Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holsten, Hans - Holsten-Gottorp - Holstenhus - Holstensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bombarderskibe; Aaret efter erobrede han som
Chef for en Afdeling Kanonbaade den eng. Brig
»The Tigress«. Senere gjorde han Tjeneste som
Chef for et Linieskib med dansk Besætning
paa Schelde-Flaaden; her kom han imidlertid
paa Kant med de fr. Autoriteter, der
behandlede hans Folk slet, og hjemsendtes Aaret
efter. Efter Freden 1814 indtraadte han i
Admiralitetskollegiet, avancerede efterhaanden til
1. Deputeret og tog væsentlig Del i Flaadens
Rekonstruktion. 1825 arvede han Baroniet
Holstenhus.
C. W.-S.
Holsten-Gottorp, Fyrsteslægt af den
oldenborgske Stamme, hvis Stammefader er Kong
Frederik I’s og Sofie af Pommern’s Søn Adolf
(1526—86). Ved Hertugdømmernes Deling 1544
fik han i Sønderjylland Hovedslottet Gottorp
med Amterne Aabenraa, Gottorp og Hütten
samt Landskabet Eidersted og desuden i
Holsten Amtet Kiel og nogle mindre Besiddelser
mod Ø. Hertil kom 1559 en Trediedel af
Ditmarsken og efter Broderen Hans den Ældres
Død 1580 Tønder Amt med Løgumkloster,
Nordstrand, Femern, Bordesholm og en
Sjettedel af Ditmarsken. Undtagne fra Amterne var
dog de meget betydelige adelige Godser, der
tillige med Prælaterne og Stæderne hørte
under den kgl. og den hertugelige Linies
Fællesregering. Adolf, der var gift med Landgrev
Filip af Hessen’s Datter Christine, efterfulgtes
af sine tre Sønner Frederik II (1586—87), Filip
(1587—90) og Johan Adolf (1590—1616), under
hvem Delinger af Hertugdømmet forhindredes,
ved at der 1608 indførtes Førstefødselsret. Alle
disse Fyrster saavel som deres Fader stod paa
en venskabelig Fod med den kgl. Linie, men
Forholdet forandredes under Johan Adolf’s Søn
Frederik III (1616—59), der indledede den
intime Forbindelse med Sverige, som vedvarede
under dette Riges Stormagtstid, og ved sin
Svigersøn Karl Gustaf af Sveriges Hjælp
opnaaede at blive løst fra sit Lensforhold til
Danmark for de slesvigske Besiddelser. Hans
Søn Christian Albrecht (1659—94) opnaaede ved
Freden i Kbhvn Bekræftelse paa de vundne
Fordele, men Fællesregeringen vedblev dog
stadig at bestaa. Dens Ophævelse var fra nu af
Gottorpernes Ønske, og Stridighederne med
Danmark, som en Tid lang inddrog den
hertugelige Del af Sønderjylland, vedvarede stadig
og gik i Arv til Christian Albrecht’s Søn
Frederik IV (1694—1702) og Sønnesøn Karl
Frederik (1702—39). Under dennes
Mindreaarighed styredes Landet af Farbroderen Christian
August, Fyrstbiskop af Lübeck; men da
Ministeren Görtz i den store nordiske Krig havde
indladt sig i forræderske Forbindelser med
Sverige, beslaglagdes den gottorpske Del 1713
af Kong Frederik IV, der beholdt den ved
Freden i Frederiksborg 1720. Residensen
flyttedes som Følge heraf fra Gottorp til Kiel, og
Rusland blev nu den Magt, hos hvem H.-G.
søgte Støtte for at vinde det tabte tilbage og
faa Hævn over Danmark. Karl Frederik ægtede
Peter den Store’s Datter Anna, og deres Søn
Karl Peter Ulrik, der 1742 udnævntes til russ.
Storfyrsttronfølger af sin Tante Kejserinde
Elisabeth, blev ved sit Ægteskab med Katharina
(II) af Anhalt-Zerbst gennem Sønnen Paul
Stamfader til det indtil 1917 regerende russ.
