Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Houplines - houppelande - Houri - Housatonic - Household Words - House of Commons - House of Lords - Houssaye, Arsène og Henry - Houston - Houston, Samuel - Houten, Samuel van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger ved højre Bred af den kanaliserede Lys,
der her danner Grænsen mod Belgien. H., der
led meget under Verdenskrigen, havde før
denne 7500 Indb. og betydelig Lærredsindustri.
G. Ht.
houppelande [u’plã.d], se Dragt, S. 374.
Houri, d. s. s. Huri.
Housatonic [husa’tånik]. Flod i U. S. A.,
udspringer i det nordvestlige Hjørne af Staten
Massachusetts, løber gennem en frugtbar Dal
mod S. og falder efter et Løb paa 210 km i
Long Island Sound ved Statford i Connecticut.
Mindre Skibe kan gaa op til Derby, 16 km
oven for Mundingen.
C. A.
Household Words [’ha^ushou£d-’wə.dz]
(»Hverdagsord«) er Navnet paa et Ugeblad,
som Charles Dickens udgav 1850—59, da Titlen
blev ændret til All the Year Round; det blev
efter hans Død fortsat af hans Søn af s. N.
House of Commons [ha^us-əv-’kåmənz], se
Commons, House of.
House of Lords [’ha^us-əv-’£å.ədz], se Lords,
House of.
Houssaye [u’sæ], 1) Arsène, fr. Forf., f.
i Bruyères 28. Marts 1815, d. i Paris 26. Febr
1896. Fra Landet kom H. meget ung til Paris,
debuterede med et Par Romaner, hørte til
Théophile Gautier’s Vennekreds og vakte
Opmærksomhed ved sin Kunstkritik og især ved
sine Specialstudier over Formynderregeringens
og Ludvig XV’s Tid, hvilke han ligeledes
benyttede til fint udførte Romaninteriører. Ved
Skuespillerinden Rachel’s Indflydelse blev H.
1849 Leder af Théâtre français, der var stærkt
forgældet, men som han styrede med afgjort
Held indtil 1856; han berigede Repertoiret
med en Mængde Arbejder af de første Forf.,
bl. a. bragte han Alfred de Musset’s Komedier
til Opførelse. Efter sin Fratrædelse blev han
udnævnt til Generalinspektør for
Provinsmuseerne. H. har udfoldet en stor og broget
Produktion. Som Lyriker skrev han fine og
yndefulde Digte, lidt skruet elegante, men ofte
gennemaandede af sværmerisk Natursans: Les
sentiers perdus (1841), La poésie dans les bois
(1845), Poèmes antiques (1855), La symphonie
de vingt ans (1867) og Les cent et un sonnets,
poèmes romantiques (1877). Fremdeles skrev
han nogle Dramaer, der dog ikke gjorde
Lykke, og, delvis sammen med Jules Sandeau, et
halvt Hundrede Romaner, hvoraf kan nævnes:
