Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horn (sv. Adelsslægter) - Horn, Carl Willoch Ludvig - Horn, Erik Frederik Barth - Horn, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1757. Han var først et ivrigt Medlem af
Hattepartiet, men gik 1765 over til Hofpartiet og
var nu lige saa ivrig for dette, særlig ved at
han stod Kronprinsen (Gustaf III) nær. Ved
Statsomvæltningen 1772 var H.’s Virksomhed
af ret stor Bet.; da den første Revolutionsplan
lagdes, underhandlede H. med Toll om dennes
Sendelse . til. Norge. Efter Statskuppet blev H.
Greve og vilde i Overmaalet af sine Følelser
kalde sig Gustafsvän, hvilket Forslag
Kongen dog afviste. Senere indtraadte der et
køligere Forhold mellem Gustaf og H., og H.
befandt sig paa Rigsdagen 1789 i Oppositionens
Rækker og blev tillige med 18 andre Herrer
fængslet af Kongen, da denne vilde drive
Forenings- og Sikkerhedsloven igennem.
14) Claes Fredrik, foreg.’s Søn, f. 1763,
d. i Kbhvn 23. Maj 1823, vær først Officer, men
forlod Tjenesten 1789, opfyldt af Forbitrelse
mod Gustaf III og var i saa Henseende
paavirket af Faderen. 1791 traf H. sammen med
Anckarström, og paa H.’s Gaard, Hufvudsta,
lagde H., Anckarström og Ribbing Planen om
at myrde Kongen. Ved selve Mordet opførte H.,
der var til St., sig paa en forvirret, fantastisk
Maade. Han arresteredes og saa sig gennem
stærke Indicier nødt til at tilstaa sin
Delagtighed; han gjorde det i et Skr, der er præget af
sentimental Retorik. Han dømtes til Døden,
men benaadedes af Hertugregenten med
Landflygtighed og Tab af sit adelskab. Han
kaldte sig nu Claesson og boede i Skovlunde
ved Hørsholm paa Sjælland. Der var Tale om
at benytte ham ved Kystforsvaret mod
England 1801, men paa Foranledning af den
svenske Regering maatte han forlade Danmark.
1813 kom han under Navnet H. tilbage til
Danmark; han var siden 1804 dansk Borger. Fra
IJngdommen litterært interesseret var han
Medarbejder ved Aviserne »Charis« og »Dagen«
og tillige paa anden Maade litterært produktiv.
(Litt.: Forsstrand, »Konung och Adel«
[Sthlm 1914]).
15) Baltzar Filip, til Rantzien, var
Søofficer og mest bekendt for sin heltemodige
Optræden som Chef for Orlogsskibet »Vasa« i
Slaget ved Hogland 17. Juli 1788. H. faldt i
Slaget.
A. S.
Horn, Carl Willoch Ludvig, norsk
Skolemand, f. i Kristianssand 21. Aug. 1841,
d. 13. Aug. 1913, tog Artium 1859,
Reallærereksamen 1865. 1866—74 var han Adjunkt ved
Latin- og Realskolen i Molde, derefter Bestyrer
af den kommunale Middelskole paa Hamar. Da
denne 1876 blev omdannet til offentlig Skole,
udnævntes han til Rektor ved samme. H. nød
megen Anseelse som praktisk Skolemand med
stor pædagogisk Indsigt. Han var Medlem af
Undervisningsinspektionen 1884—93 og af
Undervisningsraadet 1905—08; ligeledes var han
1890—94 Medlem af Kommissionen vedk. det
højere Skolevæsen. Ved Siden heraf spillede
han gennem en Aarrække en fremtrædende
Rolle (som Repræsentant og Ordfører) i sin
Bys kommunale Liv. Med særlig Interesse
omfattede han alle Spørgsmaal vedrørende
Folkeoplysning; han var saaledes i en Aarrække
Formand i Arbejderakademiernes Forbund. Som
Forf. er han særlig kendt ved sine Lærebøger
i Geografi, som er udkomne i en Mængde Opl.
