Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honnens de Lichtenberg - honnet - honneur et patrie - Honning - Honningbi - Honningbjørn - Honningdug - Honningfarver - Honningfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Honnens de Lichtenberg, dansk
stamhusbesiddende Slægt, der nedstammer fra
Premierløjtnant Johann Friedrich H., hvis
Søn, Generalløjtnant, Generalinspektør over
Kavaleriet, Kammerherre John Johnsen
H. (1797—1876), tog virksom Del i begge de
slesvigske Krige. Hans Søn, Major,
Hofjægermester Tycho Frederik Andreas H.
(1830—1907), fik, efter at hans Hustru,
Marie Sophie Dorothea de
Lichtenberg, havde tiltraadt Besiddelsen af
Stamhuset Bidstrup, under 14. Juni 1867
Tilladelse til at føre Navnet H. de L. og den
danske adelige Slægt de L.’s Vaaben, uden at
dette dog var ensbetydende med nogen
Adelsophøjelse. Ægteparrets Søn, Hofjægermester
Hans Henrik H. de L. (1857—1915), blev
Fader til den nuværende Stamhusbesidder,
Premierløjtnant af Rytteriet Geert
Frederik H de L. (f. 1890).
P. B. G.
honnet (fr.), hæderlig, retskaffen, anstændig.
honneur et patrie [å’nö.r-e-pa’tri] (fr.),
»Ære og Fædreland«, den fr. Æreslegions
Devise.
Honning er den, hovedsagelig af forsk.
Arter af Honningbien, af Blomsternes Støvkorn
og Nektariernes Saft opsugede Næring, der
efter at være forarbejdet i en særlig Udvidelse
paa Tarmkanalen, den saakaldte
Honningmave, gylpes op og fyldes i Vokscellerne for
at tjene til Ernæring for Dronninglarverne og
som Vinteroplagsnæring. Støvkornene og
Nektaren af de forsk. Planter indeholder i meget
vekslende Mængder Druesukker og Rørsukker,
hvilket sidstnævnte af Bierne omdannes til
Invertsukker, saaledes at H. kun indeholder
en ringe Mængde Rørsukker. H. indeholder
gennemsnitlig c. 20 % Vand og c. 73 %
Sukker samt ringe Mængder Gummi,
Mineralstoffer, kvælstofholdige Stoffer, Myresyre,
Støvkorn og Voks og adskiller sig derved i høj
Grad fra den Fodervælling, som Bierne
straks ved Hjemkomsten til Kuberne opgylper
til Ernæring for Larverne (forsk. for de forsk.
Slags Larver), idet denne indeholder c 70 %
Vand og rigelig Fedt og kvælstofholdige
Stoffer, saaledes at den mere nærmer sig den
direkte optagne, kun lidt forarbejdede Næring.
H. faas af Kagerne paa forsk. Maade; en
ringe Del, den saakaldte Jomfru-H., faas ved
at stille Kagerne paa Kant og lade H. frivillig
flyde ud, hvorved faas en meget rensmagende
Vare; største Delen faas imidlertid ved
Udpresning ell. Udslyngning med
Centrifuge og giver den alm. Handelsvare.
Dennes Kvalitet, navnlig dens Farve og Aroma er,
foruden af Aarstiden, idet Foraarsvaren er
den bedste, i høj Grad afhængig af Arten af
de Blomster, Bierne har besøgt; som den
fineste anses Linde-H., der er meget lys og lugter
af Lindeblomster, Raps-H. er ligeledes lys med
behagelig Lugt, Boghvede-H. er grønlig og
Lyng-H. brunlig. Undertiden kan H., som
allerede omtalt af Xenofon, indeholde giftige,
fra Blomsterne stammende Stoffer, navnlig
Andromedatoxin fra Blomsterne af
Rhododendron og Azalea. Ved Henstand bliver H. uklar
ell. stivner fuldstændig, derved at
Druesukkeret udkrystalliserer, hvilket imidlertid kan
forhindres, i alt Fald for længere; Tid, ved
Fortynding med Vand og Indkogning til den opr.
Koncentration. Ved foruden Vand at tilsætte
frisk Æggehvide og Kalciumkarbonat, koge,
skumme, filtrere og indkoge, faar man den
saakaldte rensede H., Apotekernes mel
depuratum. I Handelen gaar en Mængde
udenlandske Sorter, bl. hvilke den tidligere meget
simple amer. H. nu eksporteres til Europa i
stor Mængde af udmærket Kvalitet; af den fr.
er navnlig den fra Narbonne kendt p. Gr. a.
sin rent hvide Farve og Rosmarinlugt,
Provence-H. lugter af Lavendler. H. benyttes dels
direkte som saadan, dels til forsk. Bagværk,
H.-Kager o. l., og dels dog i stadig mindre
Mængde, til Fremstilling af Mjød. Den
forfalskes meget ofte, navnlig ved Tilsætning af
Glykosesirup ell. Invertsukker, hvilken
Forfalskning undertiden lader sig paavise med
Sikkerhed, og ikke sjælden paatræffes H.,
saakaldt Kunst-H., der hovedsagelig bestaar af
en saadan Sirup og indeholder meget lidt ell.
ingen H. H. har været kendt og benyttet som
Næringsmiddel i umindelige Tider og omtales
ofte i Gl. Test.; det benyttedes ogsaa som
Konserveringsmiddel for Frugter og til
Balsamering af Lig.
K. M.
Honningbi, se Bier, S. 206 og Biavl.
Honningbjørn, d. s. s. Viklebjørn, se
Halvbjørne.
Honningdug betegner i Plantepatologien
en sødtsmagende, klæbrig, tykflydende Vædske,
som aflejres paa Blade o. a. Plantedele. H. er
i Alm. Ekskrementer af Bladlus, Skjoldlus og
Bladlopper. Hos Rug o. a. Græsser
fremkaldes H. i Aksene ved Angreb af
Meldrøjesvampen. Efter Angivelser af Bonnier og
Sorauer skal H. ogsaa kunne dannes uden
Parasitters Mellemkomst. De af H. overtrukne
Plantedele bliver hyppig sorte ved Udvikling
af saprofytiske Svampe (især Branddug), for
hvis Vækst H. afgiver et fortrinligt Substrat.
(Litt.: Büsgen, »Der Honigtau« [1891];
Sorauer, »Handbuch der Pflanzenkrankh.«,
I [1909], S. 412).
F. K. R.
Honningfarver, d. s. s.
Akvarelfarver (se Akvarelmaleri).
Honningfugle (Meliphagidæ), en stor
Gruppe af tropiske Spurvefugle med omkring 280
Arter. H.’s Kendetegn er Tungen, der er
indrettet til at hente Honning og smaa Insekter
op fra Blomsternes Bund; den er lang,
undertiden udstrækkelig, spaltet i Spidsen, hos nogle
Arter næsten penselformet. Næbbet er tyndt og
let buet, ligner Sangernes. Der findes større
og mindre Former, de mindste er som de
smaa Sangere, de største som en Allike.
Farverne er ofte smukke og Fjerprydelser alm.
En Del af dem er gode Sangere. H. bebor
Australien og den australske Øgruppe, gaar V.
paa til Celebes. I Væsen ligner de Drosler og
Sangere, lever i Træer og Buske og bygger
her en aaben Rede.
Af de talrige (henved 40) Slægter er en af
de største Ptilotis med c. 50 Arter,
kendetegnede ved at Fjerene i Øreegnen er
forlængede og ofte ejendommelig farvede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
