Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoptrup - Hor (Bjerge) - Hor (Ægteskabsbrud, legemlig Omgang) - hora - Horák, Eduard og Adolph - Horapollon - Horatier - Horatius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overfald paa en Del af 3. Reservejægerkorps
Natten mellem 6.—7. Juni 1848. Højre Flankekorps,
der havde Hovedkvarter i Haderslev, dækkede
sin højre Flanke ved Kavaleribrigaden og
havde en Avantgarde ved H. Frygten for et
omgaaende Angreb, som var alm. i Korpset,
havde foranlediget Rytterbrigaden til at gaa
noget tilbage, og dette i Forbindelse med en
Rk. Uheld ved Meldingers Oversendelse
bevirkede, at Fjenden under v. d. Tann kunde
komme i Ryggen paa den danske Styrke ved
H. Friskarerne havde faaet Frihed til at
manøvrere paa egen Haand, og det var v. d.
Tann’s Agt med 350 Mand at omgaa den
danske Styrke i Haderslev, som han troede kun
var ringe. Da han imidlertid stødte paa en
dansk Rytterpatrouille, opgav han denne
Plan og vilde nu indskrænke sig til at komme
i Ryggen paa den Styrke, han formodede at
staa ved H. Dette lykkedes ham, og der
udspandt sig en Kamp i Mørket mellem
Friskarerne og 2 1/2 Kompagni (dog kun c. 250 Mand)
af 3. Reservejægerkorps med noget Rytteri og
2 Kanoner. Jægerne var ikke vel uddannede
og samarbejdede. Styrken splittedes, idet
største Parten med den ene Kanon naaede Gjenner
Fjord, hvor den indskibedes og sejlede til
Kolding, og en Del af Rytteriet trak sig V. paa
og naaede senere Hovedstyrken. Fjendens Tab
var 1 Officer, 3 menige døde samt 30 saarede.
De danske mistede 11 døde, 22 Saarede, og 1
Officer og 21 Mand faldt saarede i Fangenskab.
Den ubetydelige Kamp bevirkede ikke alene
Avantgardens Tilbagegang, men at Oberst Juel
med hele Flankekorpset gik tilbage til Kolding.
B. P. B.
Hor, 1) Bjerg i Nærheden af Kadesh Barnea,
ved Edoms Grænse, paa hvilket Aron døde
(4. Mos. 20). Man har søgt det i djebel madara
S. f. wâdî-el-fiqra, V. f. Araba-Sænkningen.
Traditionen henlægger det til wâdî-mûsâ ved
Petra Ø. f. Araba, hvor et Bjerg i
Overensstemmelse dermed kaldes djebel hârûn, d. e.
Arons Bjerg (1330 m). Det bærer en muslimisk
Helligdom, som siges at rumme Aron’s Grav.
Det er Maalet for mange Valfarter. 2) et Bjerg
ved den n. Grænse af Israels Land.
J. P.
Hor, Ægteskabsbrud, legemlig Omgang, som
en gift Person med Vidende og Vilje har med
en anden Person, som ikke er dens Ægtefælle.
I Definitionen ligger bl. a., at H. ikke
foreligger, naar den gifte Person antager sin
Ægtefælle for død. H. er efter dansk og norsk Ret
saavel som efter de fleste fremmede
Lovgivninger normalt Skilsmissegrund. Den, der gør sig
skyldig i H., kan efter D. Strl. § 159 straffes
med Fængsel ell. Bøder. Offentlig Paatale
finder dog kun St., naar den fornærmede
Ægtefælle forlanger det. De fleste fremmede Love
gør yderligere Strafidømmelsen betinget af, at
Skilsmisse finder Sted.
E. T.
hora (lat.), opr. enhver bestemt, afmaalt Tid,
dernæst særlig Aarstid og Dagstid, Time.
