Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horgen - Horgos - Horisont - horisontal - Horisontalboremaskine - Horisontalpendul - Horisontalplan - Horisontalprojektion - Horisontaltryk - Horisontalvinkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horgen [’hårgən], Flække i schweizisk
Kanton Zürich, 17 km S. f. Zürich ved den vestl.
Bred af Zürich-Sø og ved Jernbanelinien
Zürich—Linththal. (1910) 8000 Indb. H., der er
omgivet af Enge, Vin- og Frugtbjerge, har
betydelig Silkevæveri samt Møbelfabrikation.
G. Ht.
Horgos [’horgo∫], Bykommune i det
mellemste Ungarn, Komitatet Csongrád, Knudepunkt
paa Banen Szegedin—Maria Theresiopel, med
c. 7500 magyariske Indb.
G. Ht.
Horisont (gr., af όριζω, begrænser),
benævnes den Cirkel, hvori det for en Iagttager, der
befinder sig ude paa aabent Hav, ser ud som
den halvkugleformede Himmel og
Jordoverfladen træffer hinanden — den synlige
(naturlige) H. ell. Kimmingen. Iagttageren staar
i denne Cirkels Centrum. I Astronomien
forstaar man ved H. den Cirkel, hvorefter et paa
Vertikallinien lodret Plan gennem
Himmelkuglens Centrum skærer denne. Lægges Planet
gennem Iagttagelsespunktet ved Jordens
Overflade, har man den apparente H.; gaar det
gennem Jordens Centrum, har man den sande
H. For Fiksstjernerne falder p. Gr. a. deres
store Afstande den apparente og sande H.
sammen; for Himmellegemer, der er Jorden
nærmere, er dette ikke mere Tilfældet, og
en saadan Klode kan allerede være over den
sande H. og samtidig et Stykke under den
apparente. Den Vinkel, et Himmellegeme maa
staa over den sande H. for at ses lige i den
apparente H., kaldes dets
Horisontalparallakse (se Parallakse); for Maanen
er den 57′. H. skærer Meridianen i Nord- og
Sydpunktet, Ækvator i Øst- og Vestpunktet.
For at maale en Stjernes Afstand fra H. ɔ:
dens Højde, bruges ofte ved
Refleksionsinstrumenter, f. Eks. Spejlsekstant, til Lands en
kunstig H., som bestaar af et horisontalt
Planspejl. Lettest tilvejebringes dette ved
Hjælp af en Vædske, f. Eks. Kvægsølv, hvis
Overflade, naar den er i Ro, p. Gr. a.
Tyngden altid stiller sig horisontalt. Til Søs maales
Højden fra den synlige H. — Grænsen mellem
Himmel og Hav —; men da denne ligger
under den astron. H., maa den maalte Højde
formindskes med den Vinkel, Sigtelinien til den
synlige H. danner med Sigtelinien til den
astron. — Depressionen eller
Kimmingdalingen (K). Denne afhænger af
Øjets Højde over Jorden og Jordens Radius;
p. Gr. a. Refraktionen vil imidlertid
Kimmingdalingens sande Værdi være mindre end
dens teoretiske, i Middel omtr. 1/16 af den af
den teoretiske Formel cos K = R/(R + h)
udledede Værdi, hvor h er Øjets Højde og R
Jordens Radius. Angives H. i m, kan K sættes
= 1,93 √b, men da Refraktionen varierer
baade med Dags- og Aarstiden, vil den af dette
Udtryk beregnede Værdi for Kimmingdalingen
kunne afvige i større ell. mindre Grad fra
den sande; for en Højde ikke over 10 m vil
dog Usikkerheden sjælden overstige 0,5′.
Kimmingens Afstand, udtrykt i Sømile (1 Sømil =
1852 m), er = 2,07 √h, hvor h er udtrykt i
m. I dette Udtryk er der taget Hensyn til
Refraktionen, men ikke til Jordens Afvigelse
fra Kugleformen, der først ved meget
betydelige Højder vil have mærkbar Indflydelse.
Udtrykket for Kimmingens Afstand kan benyttes
til at beregne, hvor langt man er fra en
Fjeldtop ell. et Fyr, som man netop ser i
Kimmingen, og som har en Højde over Jorden = h’,
medens man selv staar i en Højde = h. Den
søgte Afstand, udtrykt i Sømile, er = 2,07
(√h’ + √h). I Søkalendere og nautiske
Haandbøger er der Tabeller for Kimmingdalingens
Størrelse efter Øjets Højde.
J. Fr. S.
horisontal (vandret). Et Plan, der er
vinkelret paa Tyngderetningen (Lodlinien), siges
at være vandret; stillestaaende Vands
Overflade angiver et vandret Plan. En Linie, der er
vinkelret paa Tyngderetningen, siges ligeledes
at være vandret; den ligger altsaa i et vandret
Plan.
H. V. N.
Horisontalboremaskine,
Cylinderboremaskine med vandret liggende Borstang.
F. W.
Horisontalpendul, et Pendul, som drejer
sig om en Akse, der er meget nær lodret,
modsat det alm. Pendul, der drejer sig om en
vandret Akse. Var Aksen fuldkommen lodret,
vilde H.’s Tyngdepunkt være bundet til at
bevæge sig i et vandret Plan, og Pendulet vilde
være i Hvile i enhver af sine Stillinger, naar
da ikke mdre Kræfter end Tyngden virkede
paa det. Lader man Aksen hælde lidt, vil
Tyngdepunktets Bevægelsesplan ogsaa komme
til at hælde, og Pendulet søger over til den
Side af Planet, der ligger lavest. Bevægelser
af Aksen, der ligger i det lodrette Plan
gennem Aksen, vil ikke ændre Pendulets
Beliggenhed, men faar Aksen en lille Hældning til
højre ell. venstre Side af dette Plan, vil
Pendulet dreje sig for at opsøge den Stilling, der
nu er lavest. Er Opstillingen meget fin, Aksen
altsaa fra først af meget nær lodret, kan et H.
gøre kendelige Udslag for en Forandring i
Aksens Retning, der kun beløber sig til en
Brøkdel af et Buesekund. Et H. i Forbindelse med
en Indretning til ad fotografisk Vej at optegne
dets Bevægelser kan derfor bruges til
Paavisning af meget smaa Forandringer i Lodliniens
Retning ell. Bevægelser i Jordskorpen
fremkaldte ved fjerne Jordskælv, ved Tidevande
ell. andre Aarsager.
K. S. K.
Horisontalplan kaldes et Plan, der er
vinkelret paa Tyngderetningen (Lodlinien).
Horisontalprojektion, en Figurs Projektion
ell. Billede paa et horisontal (vandret) Plan,
idet Sestraalerne er lodrette (se
Deskriptivgeometri).
Chr. C.
Horisontaltryk kaldes det vandrette
Sidetryk, som en Hvælving ell. Jernbue udøver paa
Pillerne. Størrelsen af H. kan kun i de
færreste Tilfælde (ved Tre-Charniers-Buer)
bestemmes ved de statiske Ligevægtsbetingelser alene,
men medens man nu er klar over, at man i
saa Fald maa tage de alm. Elasticitetsligninger
til Hjælp, har man tidligere hjulpet sig med
forsk. Postulater, f. Eks. om »det mindste H.«
o. l.
A. O-d.
Horisontalvinkel er egentlig en Vinkel, hvis
Ben begge ligger i samme vandrette Plan, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
