Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 709 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honningfugle - Honninggemme - Honninggrævling - Honninggøge - Honningjærv - Honningkager - Honningkirtel - Honningmyre - Honningsten - Honningstensyre - Honningsugere - Honningsukker - Honningsvaag - Honningsvamp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prosthemadera har kun een Art, Poë, Tui,
Præstefugl (P. Novæ Selandiæ Gm.) af Størrelse
som en Solsort med mørke metalglinsende
Farver og paa Halsens Sider og under Struben
forlængede hvide Fjer; den er paa Ny
Zeeland en alm. og vel kendt Fugl, efterligner
med Lethed Dyre- og Menneskestemmer. Den
australske Slægt, Acanthochaera, har nøgne
Hudlapper ved Ørene. Myzomela (c. 80 Arter)
er kolibrilignende Smaafugle med livlige
Farver.

Beslægtede med H. er Brillefuglene
(Zosterops), c. 160 Arter. Det er smaa,
uanselig farvede Fugle med en Krans af hvide
Fjer omkr. Øjet (hvoraf Navnet), som bebor
de tropiske Dele af Afrika og Asien.
O. H.

Poë (Prosthemadera Novæ Selandiæ),

Honninggemme, se Nektarie.

Honninggrævling (Mellivora), se
Grævling.

Honninggøge (Indicatoridæ), en Familie af
Skrigefugle med en Snes Arter, for største
Delen levende i Afrika. Det er Fugle af
Størrelse fra Spurv til Drossel, uanselig farvede,
mest opholdende sig i Træerne. Æggene
lægger de som Gøge i andre Fugles Reder. Føden
bestaar af Insekter og deres Larver, fremfor
alt Biyngel. Trods deres lidet fremtrædende
Ydre er H. velkendte af Befolkningen overalt
i Afrika p. Gr. a. det ejendommelige Træk
hos dem, at de viser Vej til Biernes Bo. Faar
en H., der ved, hvor der findes en Birede,
Øje paa et Menneske, udstøder den
ejendommelige Skrig, slaar med Vingerne og flyver i
Retning af Boet, forvissende sig om, at man
følger med; denne Egenskab udnyttes alm., og
Fuglen belønnes med en Del af Byttet. Man
har villet hævde, at Fuglen blot gør
opmærksom paa alt usædvanligt, den finder, og lige
saa godt kan vise Vej til et Aadsel eller en
Leopard som til et Bibo, og man har opstillet
forsk. Forklaringer om Grunden til dens
Adfærd. Men om Hovedsagen, dens Villighed til
at angive Mennesket, hvor Bierne yngler,
hersker der ingen Tvivl, dertil er Iagttagelsen
gjort for ofte af paalidelige Forskere.
O. H.

Honningjærv, d. s. s.
Honninggrævling, se Grævling.

Honningkager, se Honning.

Honningkirtel, Honninggrube,
Honningring, se Nektarie.

Honningmyre, se Myrer.

Honningsten (Mellit), et honninggult
Mineral, der forekommer i smukke, klare,
tetragonale Krystaller i Brunkul ved Artern i
Thüringen og enkelte andre Steder; det er et
Lerjordsalt af en organisk Syre (Mellitsyre) og
har Sammensætningen Al₂C₁₂O₁₂.18H₂O.
(N. V. U.). O. B. B.

Honningstensyre, se Mellitsyre.

Honningsugere (Nectariniidæ), en Gruppe
af smaa Spurvefugle, nær beslægtede med
Honningfuglene, adskillende
sig fra dem ved Formen af
Tungen, der er meget lang og
tynd, langt udstrækkelig,
forsynet med en Længderende
og i Spidsen delt i 2 glatte
Traade. — i høj Grad lgn.
Kolibriernes Tunge. Næbbet
er tyndt, mere eller mindre
buet. Det er smaa, spinkle
Fugle, i alt c. 250 Arter.
Hannerne udmærker sig ved
Fjerenes Pragt og Metalglans, saa
at nogle Arter i Skønhed
nærmer sig Kolibrierne, hvilke
de ogsaa alle ligner i deres
Maade at søge Næring paa,
de tager smaa Insekter og
Blomsterhonning fra Bunden af
Blomsterkroner. Men de holder sig ikke som
Kolibrierne svævende foran Blomsterne,
klatrer som Mejser omkring i Træer og
Buske. Reden, der er lukket oventil og har
Indgangshul paa Siden, anbringes frit
hængende paa en Grenspids. H. er vidt udbredt
over Afrika, Madagaskar, Indien og
Sundaøerne. De største Slægter er Chalcomitra med
henved 80 Arter, med smukke blaa, grønne,
røde og gule Farver, Cinnyris med c. 50 Arter,
de mindste og mest kolibrilignende blandt H.
Slægten Promerops bebor Afrika, tæller kun
2 Arter, der udmærker sig vel Halens
overordentlige Længde. Arachnothera med henved
20 Arter i Indien og paa Sundaøerne har
uanselige Farver, et meget stærkt krummet
Næb. (Litt.: G. E. Shelley, A Monograph
of the Nectariniidæ or Family of Sun-Birds
[London 1876—80]).
O. H.

Honningsukker, d. s. s. Glykose.

Honningsvaag, to Fiskevær paa
Sydøstspidsen af Magerøen, Kjelvik Herred, Finmark
Fylke. Her er Postkontor,
Dampskibsanløbssted, Telegraf og Rigstelefon og
Toldstation. Hotel. Der bor tilsammen c. 1200
Mennesker i 150 Huse. 1907 opfiskedes der af 2400
Fiskere 2198000 Stkr Skrei. Bank: Kjelvik
Sparebank, oprettet 1912. Bladet »Vestfinmarken«
udgives her. Af industrielle Anlæg mærkes:
mek. Værksted, Ophalingsbedding,
Trandamperier.
M. H.

Honningsvamp (Agaricus mélleus,
Armillaria méllea) er en af Danmarks Skovtræers
farligste Snyltesvampe. H.’s Frugtlegemer er i
Reglen 5—15 cm høje med en 5—12 cm bred,
smudsig honninggul Hat, hvis Overside er
beklædt med spredte, mørkebrune Hyfebundter;
Hattens Rand er stribet; ligeledes er Foden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>