- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
753

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens Tugthus (fortsat) - Horsford, Eben Norton - Horsforth - Horsham (By i Sydengland) - Horsham (By i Australien) - Horsley, John Callcott - Horsley, Samuel - Horslunde - Horsman, Edward

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livstid) og rummer c. 400 saadanne Fanger,
der udstaar Straffen i Fællesskab om Dagen,
i Celle om Natten, med Arbejdstvang (se
nærmere Fængselsvæsen).
A. Gl.

Horsford [’hå.əsfəd], Eben Norton,
nordamerikansk Kemiker, f. 27. Juli 1818, d. 1. Jan.
1893, studerede 1844 hos Liebig i Giessen og
blev 1847 Prof. i Kemi ved Harvard College,
Cambridge, Mass. Ved H.’s Indflydelse
grundlagdes Lawrence; Scientific School i Cambridge,
ved hvilken han i 16 Aar var Prof. i Kemi,
hvorefter han blev Præsident for Rumford
Chemical Works
i Providence. H. indførte 1855 et
nyt kunstigt Gæringsmiddel til Brug ved
Brødbagning; senere indførte han Brugen af
kondenseret Mælk. 1873 var han Kommissær for
de forenede Stater ved Wien-Udstillingen. H.
har udført forsk. kem. Undersøgelser, bl. a.
over Fosforsyre, over Lysets kem. Virkninger,
Bestemmelse af Atomtallene for Baryum,
Strontium, Kalcium og Magnium m. m.
(O. C.). R. K.

H.’s Fader havde været Missionær bl.
Seneca-Indianerne, og derved var H. blevet fortrolig
med indianske Stammers Sprog, Folkesagn o.
l., hvad der førte ham ind paa filologiske
Studier og Udgivelsen af Arbejder over indianske
Sprog. Disse Arbejder førte ham senere til at
interessere sig for de gl. Nordboeres Opdagelse
af Amerika. H. mente, at Nordboerne var naaet
til Egnen ved Boston, men de af ham og senere
af hans Datter Cornelia H. om dette Emne
udgivne Værker har ikke synderlig
videnskabelig Værdi. Paa Kysten ikke langt fra Boston
lod H. paa egen Bekostning opføre et 15 m
højt Taarn af Granit til Minde om Leif
Eriksen’s og Nordboernes Bedrifter.
H. P. S.

Horsforth [’hå.əsfəþ], Flække i Nordengland,
Yorkshire, 8 km NV. f. Leeds, med Uld- og
Silkeindustri. (1911) 9145 Indb.
G. Ht.

Horsham [’hå.əəm], By i Sydengland,
Sussex, ved Arun, N. f. Brighton, med en gotisk
Kirke og en Latinskole fra 16. Aarh. (1911)
11314 Indb. H. sendte to Medlemmer til
Parlamentet 1295—1832.
G. Ht.

Horsham [’hå.əəm], By i Australien, Stat
Victoria, ligger 280 km VNV. f. Melbourne ved
Wimmera og ved Jernbane til Portland og
Melbourne. (1911) 3550 Indb. H. driver Handel
med Kvæg og Kvægprodukter.
G. Ht.

Horsley [’hå.əi], John Callcott, eng.
Genremaler, f. 29. Jan. 1817 i London, d. 18.
Oktbr 1903 i Kensington. Han blev uddannet
paa Londons Akademi, i hvis Udstillinger han
fra 1837 var en flittig Deltager, og som han
1856 blev Medlem af. Af hans mange med ikke
ringe malerisk Virtuositet udførte meget
populære Genrebilleder anføres eksempelvis
»Landsbyens Stolthed« (1839, Londons Nat. Gall.)
»Bissekræmmeren« (1841), »Faderens Grav« (1843),
»Allegro« og »Penseroso« (efter Milton, købt af
Prins Albert). Den Lykke, han gjorde med
Kartonen »Augustinus’ Prædiken«, gav Anledning
til, at det blev ham overdraget at smykke
Overhuset med »Religionens Aand« (1845),
Parlamentsbygningens Digterhalle med »Satan
saares af Ithuriel« (efter Milton 1847). For
Kapellet i Skt-Thomas-Hospitalet har han malet
»Kristi Barmhjertighed« (1874). Med Whistler
udfægtede han haarde Kampe. (Litt.: H.’s
Selvbiografi: Recollections of a royal
academician
[London 1903]). Ogsaa Sønnen Walter
H.
(f. 1845 i London) har malet dygtige
Genrebilleder, Portrætter m. v.
A. Hk.

