Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hosebaandsordenen - Hosekræmmer - Hosemann, Friedrich Wilhelm Heinrich Theodor - Hoser - Hoseøl - Hoshangabad - Hoshiapur - Hosianna - Hosius - Hosius, Stanislaus - Hoskiær, Otto Valdemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken kun forlanges, at de skal bede for deres
26 lykkeligere stillede Ordensbrødre og de
udenlandske Ordensmedlemmer, især paa
Ordensdagen, som holdes 23. Apr.
(C. V. N.).
Hosekræmmer, en omvandrende
Handelsmand, som sælger Uldtøj, især fra Hammerum
Herred. H. i Hammerum Herred havde i ældre
Tid en meget anselig Stilling; de opkøbte
Varerne og solgte dem til Grosserere i Kbhvn,
som afhentede dem i Horsens med Smakker.
Andre vandrede Landet rundt med Bylt paa
Nakken og afsatte deres Varer, særlig
betydelig var Handelen i Sønderjylland og paa Als.
I Litt. er H. kendt fra Blicher’s Noveller.
(Litt.: H. F. Feilberg, »Dansk Bondeliv«,
110, 220; Konrad Understrup, »Af
Bindestuens Saga« [Aarhus 1919]).
G. K-n.
Hosemann [’ho.zəman], Friedrich
Wilhelm Heinrich Theodor, tysk
Genremaler, f. 24. Septbr 1807 i Brandenburg, d. 15.
Oktbr 1875 i Berlin, Elev af
Düsseldorf-Akademiet, 1857 Prof. ved Berlins Akademi,
begyndte som Illustrator og brød ved sine
virkelighedssøgende og humoristiske Tegninger ny
Baner for de tyske Illustrationer til
Børnelitteraturen; han illustrerede ogsaa Gotthelf’s
og E. T. Hoffmann’s Skr, Andersen’s Eventyr
o. m. a. I Malerkunsten, som han sent slog
ind paa, fandt han sit ganske særlige Omraade
i djærvt humoristiske Skildringer af berlinske
Spidsborgertilværelser og berlinsk Folkeliv
overhovedet, smaa Genrebilleder, der med
Tiden har faaet stor kulturhistorisk Værd og af
somme endog sættes ved Siden af Chodowiecki’
Skildringer af Sæder og Skikke i 18. Aarh.
Mest kendte Værker: »Rehbergerne«,
»Keglebane«, »Sandkusken« (Berlins Nationalgaleri)
o. fl.
A. Hk.
Hoser, se Dragt, S. 370.
Hoseøl, Peder Nielsen kaldet, d. 1298,
hørte til de danske Stormænd, der i den
urolige Tid i Slutn. af 13. Aarh. sluttede sig til
Kronen i dens Kamp med Herremændene, men
om hans Virksomhed vides saare lidt. 1279—83
beklædte han Drosteembedet og udnævntes paa
ny hertil efter Erik Klipping’s Drab 1286. Han
har i denne Tid vistnok øvet stor Indflydelse
paa Regeringen, men kom i Strid med
Kongens Formynder, Hertug Valdemar af
Sønderjylland, der fangede ham 1289 og lod ham
hensætte paa Sønderborg Slot. Efter hans
rimeligvis snart flg. Frigivelse traadte han mere i
Baggrunden.
M. M.
Hoshangabad, Distrikt i Centralprov.
Indien, 11898 km2 med (1910) 457395 Indb.,
hvoraf Flertallet Hinduer, 20799 Muhammedanere,
49915 Aandedyrkere. Hovedstaden H. ligger
ved Narbuda og har 18000 Indb.
M. V.
Hoshiapur, Distrikt i Pandshab, Indien,
5812 km2 med (1910) 918569 Indb., hvoraf 495816
Hinduer, 281805 Muhammedanere, 2978
Kristne, 134146 Sikher. Hovedst. H. har 18000 Indb.
Hosianna [hebr. ho.’∫i.ana.] (hebr., gr.
hosanna af det afkortede hôsha’ nâ), »giv dog
Frelse«, et Raab, som man henvendte dels til
Gud, dels til Kongen, og som derfor rettedes
til Jesus, da han ved Indtoget i Jerusalem
hilstes som den messianske Konge.
