Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homoseksualisme - homospor - Homostyli - homo sum, humani nihil a me alienum puto - homotaktisk - homotematiske - Homotyposis - Homousi - Homozygoter - Homram - Homs - homunculus - Homøer - homøo- - Homøomerier - Homøopati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kastration) indførtes mod de paagældende. I
Middelalderen hører ogsaa en af de mest berygtede
Sadister, Marskalk Gilles de Ray (Blaaskæg)
hjemme (Jacob, Curiosités de l’histoire de
France [1858]; Bossard et Maulle, G. d.
R. [1886]). I Renaissancetiden (Katharina de
Medicis) og navnlig i »den galante Tid« bredte
de seksuelle Perversioner sig stærkt. Vellyst i
Forening med Grusomhed — Sadisme —
benævntes senere efter Donatien Alphonse
François, Marquis de Sade (1740—1814), der
skrev talrige Romaner om disse Emner, og
som opstillede et System over
Kontrærseksualitetens Former. Rétif de la Bretonne
(1734—1806) gav i sine Romaner den første
indgaaende Skildring af Fétichismen.
Masochismen fik Navn efter den ungarske Forfatter
Sacher-Masoch, der i en berømt Roman
skildrede Mandens fuldstændige Underkastelse
under Kvinden. Vor Tid har med stor Iver taget
Studiet af disse sjælelige Abnormiteter op, i
Frankrig ved Binet, Legrand. du Saulle,
Magnan o. a., i Italien ved Lombroso, Mantegazza.
Lidelsernes medicinske System skyldes
Østerrigeren Krafft-Ebing. Væsentlige Bidrag til
deres Klinik var tidligere (c. 1860) givet af
Assessor Ulrichs, der under Navnet Numa
Numantius i en Rk. Skr indførte Betegnelsen
Urninge for de medfødt Kontrærseksuelle, i
Modsætning til de p. Gr. a. Udskejelser
perverterede. Han søgte at fremkalde en friere
Bedømmelse af disse Forhold fra Lovgivningens
Side, men maatte udvandre til Italien. Han
gav dog Stødet til, at de paagældende blev
betragtede som Patienter og ikke som Forbrydere,
og gav derved, om end kun indirekte,
Anledning til Oprettelse af de humanitære Komitéer,
der gjorde et stort Oplysningsarbejde og
energisk bekæmpede Storbyernes mandlige
Prostitution. Digtere i alle Lande har behandlet
kontrær-seksuelle Forhold: v. Kleist,
Grillparzer, Turgenjev, George Sand, Zola, J. P.
Jacobsen o. m. a. Den dekadente Litteraturperiode
beskæftiger sig særlig med dem (Gautier,
Feydeau, Flaubert, Belot, Rachilde etc.). —
Oversigt over disse Lidelsers sociale Bet. er givet
af Havelock Ellis.
J. S. J.
homospor, se isospor.
Homostyli (bot.) kaldes det Forhold, at en
Plantearts Blomster er ens m. H. t.
Støvdrageres og Griflers ell. Støvvejes indbyrdes
Længdeforhold, f. Eks. Hyacint, Berberis, Valmue.
V. A. P.
homo sum, humani nihil a me alienum
puto (lat.) ɔ: Jeg er et Menneske, og jeg
betragter intet menneskeligt som fremmed for
mig. Terents, Heautontimorumenos (V. 77).
H. H. R.
homotaktisk (bot.) [om Blomsterstande] er
det samme som ensartet sammensatte
Blomsterstande, f. Eks. Skærmplanternes,
Aksgræssernes.
V. A. P.
homotematiske (gr., gramm.) kaldes Ord,
hvis Bøjning kun benytter een Stamme. Modsat
heterotematisk.
P. K. T.
Homotyposis er en af K. Pearson benyttet
Betegnelse for Korrelationen (d. v. s.
Overensstemmelses-Graden) mellem i og for sig
ligestillede Organer hos selv samme Individ, f. Eks.
Overensstemmelses-Graden mellem Bladene
paa samme Træ, der oftest er større end
mellem Blade af forsk. Træ-Individer af samme
Art. Begrebet H. har dog ikke fundet
nævneværdig Anvendelse.
W. J.
Homousi [homu’si’] (gr.), lige i Væsen,
væsensfælles, var et Slagord i den arianske Strid.
Homozygoter er en af Bateson indført
Betegnelse for »ens-dobbelt« anlægsprægede
Organismer, altsaa Organismer, der er
fremgaaede af et befrugtet Æg (Zygote), som er
dannet ved Forening af to Gameter (Æg og
Sædcelle), der har samme Anlægspræg. I
snævrere Forstand betegner H. selve de ens-dobbelt
anlægsprægede befrugtede Æg (se
Arvelighed).
W. J.
Homram, en nordafrikansk Stamme Øst for
Atbara-Floden ved Grænsen mellem Nubien og
Abessinien. Deres Sprog regnes til
Bedscha-Gruppen. Navnet H., der betyder »de røde«,
skylder de deres mørke, rødbrune Hudfarve.
Ligesom de beslægtede Folkeslag lever de som
Nomader, men er samtidig dygtige Jægere.
Selv Storvildt nedlægger de med deres
Nationalvaaben, et langt, lige Sværd med korsformet
Fæste.
K. B.-S.
Homs, Oldtidens Emesa, By i det tyrkiske
Vilajet Syrien, c. 20000 Indb., hvoraf c. 7000
Kristne. H. ligger 150 km NØ. f. Damaskus
paa Hovedkaravanvejen gennem Syrien i en
frugtbar Slette, der vandes af Nahr-el-Asi
(Orontes). Med sine af Basalt byggede Huse og
forfaldne Fæstningsværker gør den et mørkt
og trist Indtryk. Silke- og Bomuldsvæveri,
Produktion af Guldsmedearbejder. Her sejrede
Ibrahim Pasha 7. Juli 1831 over Statholderen
af Aleppo.
M. V.
homunculus (lat.), lille Menneske, et
menneskelignende Væsen, et Spand langt, som de gl.
Magere mente at kunne frembringe ved
kemiske Midler. Paracelsus omtaler ofte h. i sine
Skr; han har skrevet en særlig Afh. derom,
De homunculis et monstris, af hvilken der dog
kun eksisterer Brudstykker; ret udførlig
behandler han Metoden til Frembringelsen af h.
i Skriftet De generatione rerum naturalium.
I det sjældne Skr. Magia divina (Frankfurt 1745,
optrykt i Scheible’s »Das Kloster«, 3. Bd) findes
en Anvisning, der afviger en Del fra
Paracelsus, ligesom Skildringen af h. er yderst
fantastisk. Det behøver næppe at bemærkes, at
ingen af disse forsk. Anvisninger vil være i
Stand til at præstere, hvad de lover.
Alfr. L.
Homøer, se Arianske Strid.
homøo- (gr.), i Sammensætninger: lignende.
Homøomerier er i Anaxagoras’ Filosofi
Betegnelse for de Stoffer, der ansaas for
kvalitativt ensartede, og hvoraf Dele følgelig var af
samme Konsistens som det hele Stof; saavel
Helheden som Delene betegnes med H.
W. N.
Homøopati (gr.) er en Helbredelsesmaade,
der er opfunden af Samuel Hahnemann,
som ved sin Oversættelse af et eng. Skr om
Lægemidler fik den Idé, at naar Kinabarken
hjalp mod Koldfeber, kunde det maaske bero
paa, at den var i Stand til at frembringe en
Feber, der lignede Koldfeber. Han gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
