Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoppensach, Frederik Ferdinand - Hoppe-Seyler, Ernst Felix Immanuel - Hoppner, John - Hopsa - Hopseidet - Hopstock, Halfdan - Hoptrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hoppensach, Frederik Ferdinand,
dansk Mimiker, f. 7. Maj 1817 i Kbhvn, d. 17.
Juni 1878 smst. H. modtog Undervisning af
Bournonville, optraadte første Gang paa det kgl.
Teater 29. Oktbr 1824 i Operaen »Lulu«, men
fik ingen Bet. som Danser. Derimod blev han
ligesom Broderen, Teatrets mangeaarige
Sminkør, J. H. H., en Maskens Kunstner, om end
paa en anden Maade. Sit Mesterskab viste
H., da han 1842 med uimodstaaelig Komik
mimisk foredrog Gadesangerens Arie i
»Napoli«, og fra den Tid anvendte Bournonville
hans Originalitet og ægte Lune i næsten alle
sine Balletter. Uovertruffen er H.’s
Fremstilling af Inspektøren i »Konservatoriet« og
Trolden Diderik i »Et Folkesagn« samt Jøden i
Intermediet til »Maskeraden«. Han optraadte
sidste Gang 1. Juni 1876 som en Kjøbenhavner
i »En Søndag paa Amager« og tog Afsked
Decbr s. A. (Litt.: Bournonville, »Mit
Teaterliv«, II [Kbhvn 1865]).
R. N.
Hoppe-Seyler [’håpə-’sa^ilər], Ernst Felix
Immanuel, tysk fysiologisk Kemiker, f. i
Freiburg in Th. 26. Decbr 1825, d. som Prof.
ved Univ. i Strassbourg 11. Aug. 1895. Hans
Familienavn var Hoppe; men da han tidlig
mistede begge sine Forældre, kom han i Huset
hos sin Svoger, Præsten Dr. Seyler, og blev
adopteret af denne (rigtignok først, da H.
var 39 Aar og allerede Prof. i Tübingen). Efter
at have gennemgaaet det strenge Gymnasium
i det Francke’ske Vajsenhus i Halle begyndte
han at studere Medicin ved Univ. i denne By,
fortsatte sine Studier i Leipzig (hvor han især
blev knyttet til Brødrene Weber) og
afsluttede dem i Berlin (1850) med en
Doktordisputats om Bruskens Bygning og Kemi. I nogle
Aar arbejdede han som praktisk Læge, men
opgav snart dette og modtog (1855) Virchow’s
Tilbud om at overtage Posten som Prosektor
og kem. Assistent ved det ny
patologisk-anatomiske Institut i Berlin. 1861 blev H.
udnævnt til Prof. i anvendt Kemi i Tübingen,
og da efter Erobringen af Alsace-Lorraine
det ny tyske Univ. blev grundet i Strassbourg,
blev H. kaldet hertil (1872). 11 Aar senere
kunde han indvie det ny, prægtige,
fysiologisk-kem. Universitetslaboratorium. H.’s
videnskabelige Virksomhed strækker sig over næsten
alle Omraader af den fysiologiske Kemi og
mange Punkter af den patologiske.
Overvejende har han beskæftiget sig med de dyriske
Organismers, men har ogsaa givet Bidrag til
Planternes Kemi. Hans Undersøgelser har paa
mange Punkter bidraget mægtig til
Udviklingen af vor Kundskab om de levende Væseners
Stofomsætning. En indgaaende Vurdering af
hans Bet. og Fortegnelse over hans talrige
Arbejder vil man finde i Baumann og
Kosul, »Zur Erinnerung an H.« (i »Zeitschr. für
physiolog. Chemie«, Bd 21; ogsaa i »Bericht.
d. deutsch. chem. Gesell.«, 1895).
(S. T.). R. K.
