Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horde (i Befæstningskunsten) - Hordeolum - Hordeum - Horeb - Horebarn. - Horebitter - Horebout, Gerard - Horemans, Jan Joseph og Pieter - Horer - Horeunge - Horg - Horg (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden. H. forankres med Jerntraad til
nedrammede Pæle ell. fastholdes til Jordlegemet
ved Hjælp af Hagepæle, der drives ind i dette.
Sch. P.
Hordeolum, se Bygkorn.
Hordeum, se Byg.
Horeb [ko.’re.b] er i den elohistiske Del af
Pentateuchen Navnet paa det Bjerg, hvor
Jahve aabenbarede sig for Moses (især 2. Mos.
3). Her søgte senere Elija hen, og Jahve talte
til ham (1. Kg. 19). Hvorledes Forholdet er
mellem H. og Sinaj, vides ikke, og dets nøjagtige
Beliggenhed er ukendt, men det har ligget i
Egnen S. f. Juda, enten paa ell. nær ved
Sinajhalvøen.
J. P.
Horebarn. Et Barn, der er avlet i et
Samleje, som indeholder en Krænkelse af den
ægteskabelige Troskabspligt, benævnes H. i Forhold
til den af Forældrene, der har gjort sig
skyldig i Ægteskabsbrud. Er begge Parterne gifte,
er Barnet altsaa H. i Forhold til begge; er kun
den ene Part gift, er det H. i Forhold til
denne, Slegfredbarn i Forhold til den anden.
Dansk Ret stiller i visse Retninger H.
ugunstigere end andre uægte Børn. Saaledes har H.
end ikke Arveret efter Moder og mødrene
Frænder; det kan næppe legitimeres ved
Kuldlysning; derimod haves der fra den senere Tid
(1910) Eksempel paa, at et H. er blevet
legitimeret efter Bevilling. Naar en Barnefader ved
sin Død efterlader sig Enke, kan der ikke af
hans Bo fordres afsat noget Beløb som
Underholdsbidrag til hans under sidste Ægteskab
avlede H. (jfr Børn).
E. T.
Horebitter kaldte et Parti af Hussitterne
sig efter et Bjerg, hvor de holdt Møder, og
som de kaldte for Horeb (Sinaj).
L. M.
Horebout [’ho.rəbå^ut], Gerard, flamsk
Miniaturmaler, bosat i Gent i Beg. af 16. Aarh.,
d. i London 1540. H. malede Miniaturbilleder
til Breviarium Grimani (s. d.) i Venedig. Han
har malet et Portræt af den danske Konge
Christian II.
A. Hk.
Horemans, flamske Malere, 1) Jan
Joseph, f. 1682 i Antwerpen, d. 1759, Elev af
J. v. Penne og Mester i Antwerpens
Lukas-Gilde, har især malet Bondebilleder, saaledes
»Maaltidet« i Kria Mus. I Bergens Mus. ses fl.
Værker: »Barberstue efter et Slagsmaal« m. v.
Andre Værker i Mus. i Antwerpen, Dresden,
Kassel m. v. 2) Pieter, f. c. 1700 i
Antwerpen, d. 1776, Broder og Elev af ovenn., blev
Hofmaler i München hos Kurfyrsten af Bayern.
I Kria Mus. »Faderlig Formaning«. Andre
Værker i Nürnbergs germ. Mus., Gal. i
Schleissheim m. v.
A. Hk.
Horer, d. s. s. Horæ.
Horeunge (tysk: Hurenkind, fr.: fausse
ligne, eng.: wrong overturn), fagteknisk
Betegnelse i Typografien for en Linie, som i
løbende Bogsats danner Afslutning af et Afsnit
(Udgangslinie), naar den, stik imod de
traditionelle Skønhedsprincipper, er anbragt som
første Linie paa en Side.
