opnaaede dog først 1770 Sæde
og Stemme i den tyske Rigsdag.
Gottorperne mistede under den store
nordiske Krig deres Andel af Sønderjylland, men
fik efter Freden 1720 de holstenske Besiddelser
tilbage og beholdt dem, indtil de ved Traktaten
af 1767 og den endelige Ratifikation af 21. Maj
1773 bortmageskiftedes mod Oldenburg og
Delmenhorst. Hele Hertugdømmet H. var saaledes
samlet paa den kgl. Linies Haand, og da det
tyske Rige opløstes 1806, inkorporeredes det
ved Patent af 9. Septbr i det danske Monarki,
idet det dog senere kom til at høre til det
1815 oprettede tyske Forbund. Forbindelsen
med Danmark vedvarede under vekslende
Former, indtil H. sammen med Sønderjylland og
Lauenburg ved Freden i Wien (1864) afstodes
til Preussen og Østerrig, hvilken sidste Stat
atter ved Freden i Prag (1866) overlod sin
Andel i Retten til Hertugdømmerne til
Preussen. (Om H.’s Historie efter 1806, se
Slesvig-Holstenisme og Danmark).
(Litt.: Kilder: »Quellensammlung d.
schleswig-holst.-lauenb. Gesellsch: f. vaterländ.
Geschichte« [7 Bd, 1862—1913]; »Quellen u.
Forschungen zu Gesch. Schleswig-Holsteins«
[I—VII Leipzig 1914 ff.]; »Urkundensammlung
d. Gesellschaft f. schleswig-holst. Gesch.« [4
Bd, Kiel 1839—75]; Hasse,
»Schleswig-holst.-lauenbg. Regesten u. Urkunden« [3 Bd,
Hamburg og Leipzig 1885—97; skal fortsættes].
Bearbejdelser: Christiani, »Gesch. d.
Herzogth. Schleswig u. H.« [4 Bd, Flensborg og
Leipzig 1775—79];
Christiani-Hegewisch, »Gesch. d. Herzogth. S. u. H. unter
dem Oldenburg. Hause« [4 Bd, Kiel 1781—1802,
indtil 1694]; Kobbe, »Schleswig-holst. Gesch.«
[1694—1808, Altona 1834]; Waitz,
»Schleswig-H.’s Gesch. in drei Bücher« [2 Bd,
Göttingen 1851—54; et dygtigt Arbejde, men skrevet
ud fra et slesvig-holstensk Standpunkt].
Vigtige Afh. i »Staatsbürgerliches Magazin« [10
Bd, Schleswig 1821—31] og dets Forts. »Neues
Staatsb.-Mag.« [1833—41] og »Archiv f. Gesch.
d. Herzogth. S.-H. u. L.« [1842—47] samt i
»Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. d. Herzogth.
S. H. u. L.« [1833—43], der fortsættes under
Titlen »Nordalb. Studien« [1844—54]; »Jahrb.
f. d. Landeskunde d. Herzogth. S. H. u. L.«
[1858—69] og »Zeitschr. d. Gesellsch. f.
schleswig-holst.-lauenbg. Gesch.« [1870 ff.]).
M. M.
Holsten, von, gl frankisk Adelsslægt, af
hvilken Claus v. H. traadte i dansk Tjeneste
som Oberst; han blev myrdet 1643 af sv.
Marodører paa sit Gods Bötternhofen i Holsten. Hans
Søn, Justitsraad Adolf Hans v. H.
(1630—94), der erhvervede Gjelskov og Langesø paa
Fyn, havde fl. Sønner. Bl. disse kan nævnes
den ugifte Herre til Findstrup, fra nu af kaldt
Holstenshus, Oberst Christian Adolf v.
H. (1669—1710), der faldt i Slaget ved
Helsingborg i Spidsen for Livregimentet Dragoner,
og Oberst Godske Ditlev v. H.
(1674—1745). Denne sidste udmærkede sig ved flere
Lejligheder som Deltager i den sp.
Arvefølgekrig; han oprettede Stamhuset Holstenshus.
Hans Søn, Gehejmeraad og Hvid Ridder Adam
Christopher v. H. (1717—1801), en
ualmindelig dygtig og virksom Godsejer, der med
sjælden Iver søgte at fremme Bondens Vel,
blev ved Patent af 4. Septbr 1778, Aaret før
Stamhuset blev Baroni, optaget i
Friherrestanden med flg. Vaaben: Skjoldet delt af Sølv,
hvori en halv graa Ørn, fast paa Delingen, og
Guld, hvori tre røde Bjælker, Slægtens gamle
Mærker, to Hjelme, den højre — heraldisk
regnet — bærende en Guld Strudsfjer mellem to
røde, den venstre et rødt og et Sølv
Vesselhorn, Skjoldholdere to tilbageseende graa
Ørne. Han var Fader til Admiral, Baron Hans
H. (s. d.), der tiltraadte Besiddelsen af
Baroniet efter en ældre barnløs Broder, og til
Generalmajor, Kammerherre, Baron Ditlev
Cai H. (1762—1834). Admiralens ældste Søn,
Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Baron
Adam Christopher H.-Charisius til
Baroniet Holstenshus og det Charisiske
Fideikommis (1793—1879), der ved sit Ægteskab
bragte det von Schilden-jyske Fideikommis
(Clausholm) til sin Slægt, var Fader til
Baronesse Sophie Magdalene H.
(1830—1906), som blev Stammoder til Baronerne
Berner-Schilden-H. (se Berner), og til Baronesse
Regitze H. (1831—96), der ægtede Estrup.
Generalmajorens eneste, ugifte Søn,
Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Baron
Frederik Christian H. (1804—85); vandt alm.
Anerkendelse for sin fortjenstfulde og dygtige
Embedsførelse, sidst i over en Menneskealder som
Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift.
P. B. G.
Holsten [’hålstən], Hans, Baron, dansk
Admiral, f. 17. Novbr 1758, d. 13. Apr. 1849,
blev Officer 1780, Kontreadmiral 1828 og
Viceadmiral 1834. I sin Ungdom var han i
udenlandsk Tjeneste og studerede derefter 3 Aar i
Göttingen; 1778—80 var han som Chef for
Briggen »Nidelven« i Middelhavet: under
Kommandør, Kaptajn St. Bille for at beskytte de
danske og norske Handelsskibe, et Hverv, der
fordrede baade Mod og Konduite. I Slaget paa
Reden 2. Apr. 1801 førte han Fregatten
»Elven« og reddede efter Kampen sit Skib ind paa
Reden. 1807 var han Næstkommanderende ved
Sødefensionen, der i 11 Smaatræfninger
optraadte mod og forjog den eng. Flaades
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