Horák [’håra.k], Eduard (1839—92) og
Adolph, der er f. 15. Febr 1850, bøhmiske
Klaverspillere, grundlagde i Wien de hurtig
opblomstrende og endnu bestaaende »H.’ske
Musikskoler« (med Afdelinger i Byens forsk.
Kredse) og har derhos i Forening udgivet en
Klaverskole, Ed. H. desuden »Der
Klavierunterricht in neue natürliche Bahnen
gebracht« (1892).
W. B.
Horapollon, ægypt.-gr. Personnavn,
sammensat af det ægypt. Hor (med den gr. Form
Horos) og dets gr. Gengivelse Apollon, der ofte
af Grækerne antoges for den til Horos
nærmest svarende Gud. H. var Navnet paa en
anset Grammatiker fra Alexandria, Forf. af
fl. nu tabte Skr; han levede rimeligvis i 4.
Aarh. En anden H., ligeledes Grammatiker,
levede paa Kejser Zenon’s Tid. Af en H., der
sikkert er forsk. fra begge disse H., har vi et
lille Skr. om Hieroglyfskriften, hvori fl.
Billeder er forklarede. Skriftet skal efter
Overskriften være oversat paa Græsk af en vis
Filippos og maa, hvis Overskriften er
paalidelig, altsaa opr. være forfattet paa Ægyptisk.
Maaske har Filippos dog ikke oversat, men
kun udvidet ell. omarbejdet et af H. paa
Græsk skrevet Værk. Forfatteren er ikke
ukendt med Betydningen af Hieroglyfferne,
men maa have levet i en sen Tid, da man ikke
mere havde nogen klar Indsigt i den gl. ægypt.
Skrifts Væsen. En fortrinlig Udg. af H. med
Kommentar og Indledning skyldes Ægyptologen
C. Leemans (Amsterdam 1835).
V. S.
Horatier, nogle Trillingbrødre, som omtales
i et rom. Sagn. Livius (I, 24 ff.) fortæller, at
under en Krig mellem Rom og Alba longa
under den romerske Konge Tullus Hostilius blev
man enig om at ende Tvisten ved at lade de
tre H. af den romerske Hær kæmpe alene med
tre albanske Trillingbrødre, Curiatierne;
han bemærker dog, at efter en Version af
Sagnet var H. Albanere, og Curiatierne
Romere. Efter at først de to H. var faldne, dræbte
den tredje alle tre Curiatiere, og da han i
triumferende Optog vendte tilbage til Rom,
skal han ogsaa have dræbt sin Søster, der
havde været forlovet med en af Curiatierne og
derfor ikke kunde holde sine Taarer tilbage.
Paa Livius’ Tid viste man endnu fem Grave
for de faldne H. og Curiatier, og et gl.
Gravmonument, som endnu findes ved Albano, bærer
ogsaa, men uden Berettigelse, Navn efter dem.
H. H. R.
Horatius (Quintus H. Flaccus), rom.
Lyriker og Satiriker, f. 8. Decbr 65 f. Kr., d.
27. Novbr 8 f. Kr. H.’s Fader var en
velstaaende Frigiven, der ejede en Gaard i Apulien
ved Venusia; her fødtes H. Faderen gav ham
en omhyggelig Opdragelse, langt over hans
Stand; han lod ham undervise i Rom hos
Datidens berømteste Lærer Orbilius og sendte
ham derpaa til Athen for at studere Filosofi,
som fornemme unge Romere plejede. I Athen
traf H. Brutus, der fattede Interesse for ham
og gjorde ham til Officer (Tribun) i sin Hær,
skønt H. som Søn af en Frigiven ikke var
kvalificeret til en saadan Post. H. deltog i Slaget
ved Filippi (42), og efter Nederlaget vendte
han tilbage til Rom. Hans Fader synes at være
d. i Mellemtiden, og ved Oktavian’s
Landuddelinger til Veteranerne blev hans Fædrenegaard
konfiskeret. For at leve søgte H. en Plads som
scriba (Bogholder) ved Finanshovedkassen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
