Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homoseksualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helbredelse af H. er undertiden mulig.
Mange Homoseksuelle føler sig saa forholdsvis
tilfredse med deres Abnormitet, at de ikke søger
at faa deres Følelsesliv forandret. Men for
mange spiller Følelsen af at være anderledes
end andre Mennesker, Utilfredsheden ved
homoseksuelle Forhold, Frygt for Straf,
Pengeafpresning ell. for Folks uforstaaende Dom en
saa stor Rolle, at det deprimerer dem dybt. I
en Del af disse Tilfælde, navnlig saadanne,
hvor de homoseksuelle Tilbøjeligheder ikke
gaar tilbage til Barndommen, kan det lykkes
Lægen at »omstemme« Seksuallivet til
heteroseksuelt. Behandlingen, som kræver stor
Taalmodighed, gaar navnlig ud paa at lede
Patientens Tanker i heteroseksuel Retning,
vænne ham til at beherske sit Fantasiliv og
bortjage homoseksuelle Forestillinger. I nogle
Tilfælde synes Hypnose at have hjulpet. Det er
altid betænkeligt at tilraade Homoseksuelle
Ægteskab, fordi dette langtfra med Sikkerhed
medfører Helbredelse og saaledes har stor
Udsigt til at blive disharmonisk.
H. er et Fænomen af en vis social Bet., og
det har været Genstand for meget forsk.
moralsk og jur. Vurdering til forsk. Tider.
Medens nogle Folkeslag har mødt alle
homoseksuelle Forhold med strenge Straffe, har
andre stillet sig mere liberalt over for dem, smlg.
Platon’s Symposion, hvor dog den omtalte
Drengekærlighed for en Del er af ret platonisk
Art. I Danmark fastsætter Straffeloven af 1866
§ 177 Straf med Forbedringshusarbejde for
Omgængelse mod Naturen. Denne Paragraf er
dog sædvanligt blevet fortolket som kun
gældende visse Tilfælde af homoseksuelle Forhold
(immissio membri in anum) foruden
Omgængelse med Dyr, ligesom der synes at være
Tilbøjelighed til fortrinsvis at ramme Tilfælde,
hvor der foreligger Misbrug af Børn ell. ganske
unge Mennesker. I de senere Aar har der
navnlig i Tyskland rejst sig Bevægelse for, at
de Homoseksuelle skulde socialt anerkendes og
have Ret til at indgaa Ægteskab indbyrdes.
Om end saadanne noget upraktiske og
fantastiske Tanker ikke har vundet alm.
Anerkendelse, er der dog i Tidens Løb kommet mere
Tilbøjelighed til Forstaaelse af H. ud fra
biologiske Synspunkter og til at komme bort fra
tidligere Tiders snævrere moralske
Fordømmelse af Fænomenet. (Litt.: v.
Krafft-Ebing, Psychopathia sexualis [Stuttgart
1901]; Alb. Moll, »Die konträre
Sexualempfindung« [Berlin]).
K. H. K.
Historie. Studiet af de seksuelle
Perversioner og deres Systematisering hører vor Tid
til og skyldes navnlig fr. (Tardieu, Moreau,
Lasègue, Thoinot o. ia.) og tyske Forskere (Caspar,
Schrenck-Notzing, Krafft-Ebing, Krauss,
Eulenburg, Moll, Hirschfeld). Dette betyder dog
ingenlunde, at disse Tilstande er Udslag af vor
Tids Kultur. De seksuelle Perversioner er
tværtimod udbredte hos mange Naturfolk og
Antallet af Kontrærseksuelle bl. disse siges at
svare til den Procent, der findes hos de
højerestaaende Kulturfolk. Disse Lidelser er ogsaa
kendte fra saare gl Tid, de omtales i de gl.
indiske Sange, og hos Herodot omtales
Skytherne som et Folkeslag, der blev angrebet
af en Sygdom, der viste sig ved, at Mænd tog
Kvindeklæder paa, gjorde Kvinders Arbejde og
selv i det Ydre antog et kvindeligt Udseende.
H. forklarer Sygdommen som en Hævn sendt
af Gudinden Venus, til Straf for Skythernes
Plyndring af hendes Tempel i Askalon.
Hippokrates tror ikke paa denne
overnaturlige Oprindelse til Sygdommen, men mener, at
den stod i Forbindelse med Skythernes
seksuelle Impotens, der var erhvervet ved Ridning,
en Antagelse, der finder sine Analogier nu til
Dags (Pueblo Indianernes Mujerados). Ogsaa
de, senere i Grækenland saa udbredte, erotiske
Forhold til Ynglinge stammer, omend i noget
anden Form, fra Orienten, hvor Drenge f. Eks.
gjorde Tjeneste ved Kybeledyrkelsen. Bag
denne Erotik, til hvilken efterhaanden en Del
græske Guder knyttedes (Welcher, »Griech.
Götterlehre«), synes opr. homoseksuelle
Præster at have staaet. Allerede Aristoteles
skiller de medfødte Homoseksuelle ud som en
særlig Kategori, og i Lovene tog man Hensyn
til den udbredte mandlige Prostitution (Solon),
der var vokset op navnlig i Sparta. Den Slags
Forhold omtales ogsaa ofte hos Filosofferne og
Digterne (Plato, Aischines o. a.). Kontrær
Seksualitet var ogsaa udbredt bl. Kvinderne
(Sapphisme) og tog Navn efter enkelte
Lokaliteter (Lesbos). Under den romerske Kejsertid
med det dybe sædelige Forfald naaede
Perversiteterne en Udbredelse som næppe nogensinde
før ell. siden. Paa en Tid da Messalina ikke
undsaa sig for at prisgive sig selv i de
offentlige Huse, var det kun naturligt, at
Demoralisationen ingen Grænser havde. Saavel Augustus
som Tiberius havde hver sine Yndlinge, og
Galigula og Commodus indrettede
Drengebordeller i Kejserpaladset. Nogle af
Imperatorerne, f. Eks. Hadrian og Galba, var selv født
homoseksuelle, andre, som Vitellius, udgik fra
Yndlingenes Skare. Højdepunktet naaedes
under Heliogabal, der opr. havde været Præst
ved den syriske Gudindes Tempel. De romerske
Love forbød ikke homoseksuelle Forbindelser
mellem Voksne, de tog derimod — Lex
Scantinia f. Eks. (3. Aarh. f. Kr.) — Sigte paa at
beskytte de fribaarne Drenge, hvad senere
Lex Julia ogsaa gjorde ved at forhøje Straffen
for Misbrug af dem. Domitian benyttede den
første til et Forsøg paa at udrydde
Drengeprostitutionen. Philippus Arabs ophævede
Drengebordellerne, men først de Love, der
udstedtes af de kristne Kejsere, gjorde
homoseksuelle Forhold til Forbrydelser, der straffedes
med Døden (Codex Theod. IX). — Hos Tacitus
findes ogsaa Hentydninger til homoseksuelle
Forhold, og i Karl den Stores Kapitular de
disciplina nævnes mandlige Prostituerede ved
Siden af kvindelige. Ogsaa Edda og
Gulatingsloven tager Hensyn til de erotiske
Perversioner. Tør man tro Karolingernes Kapitularer og
den kanoniske Ret, har H. været almindelig
kendt og udbredt i Middelalderen. Den omtales
da ogsaa af Dante og Boccaccio, og Rom og
Venedig synes at have været homoseksuelle
Centre som Neapel nu til Dags. Strenge Straffe
(Brændemærken, Afskæring af Næsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
