Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 731 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horn (Messingblæseinstrument) - Horn (se Ambolt) - Horn, engelsk - Horn (d. s. s. Hoorn) - Horn (Jyllands Horn) - Horn (Pynt) - Horn, E. F. Winkel - Horn (sv. Adelsslægter)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Jagt (corno di caccia, cor de chasse,
»Waldhorn«), og senere anager det de
Egenskaber, ydre og indre, der adskiller det fra
de andre Blæseinstrumenter af samme Gruppe:
Rørets store Længde, dets kredsformige
Snoning, det tragtformede (ikke kedelformede)
Mundstykke, den vide Lydtragt, Tonens
Blødhed og Tonerækkens Omfang. Opr. var H. kun
i Stand til at give Naturtonerne ɔ:
Grundtonen og dens Overtoner (s. d.), altsaa
(Kontra-C) C, G, c, e, g, b, c, a, e , f’, g’, b’, c",
til Frembringelse af de mellemliggende Toner
opfandt man i Beg. af 19. Aarh. den
Fremgangsmaade, at man stoppede Haanden mere
ell. mindre ind i den aabne Lydtragt, hvorved
Tonen kunde gøres en halv ell. en hel Tone
dybere; Instrumentet førte derfor ved Siden af
Benævnelsen Naturhorn ogsaa Navnet
Stophorn. De »stoppede« Toner havde
imidlertid en noget anden, mere dæmpet ell.
tilsløret Karakter end de »aabne«, og allerede
tidlig søgte man derfor Udvej for at bøde
herpaa. I Midten af 18. Aarh. fandt Hornisten
Hampel i Dresden paa at indskyde Bøjler af
forsk. Længde paa Midten af Røret, hvorved
altsaa Grundtonen og dermed alle de øvrige
Toner — Stemningen — kan forandres; dette
H. kaldtes Inventionshorn. Forsøg med
at anbringe Lydhuller og Klapper førte ikke til
noget nævneværdigt Resultat, og først
Anbringelsen af Ventiler — hvis Opfindelse i Beg. af
19. Aarh. tilskrives Hornisten Stölzel i
Schlesien i Forening med Oboisten Blühmel —
gjorde H. til det fuldkomne og betydningsfulde
Orkesterinstrument, som det efter den Tid er
blevet. Ganske vist har Ventilerne berøvet H.
noget af den ejendommelige bløde, romantiske
Klang, som var et Særpræg for Naturhornet;
men paa den anden Side er de praktiske
Fordele, de frembyder, saa overvejende, at
Ventilhornet (cor à pistons, cor à cylindres)
nutildags saa godt som overalt har fortrængt
Naturhornet fra Orkestret. Ventilernes
Virkning beror derpaa, at Luftstrømmen vilkaarlig
kan ledes gennem forsk. kortere ell. længere
Rørstykker, og H.’s Stemning derved
øjeblikkelig forandres; de erstatter altsaa Bøjlerne,
til hvis Paasætning og Aftegning der
krævedes en vis Tid. Stölzel anbragte to Ventiler,
senere føjede Sattier i Leipzig en tredie til,
saaledes at H. nu spænder over en
fuldstændig kromatisk Tonerække fra (store) C til
(tostreget) c", de højeste og dybeste Toner dog
med en vis Indskrænkning i Brugen.
Ventilerne har altsaa fjernet Nødvendigheden af at
benytte de stoppede Toner, men udelukker
selvfølgelig ikke Brugen af dem; hvor
Komponisten derfor af en ell. anden Grund ønsker
deres tilslørede dæmpede Klang, kan han
udtrykkelig foreskrive stoppede Toner. Noderne
for H. skrives i G-Nøglen, en Oktav højere
end de klinger, kun for de dybeste Toner
anvendes F-Nøglen. Det anvendes baade som
Soloinstrument og i Orkestret, hvor det i
Reglen findes i Grupper paa to ell. fire.
S. L.

Ventilhorn.

Horn, se Ambolt.

Horn, eng., se eng. Horn.

Horn [ty. hårn, fr. årn], d. s. s. Hoorn.

Horn, Jyllands Horn kaldes hos Sakse det
Sted, der nu bærer Navnet Blaavandshuk. Det
sidste maa aabenbart være en
Sømandsbenævnelse, der skyldes Indflydelse fra Hollandsk
(hoek). Minder om det gl. Navn lever i
Benævnelsen Horns Rev og Horne Herred.
G. K-n.

Horn [hådn], (Kap H., Kap Nord), den
nordligste Pynt paa Islands nordvestlige Halvø
lige under Polarkredsen. H. rejser sig stejlt
fra Havet til en Højde af 534 m, og paa
Fjeldets Basalthylder og Klippeafsatser har en
Vrimmel af Søfugle deres Tilhold, og
Indbyggerne paa de spredte Gaarde i Nærheden
lever for største Delen af Fuglefangst. Nogle
andre Pynter paa Island bærer ogsaa det s.
N.; de mest kendte er Vestur-H. og Austur-H.
ved Lón paa den sydøstlige Kyst; disse to
Fjeldpynter bestaar af Gabbro, en Bjergart,
som ikke findes andre Steder i fast Fjeld paa
Island.
Th. Th.

Horn, E. F. Winkel, se Winkel
Horn.

Horn, to sv. Adelsslægter. H. til Kankas
er tidligere blevet anset for at være af
brabantsk Oprindelse, men dette menes nu ikke
at være rigtigt. Slægten synes at være en rent
sv.-finsk Slægt. Dens ældste kendte
Medlemmer er Olof Matsson i Finland, som 1381 fører
H.-Vaabnet (et sort Jægerhorn i Guldfelt).
Navnet H. antoges i 16. Aarh. H. til Kankas har
forgrenet sig i fl. Slægtlinier: de grevelige af
Bjørneborg (1651—57), Ekebyholm (1706—98),
de friherrelige af Marienborg (1651—1728),
Åminne (1561—1775), af hvilken sidste udledes
den grevelige af Åminne 1772, endnu levende.
Den egl. Slægt H. til Kankas uddøde 1728.
Slægten H. af Rantzien fører et Vaaben,
der ligner H.’s til Kankas, men synes ikke at
staa i noget Slægtskab til denne Familie. H. af
Rantzien er en pommersk Slægt, som i 17.
Aarh. kom over til Sverige med (den senere)
Rigsraad H. R. H. og nogle af hans Frænder.
Den ældre Gren uddøde 1763, en friherrelig
Gren eksisterede 1719—95, en anden 1763—82,
en Gren blev grevelig 1719, men synes at være
uddød 1892. En Gren lever vedblivende,
ligesom der ogsaa findes en Gren, der ikke er
blevet indført i Ridderhuset. Af Slægtens
Medlemmer skal nævnes:

1) Henrik, til Kankas, deltog i Gustaf I’s
russ. Krig, var senere Hertug Johan’s (Johan
III’s) nærmeste Raadgiver, men overgik ved
hans Fald 1563 til Erik XIV. Under Johan III’s
Regering kæmpede han mod Rusland i de
baltiske Prov. og havde for en stor Del
Fortjenesten af, at Sveriges Magt her opretholdtes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>