Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornemann, Jens Wilken - Horners Symptomkompleks - Hornerts - Hornet - Horne Tooke, John - Horne-Øer - Hornfels - Hornfisk - Hornfrøer - Hornfugle - Horngjæl - Hornglas - Hornhinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturhistorieselskabet tilkendt den af Joh. Bülow
1793 udsatte Præmie for den bedste danske
økonomiske Plantelære, og hans senere saa
berømte Hovedværk i den danske Flora,
»Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære«, der
udkom i en meget forøget Udg. 1821—37,
offentliggjordes første Gang 1796. I dette Værk, der
blev meget benyttet, og som ved sin
Fuldstændighed og sine talrige Angivelser af Arternes
Voksesteder i høj Grad bidrog til at fremme
Studiet i Danmark og i Norge, behandledes
alle (kendte) islandske, holstenske, norske,
grønlandske og danske Arter, paa hvis
udførlige Beskrivelse der er anvendt megen Omhu;
kun de blomsterløse Planter, for hvilke H.’s
Interesse aldrig var ret stor, og som man jo
dengang ganske vist heller ikke kendte meget
til, faar en utilfredsstillende Behandling. Efter
en omtr. 3-aarig Udenlandsrejse blev H. 1800
ansat som en Art Tilsynsmand, ved det
Classen’ske Fideikommis’ Skove, men allerede det
næste Aar udnævntes han til Lektor ved
Botanisk Have og Sekretær ved
Landhusholdningsselskabet. Efter Vahl’s Død fik han (1805)
Udgivelsen af Flora danica overdragen, og
han vedblev hermed indtil 1840. 1808 blev han
ekstraord., 1817 ord. Prof. i Botanik ved Univ.,
og i de mange Aar, han fungerede i denne
Stilling, uddannede han en betydelig Skare af
senere bekendte, endogsaa berømte Botanikere;
saaledes var baade Wallich, J. F. Schouw,
Drejer og Liebman bl. hans Elever. H. var en
meget arbejdsom Mand; derom vidner ikke
alene de utallige Breve til mange forsk.
Videnskabsmænd, han skrev, men ogsaa en Mængde
mindre Artikler og Recensioner. Større,
videnskabelige Studier foreligger ikke fra hans
Haand; den økonomiske Plantelære var hans
Hovedarbejde. Hans Virksomhed falder i den
beskrivende og bestemmende Botaniks
Glansperiode i Norden; for de først senere
opstaaede Strømninger i Videnskaben, der medførte
anatomiske, fysiol. og mikroskopiske Studier,
var H. fremmed. H. var en nobel og fint
dannet Mand, der var meget søgt i Selskabskredse,
og som stod i Forbindelse med mange
fremmede Lærde. I sine sidste 5—6 Leveaar var
han svækket af et apoplektisk Tilfælde og
maatte trække sig ud af sin Virksomhed. Efter
hams Død overtog Botanisk Have hans store
Herbarium. Ikke mindre end 4 forsk.
Planteslægter er opkaldte efter ham, men kun
Hornemannia Vahl (en tropisk, sydamerikansk
Slægt af Bøllefamilien) har endnu Gyldighed.
(Litt.: Warming, »Den danske bot. Litt.«;
»Bot. Tidsskr.« XII; O. Dahl, »Breve fra
norske Botanikere til H.« [i »Arch. for Mathem.
og Naturvid.« XVII]).
V. A. P.
Horners Symptomkompleks er en
Kombination af Forsnævring af Pupillen,
Tilbagesynken af Øjet og let Hængen af øverste
Øjelaag. Det skyldes en Lidelse af sympatiske
Nervebaner paa Halsen.
K. H. K.
Hornerts, d. s. s. Hornsølv.
Hornet, se Blaavandshuk.