Les onze maîtresses délaissées (1840), Milla
(1842), La vertu de Rosine (1844), La
pantoufle de Cendrillon (1851), Sous la Régence et
sous la Terreur (1852), Les revenants (1859),
Mlle. Cléopâtre (1864), Les grandes dames
(1868), Les Parisiennes (1869), Les courtisanes
du monde (1870), Les mains pleines de roses,
pleines d’or et pleines de sang (1874), Les
amours de ce temps-là (1875), Mlle. Phryné
(1877), La robe de la mariée (1879), Les
princesses de la ruine (1881), Mlle. Rosa (1882),
Rodolphe et Cynthia (1888) etc. Disse
frivoltsødlige Romaner er for en stor Del allerede
glemte. Berømt er hans Satire L’histoire du
quarante et unième fauteuil de l’Académie
française (1855), hvor de mange forbigaaede store
Forf. tænkes optagne i Akademiet. Af H.’s
litterærhistoriske og hist. Arbejder kan
fremhæves: Le roi Voltaire (1858), J. J. Rousseau
et Mme. de Warens (1863), Galerie du XVIIIe
siècle (4 Bd, 10. Udg. 1874—76), Molière, sa
femme et sa fille (1880) o. fl. 1885—91 udgav
han sine Confessions, souvenirs d’un
demisiècle i 6 Bd. Efter hans Død udkom Souvenirs
de jeunesse (2 Bd, 1896). (Litt.: Lemaître,
A. H., notes et souvenirs [1897]).
2) Henry, foreg.’s Søn, f. 24. Febr 1848
i Paris, studerede Kunst og Historie, i Beg.
navnlig den gr. Oldtid; udmærkede sig i fl.
af Kampene om Paris 1870. Af hans hellenske
Studier, som han i lang Tid dyrkede i selve
Grækenland, fremgik: Histoire d’Apellès (1867),
Histoire d’Alcibiade et de la république
athénienne (2 Bd, 1873, talrige Opl.), Mémoire sur
le nombre des citoyens d’Athènes au 5e siècle
(1882), La loi agrare à Sparte (1884) og Aspasie,
Cléopâtre, Theodora (1890). Desuden har han
bl. a. udg. Athènes, Rome, Paris (1878), L’art
français depuis dix ans (1882) samt to
betydelige Værker over Frankrigs Historie 1814 (1888)
og 1815 (1893).
S. Ms.
Houston [’hu.stən ell. ’ha^u-], By i U. S. A.,
Stat Tejas, ligger 70 km NV. f. Galveston paa
venstre Bred af Buffalo Bayou. (1910) 78800
Indb. H., der er et vigtigt Jernbaneknudepunkt,
er opkaldt efter Politikeren Samuel H. Det er
en velbygget By, der driver Handel med
Landbrugsprodukter, især Bomuld, Sukker og
Tømmer, og har store Jernbaneværksteder. H. har
Præget af en rastløs, opadstræbende By i det
amer. »Vesten«; 1900 havde den 44600 Indb.
H. P. S.
Houston [’hu.stən ell. ’ha^u-], Samuel,
nordamer. Politiker, f. 2. Marts 1793 i Staten
Virginia, d. 23. Juli 1863 i Texas. Han var Søn
af fattige Forældre, kom som Barn til
Tennessee og levede i fl. Aar bl. Indianerne, ja
blev efter sin Faders Død taget i Søns Sted af
en Cherokeser. 1813 tjente han i Hæren under
Jackson, blev 1818 Officer og efter faa
Maaneders Retsstudium Sagfører. 1823—27 var han
Medlem af Repræsentanthuset og 1827—29
Guvernør i Tennessee, bosatte sig derefter i
Arkansas bl. Indianerne og søgte at hindre
Embedsmændenes Svig imod dem. Under et Besøg
i Texas valgtes han 1833 til den Forsamling,
der skulde udarbejde en ny Forfatning, og da
Landet 1836 rev sig løs fra Meksiko, fik han
Anførselen over dets Tropper og sejrede 21.
April fuldstændig ved San Jacinto. Han var den
ny Fristats første Præsident 1836—38, samt paa
ny 1841—44, virkede ivrig for dens Tilslutning
til Nordamerika (gjorde allerede 1838 Skridt
hertil) og var uafbrudt Unionssenator
1846—59. Derefter blev han Statens Guvernør, søgte
1861 at hindre dens Udtrædelse af Unionen og
Tilslutning til Slavestaternes Opstand, men blev
derfor afsat.
E. E.
Houten [’hå^utən], Samuel van,
nederlandsk Politiker, f. 17. Febr 1837 i Groningen,
var 1869—94 Repræsentant for sin Fødeby i
andet Kammer og her i en Aarrække
Talsmand for en yderlig Radikalisme. Han
udgav desuden et Tidsskrift »Vragen des Tijds«,
og mange Flyveskrifter, bl. a. »Bijdragen tot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