Hoppner [’håpnə], John, eng. Maler, f. 1758
i Whitechapel (London), d. 1810 i London, var
en af Datidens betydeligste og mest søgte
eng. Portrætmalere og konkurrerede i saa
Henseende heldig med Lawrence; særlig hans
Fremstillinger af Kvinder og Børn skattes højt,
mindre p. Gr. a. Tegningen end for deres
Gratie og skønne Kolorit (som imidlertid har
lidt meget i Tidens Løb); hans Forbillede er
Reynolds. 1775 kom H. paa Akademiet, vandt
Guldmedaillen 1782 for »Kong Lear«, blev
Portrætmaler hos Prinsen af Wales, hvis Portræt
sammen med Billeder af Hertugen og
Hertuginden af York m. fl. findes i St James Palace,
og udstillede efterhaanden Portrætter af W.
Scott, Wellington etc.; fl. ses nu i
Nationalgaleriet, Tate-Gal., Wallace-Mus. i London,
Corpor. Art. Gall. i Glasgow, Louvre m. v. Paa
den eng. Udstilling i Kbhvn 1908 saas bl. a.
The setting sun (Pierpont Morgan, London) og
»Familien Raymond Symons«. Af hans faa
Idealfigurer kan nævnes »Sovende Venus« og
»Belisar«. 1803 offentliggjorde han Serien
Portraits of Ladies.
A. Hk.
Hopsa, en moderne Runddans i 3/4 Takt
med Valsetrin, hurtigere og i mere hoppende
Bevægelse end den ældre langsomme Vals,
svarende til den tyske Wiener- ell.
»Geschwindwalzer«.
S. L.
Hopseidet [-æ^i-], et lavt, 600 m bredt Eid, der
forbinder Nordkynhalvøen med det sønden for
liggende Fastland paa Grænsen mellem
Lebesby og Tana Herreder, Finmark Fylke. H.
er Handelssted, Post- og Telegraf samt
Dampskibsanløbssted. Der har været Planer oppe
om at grave en Kanal gennem Eidet.
M. H.
Hopstock, Halfdan, norsk Læge, f. 24.
Septbr 1866 i Bergen, blev cand. med. 1892 og
praktiserede fra 1893 i Kristianssand, senere i
Kria, hvor han efter et Aars Vikariat
ansattes som anatomisk Prosektor ved Univ. 1895.
Efter Prof. Guldberg’s Død 1908 bestyrede han
en Tid det anat. Institut, og H. var fra 1898
Sekretær ved det med. Fakultet. H.’s
Interesser har hovedsagelig været Undervisning og
Studiet af Medicinens, specielt Anatomiens
Historie. Som Prosektor har han undervist hele
Norges yngre Lægestand; fra 1897 ledede han
Undervisningen i Anatomi og Fysiologi ved
Kria ortopædiske Institut (Sygegymnaster),
ogsaa en Tid Tandlægeelevernes og fra 1911 Røde
Kors’ Elevers Undervisning i nævnte Fag. Som
Paaskønnelse af hans Fortjenester af Univ. og
af hans Arbejde med det senere nævnte
Festskrift fik han 1915 ved anat. Instituts
Hundredaarsjubilæum Fortjenstmedaillen i Guld. Som
Historiker har han givet væsentlige Bidrag til
Studiet af Anatomiens Historie og af Leonardo
da Vinci som Anatom. Han udgav sammen med
A. Fonahn og O. Vangensten Leonardo da
Vinci: Quaderni d’Anatomia, I—VI (1911—16),
et Arbejde, der overalt vakte den største
Opsigt (se Fonahn), og af hvilket H. har
bearbejdet de anat. Afsnit. Af andre større
Arbejder mærkes »Grundtræk af Anatomiens
historiske Udvikling« (sammen med L. Faye), I,
(1904), II (1905); »Det kgl. Frederiks
Universitets anatom. Institut 1815—1915« (1915), og en
Del Tidsskriftartikler. H.’s Lærebog for Skolen
i Menneskets Anatomi, Fysiologi og Hygiejne
udkom i 5. Udg. 1916.
J. S. J.
Hoptrup, Landsby i Slesvig, c. 8 km S. f.
Haderslev ved Aabenraa-Chausseen, bekendt
p. Gr. a. de slesvig-holstenske Friskarers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