Horsley [’hå.əi], Samuel, eng. Biskop
og Teolog, (1733—1806). Efter sine teol.
Stadier i Cambridge lagde han sig efter
Matematik, hvilket Studium han ogsaa drev, efter at
han 1759 var blevet Præst i Newington, og han
udgav 1779—84 Isaac Newton’s Værker i 5 Bd.
1781 blev han Archidiakon i St Albans og blev
nu draget ind i den kirkelige Strid, som var
staaende Socinianisme, Deisme og Unitarisme
havde dengang et stærkt Hold i det eng.
Aandsliv; Dr. Priestley var den anerkendte Fører
for denne Aandsretning, og han angreb den
kirkelige Trinitetslære, som han paastod var
ubibelsk og stammende fra Hellenismen. H.
optog Kampen med stor Dygtighed, udrustet
med en stor Viden og med en skarp Dialektik.
Han viste, hvorledes Unitarismens Lære ikke
stemmer med Paulus’ og Johannes’, at den
ældste Kristenhed vel ikke havde nogen udformet
Lære om Treenigheden, men dog var langt
fjernet fra Unitarisme, og at den platoniske
Filosofi vel nok kunde have en fjern Lighed
med Logoslæren, men ikke var dens Kilde. H.
stod ved Udgangen af Striden absolut som den
aandelig overlegne Sejrherre. 1788 blev han
Biskop i St Davids, 1793 i Rochester, 1802 i
St Assaph. Særlig berømt er en Prædiken af
ham for Parlamentet paa Aarsdagen for Karl
I’s Henrettelse, holdt kort efter Ludvig XVI’s
Henrettelse. Værker: Euclidis Elementorum
libri priores XII, edid. S. H.
(1802), Euclides
Datorum liber
(1803), Collected Theological
Works
(6 Bd, 1845), Controversial Tracts (1812).
(Litt.: Hunt, History of Religious Thought
in England in the 18. Cent.
, III Bd; Abbey
og Overton, The English Church in the 18.
Cent.
[2 Bd 1878]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Horslunde (gl Form: Horsælund, i Vald.
II’s Jordebog kaldes Nørre Herred
Horselundhæreth), Sogne- og Stationsby i det vestlige
Lolland, Maribo Amt, Nørre Herred, c. 11 km
NØ. f. Nakskov, havde 1. Febr (1916) 103
Gaarde og Huse og 411 Indb. (1901: 339). I Byen er
Kirke, Præstegaard, Skole, Realskole,
Hospital, Hjælpeapotek, Missionshus,
Elektricitetsværk, Gæstgiveri, fl. industrielle Anlæg som
Saftstation for Nakskov Sukkerfabrik, Savværk,
Maskinfabrik, Uldstrikkeri, Dampmølle og
Bryggeri, Købmandsforretninger m. m. samt
Station paa Nakskov—Kragenæs-Banen og
Postkontor. Ved H. er 1916 rejst et Mindesmærke
for Chr. Ditlev Reventlow.
H. W.

Horsman [’hå.əsmən], Edward, eng.
Politiker (1807—76), blev 1832 skotsk Sagfører og
valgtes 1836 som Liberal til Underhuset, hvor
han med et Par korte Afbrydelser sad indtil
sin Død. Han havde kun een Gang (1855—57)
en vigtig Post i Ministeriet som Oversekretær
for Irland, men indtog dog ved sin
Veltalenhed, uafhængige Holdning og skarpe Kritik en
anset Stilling i det politiske Liv. Sammen med
B. Lowe dannede han 1866 den lille Gruppe
af liberale Modstandere mod Valgreformen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free