Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsman, Edward - Horst (i Geologien) - Horst (Flækker i Preussen) - Horst, Hans Jakob - Horst, Ulrich Angelbert - Hort, Fenton John Anthony - Horta - Horta, Victor Pierre - Hortation - Horten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Adullamitterne«), som bragte Ministeriet
Russell-Gladstone til Fald.
E. E.
Horst kaldes i Geologien et Parti af
Jordskorpen, der bliver staaende tilbage som en
Ryg, medens Omgivelserne, der adskilles fra
H. ved Spring, er sunkne. Ofte har Erosionen
senere bevirket, at Højdeforskellen mellem H.
og Sænkningsomraaderne er blevet betydelig
større, end den var opr. Som Eksempler paa
H. kan nævnes Kullen og Söderaasen samt
Romeleklint i Skaane. Har H. en betydelig
Udstrækning (som f. Eks. Vogeserne), betegnes
den ofte som et Bjergmassiv.
J. P. R.
Horst, 1) H. an der Emscher,
Fabriksflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 26
km SV. f. Recklinghausen og er Knudepunkt
for Banelinierne Bismarck—Osterfeld og
H.—Karnap. (1910) 20978 Indb. H. har
Stenkulsminer og Maskinfabrikation. — 2) H. an der
Ruhr, Flække i Preussen, ligger 8 km S. f.
Bochum ved Ruhr. (1910) 4927 Indb. H. har
Jernværk, Stenbrud og forsk. Fabrikker.
G. Ht.
Horst, Hans Jakob, norsk Skolemand og
Politiker, f. i Hammerfest 7. Novbr 1848, blev
Student 1867, cand. mag. 1874, Adjunkt 1875,
Overlærer 1886 og Rektor ved Tromsø højere
Skole 1892. Siden 1881 har han taget Del i
Tromsø Bys kommunale og politiske Liv, blev
1887 Kommunens Ordfører og har 1889—1903,
1906—09 været Byens Repræsentant paa
Stortinget. Han hørte i sine Studenteraar til O. J.
Fjørtoft’s (s. d.) Vennekreds og har senere som
Politiker tilhørt det rene Venstre, som i Tinget
har givet ham Plads paa Odelstingets
Præsidentstol 1892—1900, paa Lagtingets 1900—03 og
som Formand i Kirkekomiteen. I disse
Stillinger har han øvet megen Indflydelse paa
Skolens Anliggender; navnlig skyldes den ny L. 27.
Juli 1896 om det højere Skolevæsen (hvorefter
Folkeskolen bliver det fælles Grundlag for al
højere Undervisning, og de klassiske Sprog
principielt er udelukkede fra denne) for en
ikke ringe Del H., som bl. a. var med i den
kgl. Kommission, der forberedte Loven. Siden
1908 er han en af de stortingsvalgte Direktører
for Norges Hypotekbank. H. er bl. a. en varm
Tilhænger af Tanken om Freds- og
Voldgiftsinstitutioner. Han har saaledes en Aarrække
været Formand i Stortingets Fredsforening,
Medlem af det interparlamentariske Raad og
Præsident ved den interparlamentariske
Unions Konference i Kria 1899. Siden 1901 har han
Været Medlem af Stortingets Nobel-Komité, og
siden 31. Marts 1906 er han Medlem af
Voldgiftsdomstolen i Haag.
(J. B. H.). K. F.
Horst, Ulrich Angelbert, Friherre v.
d., General i den slesvig-holstenske Hær 1850,
f. 16. Novbr 1793, d. 9. Maj 1867 i
Braunschweig. 1806 traadte han i preuss.
Militærtjeneste og deltog 1812 under Jork i det russ.