K. F.
Horn, Erik Frederik Barth, norsk
Teolog og Filosof, f. i Mandal 29. Oktbr 1829,
d. i Kria 9. Aug. 1899. Han blev Student 1848,
cand. theol. 1854, var 1858—67 Lærer ved
Askers Skolelærerseminarium, derefter til 1875
Præst i Nes (Romerike), fra 1876 Garnisons- og
Sognepræst paa Horten og 1882—98
Garnisonspræst i Kria. 1851 og 1854 vandt han Accessit
for sine Besvarelser af Univ.’s Prisopgaver
henh. i Filosofi og Teologi, studerede 1861—62
med offentligt Stipendium Filosofi ved tyske
Univ. og erhvervede 1867 ved Kria Univ. den
filos. Doktorgrad for sin Afh. »Begrebet Ære«.
Han havde fra først af anlagt hele sit Studieliv,
der en Tid ogsaa omfattede Jura, paa en
Universitetslærers Stilling, men det stærkt
ortodokse norske Universitet foretrak ved
Lejlighed andre for den originale Tænker H., i
lange Tider den eneste filosoferende Teolog i
Norge. 1866 udgav han »Tro og Tænkning, en
indledende Undersøgelse«. Dette Skrift indledede
ogsaa et rigt og alsidigt Forfatterskab, der gav
kritiske Bidrag til Belysning af den dogmatiske
Teologis og den moderne Kulturbevidstheds
Stridsspørgsmaal. H. var ingen Rationalist ell.
Fritænker, men han hævdede, at der maa
findes ny Former for den ny Tids religiøse Behov;
derfor blev han Pietismens Bekæmper og
Reformernes Talsmand baade som Dogmatiker og
som praktisk Teolog, som Prædikant og som
Skolemand. Hans dogmatiske Hovedværk er
»Forsoning og Retfærdiggjørelse« (1875), der
mødte skarpe Indsigelser fra den herskende
Teologis Side, hvilke H. besvarede i Skriftet
»Belysning af nogle Dunkelheder i Forsoningslæren«
(1876), hvortil slutter sig den mere populære
Bog »Mennesket og Moralen« (1877). Som
Prædikant med adskillige Ejendommeligheder,
mindende om Funcke, men først og fremmest med
Fodfæste i Livet, samlede han en stadig
voksende Tilhørerkreds (»Prædikener« [2 Bd 1887));
som videnskabelig Filosof fandt han i
Videnskabsselskabet en Kreds, for hvilken han kunde
fremlægge en Række Undersøgelser over den
nyere Filosofis Fænomener (Herbert Spencer,
Positivismen o. fl.), og som Forf. for den store
dannede Almenhed virkede han navnlig ved
populært formede Afh. i »Aftenposten« siden
1880’erne som et Ferment i en gærende Tid.
Mange af disse og andre Essays er udgivne
særskilt, deriblandt »Indbildningskraft og
Fantasi« (1885), »Fritænkeriet i vor Tid« (1888),
»I hvilken Henseende bør vor
Kristendoms-Undervisning reformeres?« (1889), »Guds
Styrelse og Menneskets Frihed« (1890), »I Dagens
Strid« (1892), »Tidstanker« (1894), »12
Forelæsninger over Tro og Tænkning« (1896). (Litt.:
Johs. Brochmann, »Dr. E. F. H.,
Nutidsbillede fra den norske Kirke« [Kria 1889]).
(J. B. H.). K. F.
Horn, Frederik, dansk Digter og Jurist,
f. i Nykøbing p. F. 7. Jan. 1708, d. i Kbhvn 25.
Maj 1781. Efter at være bleven Student 1728
begyndte H., med Holberg som Forbillede, at
skrive Satirer. 1731 udgav han saaledes under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
