Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstensborg - holstensk Hest - Holsterhausen - Holsøe, Carl Vilhelm og Niels - Holsøe, Niels Peter Christian - Holsøe, Poul Fiedler - Holt (et fællesgermansk Ord) - Holt (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommunerne Holstensborg, Kerrortusok,
Sarfanguak og Stivdlek, og strækker sig
Nordre-Strømfjord, der er Grænsen mellem det
nordlige og sydlige Inspektorat i Grønland, c.
75 Sm. mod S. til Kangerdluarsugsuak og
derfra Ø. paa til Søndre-Strømfjord. Fra
Yderøerne til Indlandsisen har denne Strækning en
Bredde af c. 90 Sm, den bredeste, isfri
Strækning paa Grønlands Vestkyst. Mange store
Fjorde og Indsøer gennemstrømmer Landet;
af Fjordene skal nævnes Isortok, Amerdlok,
Ikertok og Itivdlek. — Paa James Hall’s Rejse
1605 blev Distriktet kortlagt og til Dels
undersøgt, medens Skibet laa til Ankers i Kong
Christians Fjord = Itivdlek. Hall’s Fjorde, Øer
og Fjelde er identificerede.
G. F. H.
holstensk Hest, den væsentlig i den
holstenske Marsk opdrættede Halvblodshest, som
m. H. t. Brugstype nærmest maa siges at være
en svær Ride- og let Kørehest. Se Heste
S. 398.
G. S.
Holsterhausen [’hålstərha^uzən], By i den
Preuss. Prov. Westfalen, Regeringsdistrikt
Arnsberg, med Kulminedrift. H. blev 1910
forenet med Byen Eickel, der (1910) havde 33496
Indb.
G. Ht.
Holsøe, 1) Carl Vilhelm, dansk Maler,
Søn af nedenn. N. P. C. H., f. i Aarhus 12.
Marts 1863. Besøgte Kunstakademiet 1882—84,
derefter et Par Aar Kunstnernes fri
Studieskole under Krøyer. Han udstillede første Gang
1888, og har siden regelmæssig udstillet
Interiørbilleder, i Reglen kun med en enkelt
Figur, nu og da Landskaber. Han har af
Naturen ikke ringe Farvesans, men søger mere en
vis Delikatesse end det kraftige. Han fik 1901
og 1908 Akademiets Aarsmedailler, og har
vundet en Guldmedaille paa Udstillingen i
München 1891.
2) Niels, dansk Maler, foreg.’s Broder, f. i
Kbhvn 21. Decbr 1865, studerede og blev jur.
Kandidat, men uddannede sig samtidig til
Maler og besøgte en Tid Kunstnernes Studieskole
under Krøyer. Han er ansat i
Overformynderiet, men udstiller jævnlig Interiører.
P. J.
Holsøe, Niels Peter Christian,
dansk Arkitekt, f. i Øster-Egitsborg 27. Novbr
1826, d. i Kbhvn 1. Jan. 1895. Han blev
uddannet ved Kunstakademiet og hos Hetsch, deltog
i Krigen 1849—50, foretog en Udenlandsrejse
1859, byggede Marienlyst Badehotel 1860—61,
Uggerløse Kirke 1875—76 samt en Del Villaer,
Privathuse og Posthuse i forsk. Byer. 1861—92
var han ansat ved Indenrigsministeriets
Kontrol for Statsbanerne og byggede i denne
Egenskab talrige Stationsbygninger i Jylland og paa
Øerne; hans sidste Arbejder var Helsingørs
Stationsbygning sammen med H. Wenck
1889—91. I Lighed med fl. af sine Samtidige
anvendte han næsten overalt i sine Bygninger
Murstens-Arkitektur.
(E. S.). C. B-r.
Holsøe, Poul Fiedler, dansk Arkitekt,
f. 20. Novbr 1873 i Helsingør, Student 1892,
lærte Murerhaandværket og gennemgik
Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis 1903.
