Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horn (sv. Adelsslægter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter et mislykket Forsøg paa at erobre Narva
faldt han i Unaade hos Johan. Han døde 1596.
2) Karl, til Kankas, foreg.’s Søn, deltog med
stor Udmærkelse i Krigen i de baltiske Prov.
henimod 16. Aarh.’s Slutn., eksempelvis i
Forsvaret af Reval 1570—71. Han forsvarede Narva
1590; men da han samtidig havde af staaet
andre Pladser, Koporja og Iwangorod, til
Tsaren, blev han anklaget og dømt til Døden, men
benaadedes paa Retterstedet. Han deltog i
Mødet i Upsala og fulgte 1600 Karl IX i den
livlandske Krig. Han døde 1601. H. var Fader
til de berømte Feltherrer Evert og Gustaf H.
3) Klas Kristersson, til Åminne, er
en al Sveriges største Søhelte, f. c. 1520, d. 9.
Septbr 1566. H. deltog i Gustaf I’s russ. Krig,
var Statholder i Wiborg og udfoldede en
betydningsfuld Virksomhed ved Grundlæggelsen
af det sv. Herredømme i de baltiske Provinser.
Det var H., der 1561 formaaede store Dele af
Estland til at underkaste sig Sverige. H. blev
1561 Friherre. 1563 deltog han i det sv. Indfald
i Halland, og 1564 i Febr angreb han
forgæves (tillige med Gustaf Olofson Stenbock) det
af Jens Ulfstand forsvarede Bohus. Aug. 1564
blev H. »öfverste amiral« og kæmpede kort
efter ved Ølands nordlige Odde mod Herluf
Trolle. S. A. deltog han i Erik’s Indfald i
Blekinge, og Jan. 1565 hærgede han med 4000
Mand Sydhalland og det nordvestlige Skaane.
Han fik derpaa Befalingen over Flaaden og
afsejlede 15. Maj fra Dalarø med 50 Skibe.
En dansk-lybsk Eskadre under Peder Hvitfeld
joges fra Bornholm over mod Tyskland og
blev for en stor Del ødelagt. H. drog derefter
til Øresund, men holdt sig uden for Dragør
uden at løbe ind i Drogden. Han opbragte en
Mængde fjendtlige Handelsskibe og tog Afgift
af andre. 4. Juni kæmpede H. mellem Wismar
og Femern med en underlegen dansk Eskadre
under Herluf Trolle, hvilken led svære Tab.
Herefter hærgede H. Møen og var nu,
forstærket med finske Skibe, Eneherre i Østersøen.
Imidlertid var ogsaa Danskerne og Lübeckerne
blevne forstærkede, om de end var H. noget
underlegne. 7. Juli stødte de under Otto Rud
sammen med H. Efter en hed Kamp med store
Tab paa begge Sider sejrede H., og Rud blev
taget til Fange. H. vendte herefter tilbage til
Dalarø, hvilket imidlertid ikke rigtigt faldt i
Erik XIV’s Smag. H. fejrede ikke desto mindre
Triumfer i Sthlm. Om Efteraaret krydsede han
atter i Østersøen; Modstanderne flygtede,
faatallige, som de var, og H. forfulgte dem til
Falsterbo Rev; i Slutn. af Oktbr vendte han
tilbage til Elfsnabben. Maj 1566 afgik H. med
Flaaden fra Elfsnabben; at hans Flaade
dengang skulde have været 68 Skibe stærk, synes
at være noget overdrevet, om den end noget
senere angaves at tælle 60 Skibe. Ved
Midsommertid laa H. med 46 Skibe ved Dragør,
opkrævende Afgift. Noget senere lykkedes det
H. ved Bornholm at bemægtige sig en stor
Mængde Handelsskibe. 26. Juli kæmpede H.
