Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hrafn Önundarson - Hrane - Hrappsey - Hraude - Hraun - Hrdlicka, Ales - Hreidmar - Hreppar - Hreppur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ufortrøden Støtte af indflydelsesrige Slægtninge, og
fordi Gunnlaugr ikke kom tids nok hjem fra
sin Udenlandsrejse, fik H. Ö. Helga den Fagre
til Ægte, men Ægteskabet blev ulykkeligt.
Endelig faldt H. Ö. for Gunnlaugr i Norge. H. Ö.
er langtfra saa sympatetisk som Gunnlaugr;
hans uædle Færd mod denne under den sidste
Kamp undskylder han dog selv med sin stærke
Kærlighed til Helga.
F. J.
Hrane, nordisk Mandsnavn; bliver i senere
Dansk til Rane. 1) Navn paa en af
Aragrimssønnerne (se Arngrim). 2) Navneskjul for
Kongesønnen Hroar under Opholdet i Frode’s
Gaard. 3) Navn paa Odin, der som Bonde
gæstfrit modtager Kong Rolf og hans Kæmper
paa Toget til Upsal. H. prøver dem med
Kulde, Tørst og Hede og raader Rolf til kun at
medtage de 12 Bersærker, som bestod
Prøven. Paa Hjemvejen gæster de atter H., som
tilbyder dem Vaaben som Gave, hvilket Rolf
afslaar, og faar siden ingen Lykke i Strid.
Dette Optrin findes i den isl. Rolf Krake’s
Saga og synes at være tildigtet som en
sagamæssig Motivering af Odin’s Uvillie mod Rolf,
saaledes som den fremtræder i Bjarkemaalet.
(Litt.: Axel Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, I [1903], 205).
G. K-n.
Hrappsey [’hrapsæ^i], Ø i Bredebugten paa
Island i Nærheden af Handelspladsen
Stykkishólmur; her var der 1773—94 et Bogtrykkeri,
hvorfra der udgik fl. for isl. Litt.
betydningsfulde Værker.
Th. Th.
Hraude (hos Sakse »Rotho«) findes i
Ingjalds-Kvadet, vistnok som Navn paa Odin som
Krigsgud (»Rydderen«, »Ødelæggeren«).
Tidligere urigtig opfattet som Valkyrien Rota.
(Litt.: Axel Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, II [1910], 31).
(A. O.). G. K-n.
Hraun bet. opr. paa Norsk en Ophobning af
Sten og Klippestykker, f. Eks. fremkommet
ved Fjeldskred, ell. den nøgne Fjeldgrund.
Ordet findes nu i Norge kun bevaret i Stednavne,
oftest brugt om Holme og Skær (til Dels i
Formen Rogn). Paa Island fik Ordet, vistnok straks,
en mere spec. Bet., idet det der ogsaa og særlig
blev benyttet om de størknede Lavastrømme.
Mange Stednavne er dannede deraf og
sammensatte dermed.
F. J.
Hrdlicka [’hə.d£ika], Ales, amer. Antropolog,
f. 30. Marts 1869 i Böhmen. H. rejste efter
afsluttet Universitetsuddannelse til Amerika, hvor
han tog med. Doktorgrad i New York 1892 og
siden har udfoldet en omfattende videnskabelig
Virksomhed og navnlig beskæftiget sig med
den nulevende og uddøde Indianerbefolknings
fys. Antropologi, i hvilken Anledning han har
foretaget en Række Forskningsrejser i
Nordamerika, Meksiko, Panama, Peru og Argentina,
ligesom han ogsaa i videnskabeligt Øjemed har
berejst Europa, Ægypten, Sibirien og
Mongoliet. H. har i mange Aar været knyttet til
Smithsonian Institution og de forenede Staters
Nationalmuseum i Washington, ved hvis
Afdeling for fys. Antropologi han blev Kurator
1910; han er en grundig og ædruelig Forsker,
som bl. a. har indlagt sig Fortjeneste ved at
godtgøre, at ingen af de hidtil kendte
Levninger af Amerikais Urbefolkning har den høje
Ælde, man tidligere har villet tillægge dem.
S. H.
Hreidmar, i nord. Mytologi en Jætte, Fader
til Faavne, Odder og Regin. — Odin, Loke og
Høner dræber Odder, der i Odderham sidder
paa Aabrinken og æder Laks, og flaar Skindet
af ham. De fanges af Jætterne og tvinges til
at bøde for Odderdrabet med Guld; Loke
skaffer dette fra Dværgen Andvare, som knytter
den Forbandelse til Guldet, at det skal volde
sin Ejer Døden. Siden dræbte Faavne sin
Fader H. og tilegnede sig Guldet. Denne Myte
berettes i den nordiske Vølsunge-Saga.
G. K-n.
Hreppar [’hræpar], en Bygd paa Islands
sydlige Lavland, under Højlandets Affald
mellem Hvitá og Thjórsá; den gennemstrømmes
af fl. Elve, hvoraf Laxå er den betydeligste.
Højlandsranden opløses her i en Mængde
Smaafjelde, der opfylder den største Del af dette
Herred. Terrainet er meget bakket, og de
mange fritstaaende, taffelformede Fjelde, de
bugtede Rygge og afrundede Knuder giver
Landskabet en Afveksling, som ellers ikke findes i
nærliggende Egne. H. anses for en meget
frugtbar Egn, hvor baade Faar og Kvæg trives
ypperlig; baade Højder og Dale er
græsbevoksede, og Lavninger med saftige Enge afveksler
med lyngbevoksede Skrænter, grønne
Fjeldsider og maleriske Klippepartier; der findes
ogsaa større, flade Græsarealer ved Elvene.
Gaardene ligger spredte i Lavningerne mellem
Bjergene og i Dalene. I den vestlige Del af
denne Egn er der en Mængde varme Kilder.
Th. Th.
Hreppur [’hræpør], Rep, er den isl.
Betegnelse for Kommune og Kommunaldistrikt.
Dette Udtryk (hreppr, löghreppr) brugtes allerede
i Fristatens tidligere Tid, da Nabobønderne
sluttede sig sammen særlig i den Hensigt at
sørge for de Fattige. Herved blev Landet
inddelt i H., Kommuner, med geogr. Grænser.
Foruden Fattigforsørgelse paahvilede det
Repsbønderne indbyrdes at forsikre deres
Kreaturer og Huse. I hver H. skulde i det mindste
være 20 Bønder, der betalte
Tingrejselønsafgift og saaledes havde alle borgerlige
Rettigheder. Hvis der ikke fandtes 20 saadanne
Bønder i en Kommune, maatte den enten gaa op
i en anden Kommune ell. faa en særlig
Tilladelse hos Lovretten for at blive bestaaende.
H. var fuldstændig uafhængige af Tinglagene
og af Goderne; ikke heller gaves der nogen
overordnede Kommuner. H. havde sin egen
Bestyrelse, der bestod af 5 af Repsbønderne
valgte sóknarmenn. De skulde navnlig
anlægge Sager for Overtrædelser af Reglerne om
Fattigforsørgelsen samt fordele mellem de
Fattige de dertil henviste Midler. H.’s
Anliggender behandledes paa Møder (samkomur), der
afholdtes 3 Gange om Aaret; endvidere kunde
der sammenkaldes overordentlige Møder. Efter
Fristatens Undergang skete der snart ved
Indførelsen af ny Love fl. Forandringer m. H. t.
H.’s Styrelse og Fattigforsørgelsen, og i den
nyere Tid er der gentagne Gange gjort
Forandringer i saa Henseende. For Tiden er der
204 Repper paa Island.
B. Th. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