J. P.
Hosius, Biskop i Cordoba (c. 256—359). H.
deltog i Synoden i Elvira (306), hvor der toges
strenge Bestemmelser om de Faldne, og hvor
man udtalte sig imod Præsteægteskab. Han
træffes da i Kredsen om Kejser Konstantin
den Store, hvem han fik til at sammenkalde
Kirkemødet i Nikæa (325); men da han var
Athanasios’ ivrige Forsvarer, mistede han snart
Kejserens Gunst. Han var Sjælen i Synoden i
Sardica (Sofia) 343. 355 blev han forvist til
Sirmium, hvor man fik den 100-aarige Olding
til at underskrive en ariansk klingende Formel
(den anden sirmiske), og han fik derved Lov
til at komme hjem til Cordoba for at dø der.
L. M.
Hosius, Stanislaus, Kardinal og Biskop
af Ermeland (Østpreussen), f. 5. Maj 1504 i
Krakau, d. 5. Aug. 1579. Efter at have
studeret i Italien blev han Sekretær hos Kong
Sigismund I af Polen og opnaaede snart
herigennem stor Indflydelse. 1549 blev han Biskop
af Kulm og 1551 Biskop af Ermeland. Hans Liv
gik op i dette ene: at bekæmpe Reformationen.
Det lykkedes ham ogsaa at underkue
Reformationen i Polen og delvis bevare Østpreussen
for Romerkirken. Især fandt han i det af ham
1565 i Braunsberg stiftede Jesuiterkollegium et
nyttigt Redskab for sine Planer, der ogsaa
rettede sig mod Norden. Paa Synoden i Petrikau,
1551, hvis Sjæl han var, antog de polske
Prælater den af ham forfattede confessio fidei
christianæ catholica, der blev oversat paa en
Mængde Sprog. Ogsaa paa Tridentinerkoncilet
udøvede han Indflydelse, han arbejdede med
paa dets Genaabning 1561 og var til Stede som
pavelig Legat og Kardinal, udnævnt af Pius
IV. Over Bartholomæus-Natten jublede han og
ønskede sit Fædreland en lgn. Han døde som
pavelig Storpønitentiar. Hans Værker er
udgivne i Köln 1854. (Litt.: Biografi af Eichhorn
[2 Bd 1854—55]).
(J. P. B.) A. Th. J.
Hoskiær, Otto Valdemar, dansk
Officer, f. i Kbhvn 25. Juni 1829, d. smst. 23. Juni
1895. Han kom 1848 ind paa Højskolen og blev
1853 Premierløjtnant i Ingeniørkorpset. 1858
ansattes han ved Fredericia Fortifikation, i
hvis Forsvar han deltog 1864, men var i øvrigt
1862—64 Sektionsingeniør ved Anlægget af den
nordsjællandske Bane. Udnævnt til Kaptajn 1864
blev han 1867 Chef for Telegrafkompagniet,
men traadte 1870 i det store nordiske
Telegrafselskabs Tjeneste, fornemmelig ved
Kontroleringen og Udlægning af Kabler. Efter
Hjemkomsten fra Kina 1876 blev han Medlem af
Selskabets Bestyrelse, traadte atter i Nummer
og ansattes som Adjutant hos Kong Christian
IX, hvorfra han afgik 1879, medens han 1880
udnævntes til Oberst og Chef for 2.
Ingeniørbataillon. 1884—90, da han tog sin Afsked, var
han Chef for Ingeniørregimentet. Af H.’s
øvrige tekn. Virksomhed skal fremhæves, at han
var knyttet til Bestyrelserne for det
lolland-falsterske Jernbaneselskab, Strandvejens
Dampsporvejsselskab og Kbhvn’s Sporvejsselskab;
navnlig ved hans Initiativ dannedes 1877 tekn.
Forening, hvis Formand han var fra 1881 til
sin Død. Endelig var han Medlem af
Forretningsudvalget og Formand for Maskinudvalget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
