Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horn, Frederik - Hornafjörður - Hornavan - Hornbeck, Louis - Hornblad - Hornbladfamilien - Hornblende - Hornblendegnejs - Hornblendegranit - Hornblendegruppen - Hornblendeskifer - Hornblendesten - Hornbly - Hornby, Geoffrey Thomas Phipps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mærket »Frands Hansen, Drejer i Helsingør«
Somnium poeticum ell. »En poetisk Drøm«,
»Apologie for det danske Sprog imod de
Danske« o. fl. a. længere Digte, i hvilke han —
bredt og udtværet — revser Tidens Laster,
satiriserer over det lærde Pedanteri, over
fremmede Moder, Overtro o. s. v. Særlig hans
Foragt for Filosofien og Forkærlighed for Kvindens
Emancipation viser ham som en fuldtro Elev
af Holberg — hans samtidige kaldte ham da
ogsaa Hans Mikkelsen’s Abe. Under de flg.
Aars Ophold som Huslærer dels i Danmark,
dels i Norge skrev H. endnu et og andet; men
efter at han 1739 var bleven
Højesteretsadvokat og derved gik over i praktisk Virksomhed,
lod han kun sjælden høre fra sig. Af hans
senere litterære Virksomhed er det Skrift
mærkeligt, han forfattede, medens han var
Medlem af Teaterdirektionen: »Sinceri
Giensvar paa Hypoeritæ Skrivelse imod
Comoedie-Gang, indbefattende en Apologie for den
danske Skueplads« (1754), og i hvilket ham
imødegik Pietismens Fordømmelse af
Skuespilkunsten. 1761 arvede H. sin Svigerfaders Embede
som Politimester i Kbhvn, og herfra gik han
1771 over til at blive Justitiarius i den
nyoprettede Hof- og Stadsret. (Litt.: Nyerup
og Rahbek, »Den danske Digtekunst«, IV
[1808]).
J. Cl.
Hornafjörður [’hådnafjörðør], en bred Fjord
ell. Lagune i det sydøstlige Island, der
afskæres fra Havet ved en lang Sandrevle. I H.
udgydes store Vandmasser fra Vatnajøkels
Gletschere; de forenede Elve kaldes
Hornafjarðarfljót og spreder sig vidt og bredt over
Sandene paa begge Sider af Øen Skógey. Midt
i Sandrevlen har Fjorden Udløb gennem den
saakaldte Hornafjarðarós; her er der altid en
meget stærk Strøm, saa at kun Dampere kan
komme igennem. Nylig er der oprettet en
Handelsplads ved H.
Th. Th.
Hornavan [’ho.rnavan], Sø i Sverige, Pite
Lapmark, Arjepluog Sogn, ligger i 425 m’s
Højde o. H., Arealet er 244 km2, Længden 60
km, men Bredden kun nogle faa km. Den
største Dybde er 221 m, og H. er saaledes den
dybeste sv. Indsø. Dens vigtigste Tilførsel er
Søen Rebnisjaurs Afløbsaa. Ved Sund hænger
H. sammen med andre Søer, nærmest med
Uddjaur, til hvilke et af Fosser opfyldt Stræde
fører ved Arjepluog, gennem Uddjaur med den
endnu længere mod SØ liggende Storavan.
Disse tre Søer danner en 140 km lang og
forholdsvis meget befærdet Vandvej fra Avaviken
i SØ. til Löfmokk i NV. Systemets Afløb er
Skellefte Elv.
G. Ht.
Hornbeck, Louis, dansk Musiker, f. 23.
Juli 1840 i Kbhvn, d. smst. 15. Septbr 1906,
uddannede sig særlig som Violinist (Elev af
Tofte) og gjorde sig bemærket som talentfuld
Sangkomponist. 1874 blev han Kantor ved Skt
Johanneskirken, hvorfra han senere
forflyttedes til Trinitatis Kirke.
