Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Houten, Samuel van - Houtin, Albert Jules Henri - Houtman, Cornelis - Houwald, Christoph Ernst, Friherre von - Houx, , J. le - Houzeau, Jean Charles - Hov (Tempel, Kirke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den strijd over God, egendom en familie« (1878).
Han gav 1874 Stødet til en Lov om
Indskrænkning af Børns Arbejde i Fabrikker og var en
afgjort Modstander af alt Militærvæsen. Senere
sluttede han sig til den maadeholdne liberale
Retning, bekæmpede Minister Tack’s Forslag
til en Valglov med næsten. uindskrænket
Valgret og blev efter hans Fald Maj 1894, skønt
selv vraget af sine gl. Vælgere,
Indenrigsminister. Som saadan gennemførte han 1896 en
betydelig Udvidelse af Vælgertallet, men da de
ny Valg var et Nederlag for hans Parti, afgik
han Juli 1897. Derimod valgtes han 1904 til 1.
Kammer.
E. E.
Houtin [u’tæ], Albert Jules Henri,
fr. kat. Teolog, f. 1867 i La Flèche. Efter
Studier i Angers blev han 1891 præsteviet og
samtidig Lærer i Historie og Tysk ved Seminariet
der. Et Par Skr, der bestred Stiftets apostolske
Oprindelse og erklærede den hellige Renatus
for en Sagnfigur, bragte ham imidlertid 1901 i
Konflikt med Biskoppen; foreløbig fik han dog
Tilladelse til som Kapellan ved St Sulpice i
Paris at læse Messer, men et nyt Værk La
question biblique chez les catholiques de France
au XIX siècle (1902), som 1903 kom paa Index,
bevirkede, at enhver præstelig Virksomhed blev
ham forment. Han vedblev dog i en Række
Skr som La question biblique au XX siècle
(1906), og La crise du clergé (1907) at virke for
en Reform af den kat. Kirke, og skønt de
nævnte Bøger straks blev optagne paa Index,
udkom de dog i fl. Opl.; stor Opsigt vakte ogsaa
hans Offentliggørelse af en Brevveksling,
hvoraf fremgik, at en anset og højt begavet fr.
Gejstlig, Charles Perraud, i 15 Aar havde levet
i hemmeligt Ægteskab (Un prêtre marié, 1908,
og Autour d’un prêtre marié. Histoire d’une
polémique, 1910).
H. M.
Houtman [’hå^utman], Cornelis, holl.
Sømand, f. i Gouda omkr. Midten af 16. Aarh.,
d. i Ostindien 1599. Sammen med Dirks Keyser
førte han 1595—96 den første holl.
Handelsekspedition Sønden om Afrika til Indien. Paa
en senere Ekspedition 1599 blev han til Dels
p. Gr. a. sin taktløse Optræden myrdet eftec
Ordre af Sultanen i Atchin paa Sumatra; hans
Broder, Friedrich H., blev taget til
Fange, men fik senere sin Frihed og blev 1605
Guvernør paa Amboina (Molukkerne), hvorfra
han 1619 sammen med Jacob d’Edel undersøgte
Australlandets Vestkyst og opdagede H.’s
Abrolhos; d. 1627. H. er blevet æret som en anden
Opdager af Søvejen til Indien, dog med Urette,
thi dels var denne Fart paa de Tider særdeles
godt kendt i Nederlandene, og dels har han
ikke Æren af først at fremkomme med
Tanken om at sende en holl. Ekspedition den Vej.
I hans Fødeby blev der 1880 rejst et
Mindesmærke for begge Brødrene.
C. A.
Houwald [’hu.valt], Christoph Ernst,
Friherre von, tysk dram. Digter (1778—1845),
studerede Kameralfagene i Halle og fik derpaa
en Ansættelse ved Provinsialforvaltningen i sin
Fødeegn i Nedrelausitz, men efter at dette 1815
var tilfaldet Preussen, opgav han Embedsvejen
og levede paa sit Gods Stellendorf, hvor han
dyrkede sine litterære Interesser. 1822 valgtes
han til Landsyndikus. Foruden Digte og
Fortællinger har han skrevet en Række dram.
