Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen er de brogede, men ogsaa ensfarvede
forekommer. Det er meget smukke, fornøjelige
smaa Hunde, som i den senere Tid har faaet
en Del Udbredelse hos os. De egner sig ikke
til Stuehunde, da de meget laadne Poter tager
en Del Snavs med sig. Ellers er det en H., som
kan bruges til alt; den gaar med Fornøjelse i
Vand og er en glimrende Apportør. Den mest
alm. Race hos os er den lille lavbenede
Cockerspaniels; men ogsaa den noget
mere højbenede Springerspaniels
holdes enkelte St. Spaniels er indført til os fra
England. Fra Tyskland har vi faaet de
saakaldte Vagtel-H.; men disse er ikke saa
ædle som de engelske Spaniels. Clumber
Spaniels er lavbenet og svær. Ørene bærer
ingen lange Haar, Næsen er kødfarvet.
Haarlaget er silkeagtigt, hvidt med regelmæssige
gule Pletter.
Gravhundens Navn angiver dens Brug,
idet den sendes ned i Ræve- ell.
Grævlingegraven for at drive disse Dyr ud til Jægeren.
Den er lavbenet, har en langstrakt Krop, langt
Hoved med kraftige Kæber. Den er desuden
meget modig, haardfør og af Karakter ret
stædig. Den er ikke meget modtagelig for
Dressur; dens Egenskaber er medfødte. Der gives
forsk. Racer: langhaarede, ruhaarede og
glathaarede; de sidstnævnte er de almindeligste.
Af disse findes især to Arter: den sorte med
rustrøde Aftegn og den helt hjortrøde. Brune,
graa, ja endogsaa tigrede Gravhunde træffer
man undertiden. Alle Gravhunde jager med
Hals, hvad enten de bruges over ell. under
Jorden.
Terrierens Navn kommer af chien de
terre (ɔ: Jordhund). Det er smaa H., af hvilke
fl. Arter bruges til Jagt baade over og under
Jorden. I første Rk. kommer Foxterrieren
(Ræveterrieren). Den var i sit Hjemland,
England, egl. bestemt til at følge Meuten, der
jagede Ræven. Hvis denne saa gik i Grav,
kunde den lille Foxterrier jage den ud. Nu
bruges den særlig til Gravjagt. Ejendommeligt
for Terrieren er dens Had til Rotter og Mus
samt mindre Rovdyr. Den opholder sig derfor
meget ofte i Stalde, Lader og Udhuse, hvor
den søger at tilfredsstille sin brændende
Jagtlyst. Foxterrieren er hvid med sorte og brune
Aftegn. Der findes to Varieteter, den
glathaarede og ruhaarede. Den irske
Terrier er ruhaaret og af Farve rødgul.
En her hjemme i de senere Aar meget kendt
ruhaaret Terrier er Airdale-Terrieren.
Den er sort med meget store gulbrune Aftegn
paa Hoved, Ben og Bug. Den har faaet stor
Anvendelse som Politihund. Under
Verdenskrigen blev den brugt som Krigshund, hvortil
den viste sig at være egnet. En Terrier, som
var meget alm. for nogle Aar siden, var
Black-and-tan-Terrieren. Som Navnet
angiver var den sort med rustrøde Aftegn. Nu
ses den sjældent; den er glathaaret og
betydelig finere end Foxterrieren. Af andre
Terrier-Arter skal her nævnes
Welsh-Terrieren, Dandie-Dimont-Terrieren,
Bedlington-Terrieren, den
skotske Terrier og West Highland
White Terrieren, alle meget lavbenede.
Sky-Terrieren hører til de langhaarede
Former. Clydesdale Terrieren ligner
Sky-Terrieren, er langhaaret ligesom denne.
Bull-Terrieren er hvid, en Mellemform
af de to Racer, hvoraf den er dannet.
De hurtigste af alle Jagt-H. er Mynderne,
der kan bruges til at indhente Vildtet. Det er
en ældgammel Race. Længe før den historiske
Tid har Mennesket taget disse H. i sin
Tjeneste. I hvert Fald finder man Afbildninger ell.
Beskrivelser af saadanne myndeagtige H., saa
langt Sagnet gaar tilbage. Hele deres Bygning,
den smækre Krop, de høje, stærke Lemmer,
viser, at det er Løbere. Hovedet er langt,
Snuden spids med smaa Næsebor. De forfølger
Vildtet ved Hjælp af Synet; deres Lugtesans
er meget slet, og de sjælelige Evner staar
betydelig tilbage for de andre Jagthundes — ja,
man mener, at Mynden er den dummeste bl.
H., og den viser aldrig stor Hengivenhed for
sin Herre. I Middelalderen blev Mynderne
anvendt meget til Jagt; men efterhaanden som
Skydevaaben kom i Brug, maatte Mynden vige
Pladsen for den mere intelligente staaende
Jagt-H. Nu anvendes den kun i de store Lande.
Der findes tre forsk. Racer. Den engelske
Mynde (greyhound) er glathaaret; den
russiske Mynde (Barsois’en) er langhaaret;
den bruges til Ulve- ell. Harejagt. Den lille
engelske Mynde (Whippet’en) bruges i
England til Jagt paa Kaniner, men ogsaa til
Væddeløb. Den skotske Dyrehund (the
Deerhound) er langhaaret og myndeagtig; den
antages at stamme fra den irske Ulvehund.
I de nordlige
Lande bruges
Spids-H. til
at jage
Fuglevildt (Tjur og
Urfugl). Naar
de faar Fuglen
op i et Træ,
stiller de sig
under Træet og
giver Hals, til
Jægeren kommer
til Stede.
En gl Race er
den eng. Blod-H. Den bruges som
Sporhund og er et blidt Og fredsommeligt Dyr, selv
om dens Udseende, de lange hængende Øren,
de blodunderløbne Øjne, siger det modsatte.
Bl. Jagthundene maa ogsaa nævnes
Odderhunden, en lille ruhaaret H., som anvendes
til Odderjagt.
 |
| Fig. 4. Gravhund. |
 |
| Fig. 5. Spidshund. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