A. H.
Hornblad, se Hornbladfamilien.
Hornbladfamilien (Ceratophyllaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter (af Ordenen
Flerfoldfrugtede), alle undersøiske
Vandplanter uden Rødder, med kransstillede, stive og
gaffeldelte Blade, hvis liniedannede Afsnit er
tornet-tandede i Randen, og med særkønnede
Blomster i Bladenes Hjørner; foruden Blomster
kan der i hver Bladkreds kun findes een
vegetativ Gren. Enbo. Blomsterne har indtil 12
Blosterblade, de hanlige 12—16 Støvdragere,
de hunlige 1 Støvvej. Frugten er en Nød, der
ofte bærer 2 spidse Horn og har en blivende
Griffel. Eneste Slægt Hornblad
(Ceratophyllum L.) med 3 Arter. Tornet H. (C.
demersum L.) med indtil 2 Gange gaffeldelte
Blade og Horn paa Frugten findes alm. i
danske Søer og Damme, mindre alm. i Norge.
Tornløs H. (C. submersum L.) med 3-dobb.
gaffeldelte Blade og uden Horn paa Frugten
vokser i Danmark, ej i Norge, men er sjælden.
A. M.
Hornblende, se Amfibolgruppen.
Hornblendegnejs er en Gnejs, der foruden
Feldspat og Kvarts indeholder Hornblende som
væsentlig Bestanddel. Den er overordentlig
alm. i Grundfjeldet og kan været opstaaet
ved Omdannelse af forsk. Eruptivbjergarter
(Granit, Syenit og Diorit) og Sedimenter.
O. B. B.
Hornblendegranit, en Granit med
Hornblende som overvejende ell. eneste mørkt
Mineral; det første Tilfælde er ret alm., det
sidste meget sjældent.
O. B. B.
Hornblendegruppen, se
Amfibolgruppen.
Hornblendeskifer (Hornblendesten,
Amfibolit, Amfibolsten), en oftest
mørkegrøn ell. sort, overvejende af
Hornblende bestaaende Bjergart af de krystallinske
Skiferes Gruppe. Hornblenden er grønlig sort,
Alm. Hornblende, ell. lysere grøn Straalsten,
sjælden Glaukofan; den har stænglet ell.
traadet, undertiden kornet Form, og de enkelte
Stængler er ordnede saaledes, at hele
Bjergarten bliver mere ell. mindre skifret. Som
underordnet Bestanddel findes oftest Feldspat,
ikke sjælden Kvarts, Pyroxen, mørk Glimmer
o. a.; en hyppig og særlig iøjnefaldende
Bestanddel er røde Korn og Krystaller af Granat.
Af Omdannelses- og Forvitringsprodukter er
Epidot, Klorit, Serpentin almindeligst. — H.
optræder som Lag og som store Linser i og
ofte i Veksellejring med Gnejs og
Glimmerskifer; især findes den i Grundfjeldets
Dannelser, men dog ogsaa højere oppe i den
geologiske Systemrække paa Steder, hvor høj
Temperatur og Tryk har omdannet
Jordskorpen. Adskillige Hornblendestenforekomster kan
vises at være opstaaede ved Omdannelse af
Gabbro, Diabas, Diorit; enkelte kan mulig
være opstaaede af urene Kalksten. Selv
indeholder H. jævnlig Indlejringer af Kvarts,
Marmor, Dolomit. Den er hyppig overalt, hvor
ældre krystallinske Bjergarter danner
Jordskorpen, saaledes ogsaa i Norge, Sverige og
Finland; i Danmark findes den ofte mellem de
løse Sten.
(N. V. U.). O. B. B.
Hornblendesten, se
Hornblendeskifer.
Hornbly, se Fosgenit.
Hornby [’hå.ənbi], Geoffrey Thomas
Phipps, Sir, eng. Admiral, f. 1825, d. 3.
Marts 1895. H., der blev Kadet 1827, deltog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
