Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hommel, Carl Ferdinand - Hommel, Fritz - Hommelvik - homo - homo (i Sammensætninger) - homocerk - homocykliske Forbindelser - homo diluvii - homodont - homodrom - homofokale - homofon - homofona - Homogami - homogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hommel [’håməl], Carl Ferdinand,
tysk Retslærer, f. 6. Jan. 1722 i Leipzig, d.
smst. 16. Maj 1781, 1744 Dr. juris og Advokat,
1750 Prof. extraord., 1752 Prof. ord. i Leipzig,
1760 tillige Medlem af Hofretten smst. H. er
en af den tyske Oplysningstids betydeligste og
mest tiltalende Skikkelser, human, mild,
praktisk, alsidig dannet og aandslivlig, ikke uden
humoristisk Sans. Han debuterede med
naturretlige og litterærhistoriske Arbejder —
Litteratura juris (1761, 2. Udg, 1771) o. a. —, af
hans sproglige Reform-Trang udsprang hans i
Praksis meget benyttede »Teutscher Flavius
oder vollständige Anleitung sowohl in
bürgerlichen als peinlichen Fällen Urthel abzufassen«
(1763, 4. Udg. ved Ernst Ferdinand Klein I—II
1800); svagere Arbejder er Palingenesia
librorum juris veterum (I—III 1767—68) og Corpus
juris civilis cum notis variorum (1767). Størst
Bet. har H. som Reformator paa Strafferettens
og Strafferetsplejens Felter, som Modstander
af Carpzov, men Tilhænger af Thomasius. Med
Stridsskriftet Principis cura leges (1763),
Programma de differentia causarum politiæ et
justitiæ (1770) og særlig det berømte under
Pseudonymet Alexander von Joch
udgivne Forsvar for Determinismen: Ȇber
Belohnung und Strafe nach Türkischen Gesetzen«
(1770, 2. Udg. 1772) traadte han i Skranken for
de Tanker, der blev baarne frem af Europas
mest fremskredne Aander, først og fremmest
Beccaria, hvis »Unsterbliches Werk von
Verbrechen und Strafen« han foranledigede overs.
og selv forsynede med Anmærkninger (1778);
til det sidste Værk slutter sig H.’s
»Philosophische Gedanken über das Criminalrecht«, udg.
efter hans Død af Karl Gottlob Rössig (1784),
til hans kriminalpolitiske Skr i det hele den
store Domssamling Rhapsodia quaestionum in
foro quotidie obvenientium neque tamen
legibus decisarum (I—VII 1766—87, ny Udg.
1783—87). H. var desuden litterært virksom paa
mangfoldige andre Omraader. Ikke uden Føje
er han blevet kaldt »den tyske Beccaria«.
(Litt.: Karl von Zahn, »K. F. H. als
Strafrechtsphilosoph und Strafrechtslehrer«
[Leipzig 1911]).
Fz. D.
Hommel [’håməl]. Fritz, tysk Orientalist,
f. 31. Juli 1854 i Ansbach, studerede
østerlandske Sprog, særlig de sydsemitiske Sprog og
Assyrisk, i Leipzig o. a. St., blev først
Privatdocent, fra 1885 ekstraord. og 1892 ord. Prof.
ved Univ. i München i semitiske Sprog. Af H.’s
talrige Skr og Afh. skal nævnes: »Die
semitischen Sprachen und Völker« (1883), »Gesch.
Babyloniens und Assyriens (1885), »Abriss der
Gesch. des alten Orients« (1887). H. har i fl.
Skr søgt at godtgøre, at den ægypt. Kultur og
Skrift opr. stammer fra Babylonien (se hans
»Der Babylonische Ursprung der ägypt.
Kultur« [1892]); han er ogsaa optraadt imod den
nyere Bibelkritik. I det store Dictionary of the
Bible har H. skrevet Artiklerne »Assyria« og
»Babylonia«.