ved. Ølands nordlige Odde med den danske
Flaade under Jens Jernskæg. H.’s heldige
Operationer til Søs havde været af stor Bet. ikke
mindst ved at have sikret den overmaade
vigtige fri Forbindelse mellem de tyske og
preussiske Havne og Sverige, der var udelukket fra
anden oversøisk Forbindelse. Efter
Hjemkomsten til Elfsnabben udsendtes H. med en stor
Del af Skibsmandskabet for at deltage i
Landkrigen. H. skulde gøre en Diversion mod
Rantzau ved at angribe Halmstad. H. vilde for
Pestens Skyld opsætte Foretagendet, men
maatte paa Erik’s Befaling begive sig af Sted; han
naaede ikke længere end til Åby i Østergötland,
hvor han døde af Pesten. (Litt.:
Westling, »Det nordiska sjuårskrigets historia«
[Sthlm 1879]).
4) Henrik, Søn af Karl Henriksson H.,
(1578—1618), var Guvernør for Gustaf Adolf
(Gustaf II Adolf) og dennes Broder Karl
Filip, anvendtes i diplomatiske Missioner til
Danmark og Nederlandene, var sammen med Axel
Oxenstjerna Underhandler paa
Fredskongressen i Knäröd 1613, samt Underhandler ved
Stolbova-Freden 1617.
5) Evert, til Kankas, foreg.’s Broder, f.
1581, d. 30. Juli 1615, vandt særlig Berømmelse
under Sveriges russ. Krig 1609. Han var
under den første Del af Krigen Jakob de la
Gardie’s nærmeste Mand og samvirkede trofast
med denne. Sammen med ham kæmpede H.
24. Juni 1610 ved Klutschino mod Polakken
Zolkievski, ved hvilken Lejlighed Svenskerne
p. Gr. a. de fremmede Troppers Frafald
maatte gaa tilbage til Grænsen. 1612 førte H.
Krigen i Ingermanland og bemægtigede sig en
Del faste Pladser, som Nöteborg, Koporja,
Iwangorod; til de opnaaede gunstige
Resultater medvirkede Psevdo-Dimitri’s Fald. Da
Russerne senere, efter Mikael’s Valg til Tsar,
førte Krigen noget mere kraftig, søgte H.
forgæves at tage Pskof. Efter Freden i Knäröd
kunde Gustaf Adolf forstærke den sv. Hær i
disse Egne og kom selv dertil. H. begyndte at
belejre Gdof, som ogsaa til sidst faldt,
hvorefter Overbefalingen ved Kongens Afrejse
overdroges til H. Det flg. Aar, da Kongen og H.
rykkede frem mod Pskof, faldt H. i en
Skærmydsel ved et russ. Rytteriudfald. Han var en
af Gustaf Adolf’s bedste Feltherrer, og
Kongen sørgede dybt over hans Død.
6) Gustaf, Friherre til Marienborg, Greve
til Bjørneborg, foreg.’s Broder, f. paa Ørbyhus
i Upland 22. Oktbr 1592, d. i Skara 10. Maj
1657. Han studerede ved tyske Univ., deltog i
den russ. Krig og kom 1614 i holl. Tjeneste
for under Moritz af Oranien yderligere at
uddanne sig i Krigskunsten. I Gustaf Adolf’s
polske Krig vandt H. stor Berømmelse, indtog
sammen med Jakob de la Gardie Dorpat 1625
og havde tillige med ham Overbetalingen i
Livland 1625—28, medens Kongen foretog sine
Felttog i Preussen. Om end de la Gardie var
den Øverstkommanderende, synes det efter
Gustaf Adolf’s Udtryk at dømme, at H. var den
egl. drivende Kraft. 1628 sejrede H. ved
Wolmar og blev s. A. Enebefalende i Livland og
Feltmarskal; 1625 var han blevet Rigsraad.
Ved den tyske Krigs Beg. 1630 blev H. Gustaf
Adolf’s nærmeste Mand; han udmærkede sig
ved Forsvaret af den sv. Stilling i
Pommern-Mecklenburg mod Tilly. Ved Breitenfeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