Arbejder, især Skæbne tragedier, som »Das
Leuchtturm«. »Die Heimkehr« og »Das Bild« (alle 3
1821), der er smukt lyrisk versificerede og
gjorde Lykke, men nu kun erindres som Titler. Bl.
H.’s andre Skuespil kan nævnes »Fluch und
Segen« (1821), Lejlighedsstykket »Der Fürst
und die Bürger« (1823) og Lystspillet »Die
alten Spielkameraden« (1823). Hans »Sämtliche
Werke« udkom 1859 i 5. Bd.
C. B-s.
Houx [u], J. le, se Le Houx.
Houzeau [u’zo], Jean Charles, belg.
Astronom, f. 7. Oktbr 1820 i Mons, d. 12. Juli
1888 i Bryssel, begyndte i 18 Aars Alderen som
Journalist, blev 1846 efter et Studieophold i
Paris ansat ved Observatoriet i Bryssel, men
maatte 1849 nedlægge sin Stilling p. Gr. a. sin
Deltagelse i Politikken, rejste saa i Tyskland,
Schweiz og Frankrig og var 1850—55
bosiddende i Paris, beskæftiget dels med
videnskabelige Arbejder, dels med at samle Materiale til
sit bibliografiske Leksikon. 1855—57 havde H.
Ansættelse ved den geogr. Opmaaling i
Bryssel. 1857 drog H. til Amerika, var til 1861
bosiddende i Texas, deltog i Krigen i Amerika,
var en Tid i New Orleans i journalistisk
Virksomhed, rejste 1868 til Jamaica, hvor han
opholdt sig, til han 1876 blev kaldet til Direktør
for Observatoriet i Bryssel. Denne Stilling
indehavde han til 1883. I disse Aar lykkedes
det H. at reorganisere Observatoriet;
Astronomien og Meteorologien fik hver sin Afdeling,
Personalet blev forøget og det instrumentelle
Udstyr rigere. Septbr 1876 grundedes Bulletin
météorologique, der udkommer daglig;
Observatoriets Publikationer blev delte i Annales
astronomiques, hvoraf der under H. udkom 5
Bd, og Annales météorologiques (2 Bd). 1882
ledede H. den belgiske Venus-Ekspedition til
Texas, Af hans Publikationer fremhæves:
Uranométrie générale (1878); Catalogue des
ouvrages d’astronomie et de météorologie, qui se
trouvent dans les principales bibliothèques de
la Belgique (1878); Traité élémentaire de
météorologie (1880); Vade-mecum de l’astronome
(1882); samt det desværre ufuldendte
Bibliographie générale de l’astronomie, I, II
(sammen med A. Lancaster) (1887 og 1882). (Litt.:
Lancaster, J. C. H., Notes biographiques
[Bryssel 1889]).
J. Fr. S.
Hov (oldn. hof) var den alm. Benævnelse
paa de hedenske. Nordmænds Templer i
Hedenskabets sidste Tid (Vikingetiden), baade i
Norge og paa Island. Der var dels offentlige
H. (hofuðhof), som svarer til de senere
Sognekirker, dels private H. paa de større Gaarde.
Paa Island havde hver Gode sit Hovedhov;
39 i alt. I Norge har der ogsaa været saadanne
paa Steder, hvor der siden rejste sig kristne
Hovedkirker (Fylkes-, Halvfylkes- og
Tredings-Kirker). H. afløste de ældre Horger (s. d.).
De isl. H. beskrives i Sagaerne som
kirkelignende Bygninger, delt i Kor og Skib. I Korets
Midte stod et Alter (stallr), og i en Halvkreds
om dette var opstillet Gudebilleder. Paa Altret
stod Bollen med Ofrenes opsamlede Blod, hvori
en lang Ten til at stænke det paa Stallen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
