Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hov (Tempel, Kirke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H.’s Vægge saavel som paa den forsamlede
Mængde. Ligeledes laa til daglig paa Stallen
den hellige Ring, paa hvilken alle offentlige
Eder blev aflagt, og som Offerforstanderen
(»Goden«) ved højtidelige Lejligheder bar om
Armen. H.’s større langstrakte Rum, Skibet,
tjente til Forsamlingsrum for de
Fremmødende. Her brændte langs Gulvets Midte Langilde
til Kogning af de ofrede Dyrs Kød, medens der
paa begge Sider var rejst Borde og Bænke for
Deltagerne i Offermaaltidet tillige i med
Højsæder for Goder ell. andre Høvdinger. Til
Kødet og den derpaa kogte Suppe nød man
kraftigt Øl, og Hornene tømtes til Ære for H.’s
Guder samt med Tak for modtagne og Bøn om
ny Velgerninger (godt Aar, Fred, Sejr o. s. v.).
Sagaens Skildring af H.’s Indretning er
stadfæstet ved Udgravning af isl. H.-Tomter, særlig
paa Hofstaðir ved Mývatn i det nordøstlige
Island. Her har man afdækket Ruinerne af et
H., situeret N.—S., hvis Skib havde en
Længde af 36,3 m og en Bredde af 5,85 m til 8,25 m.
Langs Væggene gik Torvbænke, 25—35 cm høje.
En dobbelt Række Pillarer havde baaret Taget
og delte Skibet i et Midtskib (2 m bredt) og 2
Sideskibe (2,65—3 m brede). I Midtskibet var
en Fordybning til Langildene, et stenlagt
Hovedildsted midt i Hallen, og mindre Ildsteder
ved Enderne. Koret var adskilt fra Skibet ved
en lav Væg, saa Gæsterne havde Udsigt til
Gudebillederne. Til et H. synes regelmæssig at
have hørt en omgivende Lund ell. andet
Jordsmon, der delte dets Hellighed og Fredlysthed
og ligesom hint blot turde betrædes af
Ubevæbnede (oldn. vé ɔ: viet Sted). Udøver af
VoMsdaad inden for dette Omraade hed »Ulv
i Helligdommene« (vargr i véum) og var
uoprettelig fredløs. Stiftelsen af H. har vistnok
staaet enhver frit, men skete dog mest fra
Høvdingers Side, hvilke herved samlede
Bygdens ell. større Landskabers Indbyggere om sig
i fælles Gudsdyrkelse, og som til Bestridelse
af de dermed forbundne Udgifter, foruden de
af Deltagerne medbragte Ofre og Drikkevarer,
oppebar »Hovtold«. At Herredets ell. Distriktets
Bønder i Fællesskab ejede H., har derimod,
uagtet tidligere antaget, næppe været Regel.
Af norske H. var det paa Lade ved
Trondhjemsfjorden særlig kendt. Ved
Kristendommens Indførelse nedbrødes H.; den ældre
Formodning, at de for en Del indviedes til
Kirker, er visselig ikke rigtig. (Litt.:
Vigfusson’ og Fritzner’s Ordbøger (Art. hof);
O. Rygh, »Norske Gaardnavne« [Indl. S. 55];
L. Dietrichson, »Kria Vid. Selsk. Forh.«
[1884, Oversigt S. 7] og i »Vidar« [1888, S.
118 ff.]; Samme, »De norske Stavkirker« [S.
80 ff.]; N. Nicolaysen i (Norsk) »Hist.
Tidsskr.« [II, 6, S. 265, 402]; Taranger,
»Angels. Kirkes Indfl.« [S. 260 ff.]; Maurer
i (Norsk) »Hist. Tidsskr.« [III, S. 6]; D. Bruun
og F. Jónsson, »Om H. og H.-Udgravninger
paa Island« [»Aarh. f. nord. Oldkyndighed«,
1909]; Bertha S. Phillpots,
Temple-Administration and Chieftainship in pre-christian
Norway and Iceland [Saga-Book of the Viking
Society, VIII, 264—84]; Albert Thümmel,
»Der germanische Tempel« [»Beiträge zur
Geschichte der deutschen Sprache und Literatur«,
XXXV]; Magnus Olsen, »Hedenske
Kultminder i norske Stednavne«, I [»Vid. Selskabs
Skr«, II, 1914 Nr 4; »Runeindskrifterne i Urnes
Kirke i Sogn« [Fortidsmindesmerkeforeningens
Aarsberetninger]).
(E. H.). Abs. T.
Bedst kender vi de isl. H., dels af Sagaernes
Beskrivelse og dels af Udgravninger i den
sidste Menneskealder. Templet bestod af en lang
Gildeshal, som Regel med et særligt Rum ved
den ene Ende (Afhus). Langvæggene var ofte
noget buede, og opførte af Græstørv, ligesom
man alm. brugte det ved de isl. Privathuse.
Hallen, hvis Tag rimeligvis blev baaret af 4
Stolperækker, havde sin Indgang paa Siden.
Ved Stolperækkerne blev Hallen delt i et
Midterskib og to Sideskibe; Midterskibets Gulv var
forsænket og havde i Midten en Langild
gennem det meste af Hallens Længde. Desuden
fandtes der grubeformede Forsænkninger til
Stegning af Kød. I Sideskibene var
Festdeltagerne bænkede. I Afhuset har rimeligvis
Gudebillederne været anbragt, de stod paa
Forhøjninger (oldn. stallr), og foran dem fandtes
Ofiferkedlen
(hlautbolli), hvoraf
Goden stænkede det
varme Offerblod
paa Festdeltagerne
og paa H.’s Vægge.
Muren mellem
Hallen og Afhuset har
vist været saa lav,
at man kunde se
over den. H. var
ofte meget store,
og en hel Egns
Befolkning kunde
sidde bænkede i
den til
Offenmaaltiderne. Paa Island
er fl. Tomter
udgravede; det her
afbildede H. fra
Hofstaðir ved Myvatn maaler 36 m i Længden
og 6—8 m i Bredden; det vilde med Lethed
kunne rumme 100 Mennesker, siddende til
Bords.
En Del Sagasteder giver lgn. Skildringer af
de norske H. som af de isl., uden at vi har
Lejlighed til at prøve deres Rigtighed.
Nøjagtigere kender vi Templet i Upsala. Selve
Bygningen siges at være helt overforgyldt, og
inde i den sted 3 Billedstøtter af Tor, Odin og
Frey, den omgivende Lund hang fuld af
slagtede Offerdyr: Heste, Hunde og Mennesker; et
Øjenvidne talte 72 Kroppe.
H. var Midtpunktet for et ikke lille Omraade;
paa Island fandtes 39 H., 3 i hvert af Landets
13 Tingsogne; Beboerne betalte Goden en
»H.-Told« til dets Vedligeholdelse. I Danmark har
Vi været den sædvanlige Betegnelse for
hedenske Helligdomme (Viborg, Vium, Store Vi,
Óðinsví); men fl. Stednavne »H.« (o. l.) maa
efter alt det foreliggende formodes at være gl.
Tempelsteder. Større Templer har der vistnok
været ved de 3 Landsting (Viborg, Lund og
Ringsted); en usikker Efterretning nævner
 |
| Islandsk Hov. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