Assistent ved Kunstakademiets Arkitekturskoler i
1909—14; Leder af Akademisk Arkitektforenings
Tegnehjælp 1908—12; Borgerrepræsentant i
Kbhvn 1917. Har foretaget Studierejser til
Tyskland, Østerrig, Holland, Belgien,
Frankrig, England og Italien. Af Arbejder kan
nævnes; Arbejderboliger ved Holbæk; fl. offentlige
og private Bygninger i Helsingør og Omegn,
deraf Helsingør Kommunes offentlige Slagtehus.
En Bebyggelsesplan over et Terrain, udført for
Gjentofte Kommune, blev belønnet med
Præmie 1913; Haveboligforeningen
»Grøndalsvænge«’s Bebyggelse ved Lyngbyvejens
Forlængelse (sammen med Arkitekt Jesper Tvede),
paabegyndt 1915 (1. Del belønnet med Kbhvn’s
Kommunes Præmie for 1916); Revisionsbankens
Filial paa Kongens Nytorv.
C. B-r.
Holt, et fællesgermansk Ord, hvis opr. Bet.
haves i tysk Holz: Skov, Træ (som Stof); i de
nordiske Sprog findes det i fl., til Dels afledte
Bet.: isl. holt, »stenet Høj«, norsk holt og sv.
hult, »Lund«; om Ordets høje Ælde i Dansk
vidner dets Forekomst i Afledningen
HoltingaR paa Guldhornet og i fl. Stednavne
(som Æbelholt). I dansk Skriftsprog brugtes
det enkelte Holt, »Skov«, »Tømmer«, endnu i
17. Aarh., og det bruges vedvarende i jyske
Almuesmaal med Bet. som »Forhøjning i en
Eng«, »aaben Plads i en Skov«, »Sted i
Marker og Heder, hvor der forhen har været
Skov«. I Sammensætninger som Ibenholt,
Løsholt, er det derimod af plattysk Oprindelse.
V. D.
Holt, Herred, Nedenes Fogderi,
Aust—Agder Fylke, (1910) 4098 Indb., er et
Indlandsherred, der kun paa et Par St. naar ned til Kysten.
Det ligger omkr. Tvedestrand Ladested. Om
end i sin Helhed bpfyldt af lave, skovklædte
Aase (der naar op i 250 m, Ausmyrheia 243
m) har det dog store Strækninger af fladt, vel
dyrket Terrain; dette er navnlig Tilfældet
omkring Storelven, der kommer ind fra det
paa Nordgrænsen liggende Ubergvand. H.,
der er Præstegældets Hovedsogn, er godt
dyrket og bebygget; her ligger mange store
Gaarde og det store Brug Nes Jernværk med Mølle
og Savbrug; det optoges 1665 under Navn af
Baaselands Værk og flyttedes 1738 til Nes.
Dette har nu bortforpagtet sine Gruber til Norsk
Malmeksport, men driver selv Jernværket. 1907
var Arbejdsstyrken 60 Mand. Af industrielle
Anlæg drives 5 Savbrug o. fl. Gruber,
hvoriblandt Østeraa Feltspatmølle og Savbrug, et
Mejeri samt to Skibsværfter. Større Ansamling
af Bebyggelse findes foruden ved Nes Jernværk
ved Strengereid, ved Rughaven, Fjærklev og
Østeraa. Inden for H. ligger i Bunden af
Fjorden af s. N. Tvedestrand Ladested. Den
dyrkbare Marks store Udstrækning gør, at
Agerbrug er en af Hovednæringskilderne (sammen
med Bjergværksdrift og til Dels Søfart). Skov
dækker alle Aase, men er adskillig medtagen.
Af Arealet er 7,7 km2 Ager og Eng, 14 km2
Skov, 9 km2 Ferskvand. Der opgives at være
meget til Dyrkning skikket Jord. Den
vestlandske Hovedvej kommer ind i H. fra Ø. Indenfor
Herredet er en Landbrugsskole og H.
Sparebank, oprettet 1881. Antagen Formue 1910 var
3652700 Kr og Indtægt 574930 Kr, og 1917 resp.
5,45 Mill. og 890995 Kr. De mange Gravhøje og
Fund af Oldtidslevninger tyder paa en meget
tidlig Bebyggelse.
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