Felttog. 1813 forrettede han Tjeneste som
Brigadeadjutant i den russ.-tyske Legion og
fangedes ved Sehested. 1814 kom han igen i
preussisk Tjeneste og kæmpede under Blücher med
Udmærkelse ved Ligny 1815 og som Major 1846
mod Mieroslawski. 1847 traadte han ud af aktiv
Tjeneste, fik 1850 efter Ansøgning Afsked og
derefter Ansættelse i den slesvig-holstenske Hær
som Generalmajor. Her var han først Chef for
et Jægerkorps, og senere førte han
Kommandoen over 3. Infanteribrigade, med hvilken han
udførte det overraskende Angreb mod 2.
danske Division ved Øvre-Stolk. Da General
Willisen nedlagde Kommandoen, sattes H. i Spidsen
for Oprørshæren og trak sig ved dennes
Opløsning tilbage til Hamburg.
B. P. B.
Hort [hå.at], Fenton John Anthony,
eng. Teolog, f. 23. Apr. 1828 i Dublin, d. 30.
Novbr 1892. Efter teol. og
filos.-naturvidenskabe lige Studier i Cambridge virkede han fra
1850 i 16 Aar som Landsbypræst, men 1872
vendte han tilbage til Univ. der, først som
Docent, og fra 1878 som Prof. Han
beskæftigede sig især med nytestamentlig
Tekstkritik, og stor Bet. fik den Udg. af det gr. Ny
Test., som han besørgede i Forening med sin
Ven og Kollega Westcott (The New Test. in
the original Greek [1881]; mange Opl. senere);
en hel Del af hans Skr udk. først efter hans
Død, f. Eks. Judaistic Christianity (1894) og
The Christian Ecclesia (1897) samt forsk.
Prædikensamlinger som Village Sermons, preached
in the parish Church of St Ippolyts (1897) og
Cambridge and other Sermons (1898).
H. M.
Horta [’årtə], se Azorerne.
Horta [år’ta], Victor Pierre, belg.
Arkitekt, f. 1861 i Bryssel. Efter Studier i
Frankrig og Tyskland bosatte han sig i sin Fødeby,
hvor han er blevet Prof. ved Université libre,
og hvor han i det hele har virket som
Foregangsmand for moderne, selvstændig
Arkitekturstil. Hans Hovedværk er Folkets Hus i
Bryssel (1899).
C. A. J.
Hortation (lat.), Formaning; hortativ,
hortatorisk, formanende, opmuntrende.
Horten, Købstad fra 1. Jan. 1907, i
Vestfold Fylke, (1891) 6813 Indbyggere, ligger
smukt paa Vestsiden af Kristianiafjorden, har
Overflytningen af Marinens Hovedstation fra
Frederiksværn til Gaarden H.’s Grund at takke
for sin Opkomst. H. staar i
direkte Dampskibsforbindelse
med Moss, Frederiksstad,
Tønsberg, Sandefjord, Larvik,
Frederikshavn og Kbhvn, 107
km Jernbane og 59 km Søvej
fra Kria. Byen er opført
langs Marinens Værft med
næsten udelukkende
Træhuse; den har H.
kommunale højere Almenskole, den
tekn. Skole i Karl
Johansværn, Folkeskole og Værftets
Folkeskole, Telegraf- og Poststation, Afholds-
og Arbejderforeninger, Borre Sparebank. H. og
Omegns Privatbank, H. Sparebank. I den
sydlige Ende ligger Dampskibsbryggen ud mod
Langgrunden og i Bryggens Nærhed 2 Hoteller
og Jernbanestation, der er Endepunkt for
Grevskabsbanens Sidegren Skopum. Af industrielle
Bedrifter mærkes: H. Elektricitetsværk, H.
Garveri, et Mejeri, Mineralvandsfabrik,
Ølbryggeri. Toldintraderne udgjorde (1914) 81846 Kr.
Bygningernes Antal var 1. Jan. 1910 941 med
en samlet Assurancesum af 8,7 Mill. H. bebos
væsentlig af Værftets Funktionærer og
 |
| Horten Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