Horne Tooke [’hå.ən-’tu.k], John, eng.
politisk Forf., f. 25. Juni 1736, d. 18. Marts 1812,
hed opr. kun Horne, men optog 1782 Navnet
Tooke efter en Velgører. Efter sin Faders
Ønske studerede han Teologi og fik 1760 et
Præstekald i London; men hans Hu stod alene til
politisk Virksomhed, og han skrev tidlig et
Flyveskrift imod Minister Bute. Med stor
Iver sluttede han sig 1765 til Wilkes’ Kamp
imod Underhuset, skønt han snart fik personlig
Uvillie mod ham; understøttede ved
Bladartikler og paa Folkemøder hans Valg 1768 og
deltog senere i Bladenes Kamp for at vinde Ret
til at referere Parlamentets Forhandlinger.
Ogsaa vovede han sig 1771 i Lag med Forf. til
»Junius’ Breve«, men er dog senere selv blevet
regnet for at have skrevet disse. Da
Frihedskrigen udbrød i Nordamerika, stillede han sig
aabent paa Koloniernes Side og indbød 1774
til offentlig Indsamling for »Børn og Enker
efter de Engelskmænd, som Kongens Tropper
havde myrdet ved Lexington«. Da han 1776
gentog denne Udtalelse i et Flyveskrift mod
Underhusets Formand, dømtes han til et Aars
Fængsel og 1000 £ Bøde. 1782 tog han Ordet for
en Valgreform, støttede 1782—90 W. Pitt og
stillede sig et Par Gange til Valg mod Ch.
Fox, men kom senere paa Kant med
Regeringen og blev 1794 fængslet og tiltalt for
Højforræderi; han frikendtes dog ved Erskine’s
glimrende Forsvar. Skønt han 1773 havde opgivet
sit Præstekald og studeret Retsvidenskaben,
nægtedes der ham 1779 Adgang til Skranken,
fordi han var præsteviet. Og da han 1801
havde faaet Sæde i Underhuset, gaves der
straks en Lov, hvorefter han af samme Grund
udelukkedes for Fremtiden, saa at hans
parlamentariske Liv kun varede et Aar. Hans lærde
Værk Επεα πτερόεντα (»Bevingede Ord« [1786;
2. Udg. 1798—1805 i 2 Bd]) giver vigtige Bidrag
til det eng. Sprogs Granskning (udgaves paa
ny 5 Gange 1829—69). (Litt.: A. Stephens,
Memoirs of H. T. [2 Bd 1813]).
E. E.
Horne-Øer, d. s. s. Hoorne-Øer.
Hornfels er meget haarde, uskifrede,
sprøde, tætte ell. finkornede Bjergarter af mørk,
sortladen ell. brunlig violet Farve, som er
opstaaede af Lerskifere ved Kontaktmetamorfose;
Mineralbestanddelene er Kvarts, Biotit,
Magnetit, dertil ofte Feldspat, Andalusit, Granat o.
a., i det hele stærkt varierende.
(N. V. U.). O. B. B.
Hornfisk, se Makrelgedder.
Hornfrøer (Ceratophrys), en Slægt af
Springpadder af Fam. Cystignathidæ. Navnet
H. har Hentydning til, at de øvre Øjelaag er
trukket ud i spidse Udvækster, der minder om
et Par Horn. Det er i Reglen smukt farvede
Dyr med et stort og bredt Hoved og med en
kort Svømmehud mellem Tæerne. Nogle Arter
har Benskjolde udviklede paa Hovedet og i
Ryghuden. En af de mest kendte Former er
Ceratophrys cornuta Schleg., der kan opnaa
en Længde af c. 20 cm. Den har en meget
forskelligartet broget Tegning med mange Striber
og Baand. Alle Arterne lever i Sydamerika.
(A. C. J.). R. H. S.
Hornfugle, se Næsehornsfugle.
Horngjæl (norsk), d. s. s. Hornfisk.
Hornglas, se Horn, S. 730.
Hornhinde, se Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