Kejserhus. Den store Fare, der truede Danmark, da
han som Kejser Peter III 1762 besteg Ruslands
Trone, forsvandt vel alt s. A. ved hans
Afsættelse og snart paafølgende Mord, men
fjernedes dog først helt, da det 1767 lykkedes den
danske Regering at formaa Katharina II til for
sin Søn Storfyrst Paul at opgive alle Krav paa
den gottorpske Del af Sønderjylland og
mageskifte de holstenske Besiddelser med Oldenburg
og Delmenhorst. Da Paul blev myndig,
fornyedes Traktaten (1773), og Rusland overlod
nu Oldenburg og Delmenhorst til Frederik
August, Fyrstbiskop af Lübeck, en Søn af ovenn.
Christian August, Stamfader til den yngre
holsten-gottorpske Linie, der indtil
Revolutionen 1918 regerede i Oldenburg, med hvilket
Land Stiftet Lübeck (Eutin), som fra Slutn. af
16. Aarh. næsten havde været et gottorpsk
Sekundogenitur, 1803 forenedes. Christian
August’s ældre Søn Adolf Frederik var 1743
blevet sv. Kronprins (Konge 1751), og hans
Efterfølgere beklædte Sveriges Trone indtil Karl
XIII’s Død 1818. De sv. Gottorpers Mandslinie
uddøde dog først 1877 med den afsatte Konge
Gustaf IV Adolf’s Søn, Gustaf, Prins af Vasa.
M. M.
Holstenhus, Hovedgaard i Salling Herred,
Ø. f, Faaborg og Hovedsæde i Baroniet H. H.
hed opr. Findstrup og tilhørte 1314
Gotskalk Litle, en af de Fredløse. Senere ejedes
den af Slægten Venstermand, og 1636 gik den
ved Køb over til den fra Frederik III’s
Historie bekendte Geheimeraad Jørgen Schult.
Hans Søns Enke, f. Gabel, solgte den 1707 til
Oberstløjtnant Christian Adolf Holsten, hvis
Broder Godske Ditlev Holsten til Langesø 1710
arvede Findstrup og som 1723 af denne Gaard
oprettede Stamhuset H. (1742 kom Langesø til),
der atter 1779 oprettedes til et Baroni, som
1828 forøgedes ved Indlemmelsen af Nakkebølle.
H., hvis ene Fløj var opført 1579 af Knud
Venstermand, medens de to andre skyldtes
Jørgen Schult (1643), blev ombygget 1863—68
af Arkitekt Haugsted og atter 1889 af M. Borch.
Efter »at være nedbrændt d. 30. Decbr 1908 er
H. genopført af kgl. Bygningsinspektør Arkitekt
Vilhelm Petersen.
B. L.
Holstensborg, Koloni paa Grønlands
Vestkyst, 66° 56′ n. Br. og 53° 42′ v. L., er anlagt
1759 og opkaldt efter H. E. Holstein.
Grønlænderne kalder H. for Sisimiut ell.
Amerdlok. Det er den nordligste Koloni i
Sydgrønlands Inspektorat, og den sydligste Koloni,
hvor Hundeslæde benyttes. Den ligger ved
Mundingen af en større Dal og har det
imponerende, 780 m høje Fjeld Kærlingehætten
bagved. Vinterisen bryder i Reglen op i Slutn. af
April. Ved H. fangedes tidligere mange
Grønlandshvaler, men nu er denne Fangst saa godt
som ophørt. Fangsten af Sæler er ikke god.
Det er et af de Steder i Grønland, hvor der
hyppigst er bemærket Jordrystelser. Ved selve
Kolonien bor foruden Handelspersonale og
Præst c. 200 Indfødte, medens der i hele
H.-Distrikt, hvis nordlige Del ikke er beboet, kun
findes 750 Indfødte. H.-Distrikt omfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
