Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi har her i Landet to Slags, den
engelske Pointer og Hertha-Pointeren.
Den første er gerne hvid, med sorte, gule ell.
brune Aftegn; men der findes ogsaa helt
ensfarvede Individer; trefarvede anerkendes ikke.
Fra forsk. Side er der gjort et stort Arbejde
og ofret mange Penge paa at fremavle ædle
Pointere, og i Skandinavien — især i Sverige
— findes meget smukke, typiske Dyr, som
staar langt over de Pointere, som f. T. findes
i England.
Hertbapointeren her i Landet nedstammer
for største Delens Vedk. fra en gul Pointer,
»Gamle Hertha«, som rimeligvis er
indvandret med Tropperne 1864, og som stammer
fra Hertugen af Augustenborgs Kennel, hvori
man ved, at der den Gang fandtes fl. gule H.
Hun er ved sin eminente Nedarvningsevne
blevet Stammoder til Herthapointerne. Disse
H. er meget ædle — noget myndeagtige — men
meget hurtige og udholdende til Jagt. En
Del Venner af Herthapointeren havde i sin
Tid dannet en Hertha-Klub, som imidlertid gik
i Stykker, og de gule H. parredes med de
brogede, saa det saa ud til, at denne gode
Stamme skulde gaa til Grunde. I Aaret 1918
blev der imidlertid igen stiftet en Klub for
Herthapointeren, og det ser ud til, at det skal
lykkes for den at bevare Stammen bl. danske
Jægere, saa den maaske kan blive vor
nationale Jagthund.
Fra Tyskland stammer den saakaldte
korthaarede Hønse-H., ogsaa ofte kaldet
tysk Korthaar. Det var opr. en stor,
svær H., men den er i de senere Aar,
rimeligvis ved Krydsning med Pointeren, blevet baade
lettere og ædlere. Medens de fleste andre
Jagt-H. gaar i flyvende Galop over Marken,
som Væddeløbshest, søger Korthaar i Reglen
sindigt, men derved faar den Bet. for den
Jæger, som har et mindre Terrain, og den er
maaske mere alsidig end de andre Racer, idet
den kan bruges baade som Sporhund og
Vandhund, og den er især en glimrende Apportør.
Den er gerne brun ell. hvid med store brune
Skjolde og mange smaa Pletter. De smukke
hvid-brunbrogede ser man nu meget sjældent.
Bl. de langhaarede Jagt-H. indtager
de fra England stammende Settere den største
Plads. Man har den engelske Setter,
den irske Setter og Gordonsetteren.
Af de eng. Settere har man to Slags:
Lawerack Setteren, der er noget lavere og
bredere, og Llewellin Setteren, der er
mere slank og højbenet. Farven er enten hvid
med gule Aftegn, lemon-belton, ell. hvid med
sorte Aftegn, blue-belton. Den engelske Setter
har i de senere Aar vundet stor Udbredelse i
Skandinavien, dels fordi den er en udmærket
Jagt-H., og dels fordi den taaler Klimaet
særdeles godt. Den irske Setter er en høj
slankt bygget H., mørkerød af Farve; den er
ogsaa en udmærket Fugle-H., og den yndes
af mange Jægere. De første irske Settere
importeredes til Danmark, siden er de ogsaa
kommet til de andre skandinaviske Lande.
Gordonsetteren er sort med brune
Aftegn, fordelt som hos den sorte Grav-H. Af
disse H. findes her i Landet to Stammer,
Chapman- og Rask-H. Den har maaske
nok tidligere været mere udbredt end i vore
Dage, men er dog nu igen begyndt at vinde
frem. Paa Hundeudstillingen i Kbhvn 1886 var
fremstillet nogle Gordonsettere, som tilhørte
det danske Kongehus.
I Tyskland findes en ruhaaret Hønse-H.
Griffon, som p. Gr. a. dens mindre tiltalende
Udseende aldrig rigtig har kunnet faa
Fodfæste hos os. Kaptajn Dinesen, Katholm
(Jagtforfatteren Boganis), gjorde Forsøg paa at
indføre og udbrede den franske Griffon;
han udstillede nogle af disse H. i Kbhvn 1886;
men nu er de sikkert helt forsvundet.
Selskabs-H. Denne Gruppe omfatter
mange forsk. Racer, lige fra de allerstørste,
der bruges som Vagt-H., til de allermindste, de
saakaldte Dame- ell. Skøde-H. Og der er ikke
Tvivl om, at der i Oldtiden har levet endnu
større H.; den saakaldte Løve-H., som er
afbildet paa gl. assyriske Mindesmærker, var
større end en Skt Bernhards-H., der dog kan
veje op mod 100 kg. Først maa nævnes den
danske Hund. Denne Race har allerede
levet i Ægypten i Oldtiden, idet den findes
afbildet paa Pyramiderne. Tyskerne kalder den
den tyske Dogge, Englænderne Great
Dane og Franskmændene Grand danois, hvilket
 |
| Fig. 7. Korthaar. |
 |
| Fig. 8 Gordonsetter |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