E. S-r.
Horg (oldn.: horgr, gl. sv.: hargher)
betegner dels et Sted for Gudstjeneste, dels
»Stenhob«, »Fjeldtop« e. l., paa Island ogsaa
Ujævnheder i Terrainet. Ordet maa i
forhistorisk Tid. have været den alm. Betegnelse for
en Helligdom af Sten (Stenalter,
Stenindhegning, Stenbygning, gerne i Lund), men i Norge
omtales ogsaa H. af Træ. Ved Udgravning af
en H.-Tomt paa Island er der kommet for
Lyset et mindre Tempelanlæg efter samme
Plan som Hovet (s. d.). Før Hovtiden var
H.’erne baade private og offentlige Kultsteder;
men efter Hovets Indførelse sank H. paa
Vestlandet og paa Island ned til Privathelligdom,
hvoraf der maa have været en paa omtrent
hver Gaard. I Gulatingslovens ældste
Kristenret (Kap. 29 jfr Sverres Krr. 79) er det strengt
forbudt at opmure Hauger og gøre Hus og
kalde det H., samt at blote der til Guderne; og
i en anden gl Tekst (Kap. 150—51 i Ngl. IV 7)
forudsættes, at der paa hver Gaard er »Horg
ell. Haug«. Dette viser, at den ældgamle
Tempelform ved Hedenskabets Slutn. var sunket
ned til Privathelligdom. Efter Ordets
Forekomst i Stednavne maa H. i Øst-Norge og i
Sverige kun have været brugt om offentlige
Templer. (Litt.: Magnus Olsen,
»Hedenske Kultminder i norske Stednavne«, S. 285
ff. og det der cit. [»Videnskabsselskabets Skr«
II 1914, Nr 4]).
Abs. T.
Horg, Herred, Guldalens Fogderi,
Sør-Trøndelag Fylke, (1910) 2097 Indb., ligger N.
f. Støren paa begge Sider af Gula Elv, som
gennemstrømmer Herredet fra S. til N. og
deler det i to omtr. lige store Dele. Den
vestlige er en forholdsvis smal og lav
Fjeldstrækning. Guldalen er Hoveddalen; den veksler
mellem dyrkede Bakker og Fjeld, er i den
nordlige Del bred og aaben, men smalner af
mod S., hvor Fjeldet gaar lige ud i Elven.
Gula er i den øvre Del til Dels stærkt
strømmende, indtil den omtr. midt i H. knibes
sammen og danner det under Navn af
Gulfossen bekendte lange Stryg; nedenfor flyder
den rolig, men skifter ofte Leje. Bebyggelsen
er indskrænket til Guldalen, den nedre Del af
Lunddalen og Skjoldas Dalføre omkr. Lysingas
Tilløb; i de øvrige Dale ligger kun Sætere. De
fleste Gaarde er stærkt udstykkede og danner
en Mængde Brug. H. er Annekssogn til Støren
Præstegæld. Industrien er væsentlig
repræsenteret ved de store Anlæg ved Lundemo; her
findes samlet: Savbrug, Mølle, Teglværk,
Tørvefabrik og et større Mejeri; for øvrigt findes i
H. 7 andre Savbrug og et Sandstensbrud ved
Hovin; Skov haves til Husbehov; den er frodig,
især omkr. Samsjøen; Græsgangene er gode.
Af Arealet er 18,8 km2 Ager og Eng, 170 km2
Skov, 7,4 Ferskvand, Resten Udmark,
Snaufjeld og Myr. Den smalsporede
Throndhjems-Bane gaar gennem H., først langs Gulas
venstre Bred indtil Gulfossen, hvor Bro over
Elven, hvis højre Bred derpaa følges; Stationer
ved Hovin og Lundemo. Hovedvej til
Throndhjem følger Dalen langs Jernbanen. H.
Sparebank. Antagen Formue 1910 var 1823700 Kr og
Indtægt 297500 Kr, og i 1917 resp. 4,0 Mill. og
563525 Kr. Herredets Areal er 290 km2, hvoraf
7,8 km2 Indsøer. (Litt.: A. Helland,
»Norges Land og Folk. Søndre Throndhjems Amt«
[Kria 1898]).
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