V. S.
Hommelvik, landsbymæssig Bebyggelse
omkring H. Station paa Thjem—Meraker-Banen,
Malvik Herred, Sør—Trøndelag Fylke.
Stedet ligger ved Fjorden og har adskillig
Industrivirksomhed: Værft, Støberi, Savbrug,
Teglværk, Elektricitetsværk. Udskibning af
Trælast.
M. H.
homo (lat.), Plur. homines, Menneske, Mand;
h. novus, en ny Mand, hos Romerne Betegnelse
for en Mand, der havde opnaaet høje
Embeder, som ingen i hans Slægt før havde
beklædt; h. proprius, Livegen; h. sui juris og
h. alieni uris, se alieni; ad hominem, se
demonstrere.
H. H. R.
homo ... (gr.), i Sammensætninger: lig med,
af samme Slags.
homocerk (gr.), se Fisk, S. 132.
homocykliske Forbindelser, d. s. s.
karbocykliske Forbindelser, altsaa saadanne, i hvilke
den lukkede Atomring kun indeholder
ensartede Atomer, i Modsætning til de
heterocykliske Forbindelser (s. d.).
R. K.
homo diluvii, se Andrias.
homodont (gr.) kaldes Tandsættet hos
Krybdyr og særlig hos Pattedyr, naar alle Mundens
Tænder i det væsentlige er ens formede, stillede
i regelmæssige Rækker; de er da som Regel
simpelt byggede, mere ell. mindre kegle-,
stav- ell. valseformede, uden tydelig afsat
Krone med sidestillede Knuder og Spidser. I
det hele og store er h. Tænder de oprindeligste,
saaledes som de findes hos Krybdyrene og de
primitiveste Pattedyr; de er kun anvendelige
som Griberedskaber; naar Dyrene derimod
anvender de enkelte Tandgrupper paa særlig
Maade, idet Tandsættet baade bruges til at
gribe, dræbe, sønderdele, knuse og til at tygge
Byttet, fremkommer de heterodonte
Tandsæt, saaledes som de f. Eks. findes udviklede
hos Rovdyrene, hvor Fortænder, Hjørnetænder,
Savtænder, Rovtænder og Knudetænder hver er
specialiserede til sit Brug. Naar h. Tænder i
Nutiden findes hos saa specialiserede Pattedyr
som Hvaler, Gumlere o. a., er dette at forstaa
saaledes, at disse Dyr, der nedstammer fra
Former med mere specialiserede Tandsæt, nu
blot bruger Tænderne til at gribe Byttet
(Hvaler) ell. at tygge det (Gumlere), hvorved
Tandsættet degenererer og atter falder tilbage til
den primitive h. Type.
R. Hg.
homodrom (gr.), se ensløbende.
homofokale siges Keglesnit at være, naar
de har samme Brændpunkter, Foci (se
Ellipse, Hyperbel, Parabel).
Chr. C.
homofon (gr.), opr. og egl.: ligestemmig,
enstemmig om den gr. Musik, hvor alle
Stemmer førtes i Enklang ell. Oktav. Nu benyttes
h. som Betegnelse for den
Kompositionsmaade, i hvilken kun een Stemme er
Hovedstemmen, melodiførende, medens de andre
optræder ledsagende, udfyldende, i Modsætning til
den polyfone Sættemaade ell. Stil, i hvilken
alle Stemmerne føres med lige Selvstændighed.
Den h. Stil optræder langt senere end den polyfone
og stammer først fra Tiden omkr. 1600.
S. L.
homofona (gr.), enslydende; bruges om
Bogstaver, der betegner samme Lyd, f. Eks. q, k
og c. Se homonym.
P. K. T.
Homogami (gr.), se Bestøvning, S. 120.
homogen (gr.), ensartet; modsat
heterogen. Et helt rationialt Polynomium ell. en hel
rational Ligning siges at være h. af n’te Grad
m. H. t. visse Bogstaver, naar alle Ledene er
af n’te Grad m. H. t. disse Bogstaver.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
