- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - homogen - homogen Immersion - Homogeniseringsmaskine - Homogenjern - homogent Lys - Homografi - homografisk - homoioklamydeisk - homoioterm - homoiotypisk - homoklitisk - Homolle, Théophile - homolog - Homologation - homologe Dannelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

homogent benævnes i Kemien (der kan
defineres som Læren om det homogene Stofs
Egenskaber) ethvert »Stof«, der helt igennem
er ensartet, d. v. s., at enhver, vilkaarlig valgt
Del af Stoffet har samme Egenskaber, samme
Sammensætning o. s. v. De homogene Stoffer
falder i 2 Grupper, nemlig: 1) de homogene
Stoffer, der ikke forandres ved at skifte
Tilstandsform, d. e. de kem. rene Stoffer, enten
Grundstoffer ell. kem. Forbindelser og 2) de,
der forandres ved at skifte Tilstandsform, d.
e. de homogene Blandinger ell. Opløsninger. De
homogene Stoffer, der ved Sammenblanding
danner de heterogene Stoffer, har kun een
Fase (Gibbs) (se heterogen).
R. K.

homogen Immersion, se Mikroskop.

Homogeniseringsmaskine konstrueredes
1900 af Franskmanden Gaulin. Den tjener til
at knuse alle de større Fedtkugler, saa at
Mælk, der pumpes igennem Maskinen, uden at
miste noget af sin Fedme kommer til at
indeholde alene ganske smaa Fedtkugler, saa smaa,
at de ikke har Opdrift nok til at bane sig Vej op
gennem Mælkevædsken. Mælken kan følgelig
efter denne Behandling ikke afsætte Fløde; den
vil vedblive at være »homogen« ɔ: lige fed i
øverste og nederste Lag. Maskinen kan
beskrives som en lille, stærk, tredobbelt Pumpe,
der med et Tryk af 250 Atm. presser Mælken
i en jævn Strøm gennem nogle ganske fine
Huller ind i en Cylinder, som i den ene Ende
har en klokkeformet Udvidelse, hvor ind i
der er anbragt en Kegle af Agat, som næsten
fuldstændig slutter til Cylinderens Hulhed,
saaledes at der kun er en yderst fin Spalte,
hvorigennem Mælken ikke kan slippe ud, uden
at Fedtkuglerne trykkes i Stykker til meget
mindre Kugler. — End ikke ved Centrifugering
ell. ved Blanding med sit lige Rumfang Vand
og rolig Henstand i 24 Timer afsætter den
homogeniserede Mælk noget tydeligt Flødelag.
Den her i Danmark paa Flasker forhandlede
»Eksportfløde« er homogeniseret Fløde.
B. B.

Homogenjern, en ældre, navnlig i England
brugt Benævnelse først og fremmest for Gydejern,
fremstillet i Digler ved Sammensmeltning
af Raajern og Smedejern, en Fremgangsmaade,
som navnlig af økonomiske Grunde aldrig
har vundet videre Udbredelse, dernæst vel
ogsaa for Gydejern fremstillet ved Martinproces
af de nævnte Raamaterialer. H. har ogsaa
været brugt som Betegnelse for pudlet Staal.
F. W.

homogent Lys, d. s. s. ensfarvet ell.
monokromatisk Lys, se Spektralanalyse.

Homografi (gr.), Forbindelsen mellem
homografiske Figurer (se homografisk).

homografisk (gr., mat.). Ved h. Figurer
forstaas saadanne, der kan bringes til at være
homologe (se Homologi). To Rækker
Punkter paa to rette Linier f. Eks. er h., hvis der til
hvert Punkt i den ene Række svarer eet Punkt
i den anden, og Forbindelsen mellem til
hinanden svarende Punkter kan udtrykkes
algebraisk; da vil nemlig 4 Punkter paa den ene
Linie altid have samme Dobbeltforhold (s. d.)
som de 4 tilsvarende paa den anden Linie, og
Punktrækkerne kan bringes til at være
hinandens Perspektiv. Almindeligere vil to Fig.
være h., hvis der til hvert Punkt i den ene
svarer eet Punkt i den anden iflg. en
algebraisk Afhængighed, og der til en ret Linies
Punkter i den ene Fig. svarer Punkter i en
ret Linie i den anden; to til hinanden svarende
Dobbeltforhold i saadanne Figurer er altid lige
store. Betegnelsen h. er indført af Chasles.
Chr. C.

homoioklamydeisk [-’måjo-] (bot.) kaldes
Blostret, naar alle dets Bladkredse er ens, f.
Eks. Hyacinth, Tulipan, Anemone.
V. A. P.

homoioterm [-’måjo-] (homoterm), som
har ensartet Temp. Anvendes i St f. Udtrykket
varmblodede Dyr (Pattedyr og Fugle).
L. F.

homoiotypisk [-’måjo-] (bot.) kaldes den
anden af Reduktionsdelingens to Faser; det
er en Ækvationsdeling, men uden
Kromosomlængdespaltning (se Kernedeling,
Befrugtning).
V. A. P.

homoklitisk (gr., gramm.) kaldes et Ord,
hvis Bøjning er helt regelmæssig. Modsat
heteroklitisk.
P. K. T.

Homolle [å’mål], Théophile, fr.
Arkæolog, f. 1849 i Paris. Efter at have beklædt
Professorater i Nancy og Paris var han
1891—1904 og 1912—13 Direktør for den fr. arkæol.
Skole i Athen, 1904—11 directeur des musées
Nationaux
, fra 1913 administrateur général de
la Bibliothéque Nationale
. H. deltog i de fr.
Udgravninger paa Delos og ledede Udgravningen
af Delphoi 1892—1901. 1892 Medlem af
Académie des inscr. et belles lettres, 1910 af
Académie des beaux arts. Hans litterære
Hovedarbejder er de videnskabelige Publikationer
fra Delos (mest i Bulletin de corresp. hellénique)
og Delfoi: Fouilles de Delphes 1892—1901 (1902).
H. A. K.

homolog (græsk) = overensstemmende, se
Homologi.

Homologation (lat.), i fr. Retssprog
Udtrykket for en privatretlig Akts Stadfæstelse
fra en Domstols Side. En saadan Stadfæstelse
kræver Loven til visse Dispositioners
Gyldighed, særlig vedrørende de Statens Tilsyn
undergivne Umyndiges Retsforhold, saaledes til
visse Dispositioner fra Værgens Side (Code
civile
, Art. 467), til Adoption (Art. 354), til
Gyldigheden af et Familieraads Beslutning (Art.
458) o. s. v. Ogsaa efter dansk Ret udkræves
Øvrighedens Approbation i lgn. Tilfælde, blot
at det snart, som efter fr. Ret, er en Domstol
(Skifteretten), men snart ogsaa den forvaltende
Øvrighed (Overformynderiet, Ministeriet), der
efter sit Skøn meddeler ell. nægter
Konfirmationen.
K. B.

homologe Dannelser (i Planteriget) kaldes
saadanne Organer ell. Organkomplekser, som
tilhører samme morfologiske Grundtype og
altsaa har samme morfologiske Værdi. De har
ofte indbyrdes aldeles forsk. Ydre, og deres
fysiol. og biol. Bet. kan være indbyrdes ganske
forsk. Bregnernes Sporehuse og Blomsterplanternes
Æg og Støvsække er saaledes homologe;
Kimsækfrøhviden hos de Nøgenfrøede er
homolog med Bregneforkimen; Tornene paa
Berberissen er homologe med Stikkelsbærbuskens
Blade (men kun analoge med dennes
Torne), og Fyrrens Hanblomster er homologe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free