Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundeafgift - Hundedage - Hundedressur - Hundegalskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hver Hund, nogen holder ud over een, skal der
erlægges dobbelt H., og denne erlægges, hvis
Hundene har forsk. Størrelse, altid af dem over
42 cm. Forpligtelse til at erlægge dobbelt
Afgift har en Hundeejer, der er Medlem af en
andens Husstand, naar Husherren selv holder
Hund. Holder nogen paa Landet fl. Hunde, er
H. 2 Kr aarlig for den første Hund, der
holdes, 3 Kr. for hver af de øvrige, og
Hundeejere, der er Medlemmer af andres Husstand,
erlægger her 5 Kr for hver Hund. Anmeldelse
af Hunde sker her til Sognefogden. Hunde, der
bestandig, naar de ikke er forspændte som
Trækdyr, holdes lænkede ell. indelukkede paa
afspærret Plads ell. i Gaardsrum, er fritagne
for H. og medregnes ikke ved dennes
Fastsættelse. Kommunalbestyrelserne kan paa
Ansøgning for et Aar ad Gangen indrømme
Nedsættelse ell. Eftergivelse af H., hvor
Omstændighederne skønnes at tale derfor. Anmeldelse af
Hunde til Politiet ell. Sognefogden skal ske
hvert Aar inden Oktbr Maaneds Udgang. De i
Aarets Løb fødte Hunde skal anmeldes senest,
inden de bliver 2 Maaneder gl. Overtrædelse
af Anmeldelsespligten straffes med Bøder,
hvoraf Halvdelen tilfalder Angiveren.
O. D.
Hundedage (dies caniculares) kalder man
Tiden fra 24. Juli til 24. Aug. efter vor
Kalender, fordi Solen da er i Løvens Tegn og
følgelig staar i Nærheden af Sirius, hvilket de
gl. Grækere mente var Grunden til, at Aarets
største Varme indtræffer i denne Tid, som de
benævnte Opora.
J. Fr. S.
Hundedressur, se Hunde.
Hundegalskab (Lýssa, Rabies) er en af de
længst kendte Dyresygdomme; allerede
Aristoteles har beskrevet den (4. Aarh. f. Kr.). Som
Navnet antyder, optræder Sygdommen
fortrinsvis hos Hundene, men den lader sig overføre
til samtlige andre Husdyr, ligesom den foruden
de vilde Hundeformer (Ulve, Ræve, Sjakaler)
ogsaa kan angribe Hyæner, Grævlinger,
Maare, Aber, Hjorte, Antiloper, Rotter og Mus.
Og endelig kan den ogsaa overføres til
Mennesket (se ndf.). Sygdommen optræder uden
Hensyn til Hundenes Race, Alder ell. Køn og
i alle Egne af Kloden. I de skandinaviske Lande
er det dog lykkedes at blive denne Plage kvit,
og i Tyskland har man ved energiske
Veterinærpolitiforanstaltninger bekæmpet og
indskrænket den stærkt, men i England og
navnlig i Frankrig er den fremdeles forholdsvis
meget udbredt. Tidligere troede man, at
Sygdommen kunde udvikle sig af sig selv, naar
Hundene var udsatte for stærk Hede ell. Kulde,
manglede Drikkevand, ikke kunde
tilfredsstille deres Kønsdrift ell. blev ophidsede paa
en eller anden Maade. Gennem Pasteur’s
berømte Undersøgelser er Sygdommens
infektiøse Karakter imidlertid nu bevist.
Smitstoffet synes navnlig at komme til Udvikling i
Centralnervesystemet (Hjernen og Rygmarven),
men dernæst ogsaa i Spytkirtlerne o. a.
Afsondringsorganer hos de syge Dyr. Overførelsen
af Smitten sker næsten udelukkende direkte
ved Bid fra Dyr til Dyr, og efter at Infektionen
er sket, hengaar der i Alm. en forholdsvis lang
(Inkubations-) Tid (3—6 Uger hos Hunden),
inden de første Symptomer kommer frem. Der
er imidlertid i saa Henseende Svingninger fra
nogle Dage til fl. Maaneder. Sygdommen maa
anses for absolut dødelig. Derimod bliver i Alm.
kun 20—30 % af bidte Dyr angrebne; Resten
gaar fri, fordi Smitstoffet er blevet hængende
i Haarene ell. maaske skyllet ud igen af
Blødningen fra Saarene. H. optræder hos Hunden
i en rasende og en stille Form. Pasteur
har fremsat den Formodning, at denne Forskel
i Sygdommens Ytringsmaade beror paa, at
Infektionsstoffet i nogle Tilfælde udvikles
fortrinsvis i Hjernen, i andre derimod
hovedsagelig i Rygmarven. Ved den rasende Form lader
3 Stadier sig klinisk paa vise. Det første er det
indledende (Prodromal-) Stadium,
hvor Sygdommen endnu ikke kommer helt til
Udbrud. Det er kun af 12—48 Timers
Varighed og viser sig væsentlig ved forandret
Opførsel hos de angrebne Dyr. Nogle er
paafaldende venlige, men de fleste er i en nedslaaet
Sindsstemning (deraf Betegnelsen: det
melankolske Stadium), ængstelige, urolige,
irritable, appetitløse. Ofte slikker og gnaver de
paa ganske ufordøjelige Ting (Halm, Klude,
Træstykker, Sten o. s. v.), som de endogsaa
jævnlig sluger. Drikkelysten er tit forøget, og
nogen »Vandskræk«, som hos Mennesket,
opstaar der ikke. I Reglen udvikler der sig
Forstoppelse, hyppig ledsaget af
Brækningstilbøjelighed, og i Slutn. af dette Stadium kan der
ofte paavises en begyndende Lamhed i Svælget.
Under Irritationsstadiet (det
maniakalske Stadium), som varer 3—4 Dage,
bliver Symptomerne mere fremtrædende, og
navnlig er dette Stadium ejendommeligt ved de
periodiske Raseri- og Krampeanfald, under
hvilke Hundene viser en uimodstaaelig Trang
til at løbe bort og til at bide. Uden Maal
flakker de omkr., ofte milevidt, bidende alt, hvad
der kommer dem i Vejen, livløse Genstande
saavel som Dyr og Mennesker, og paa den
Maade kan en enkelt Hund i kort Tid sprede H.
over store Landstrækninger. Efterhaanden
udvikler sig — rimeligvis p. Gr. a. en begyndende
Lamhed i Luftrørshovedets Muskler — en
ejendommelig Forandring af Stemmen, som bliver
hæs, en underlig Mellemting mellem Gøen og
Hylen. Slutningsstadiet, som
karakteriseres af den tiltagende Lamhed, og som
derfor ogsaa betegnes som det paralytiske
Stadium, er ikke af lang Varighed. Under
hurtig Afmagring og Lamhed, først af Svælget
og Underkæben, senere af hele Bagpartens
Muskulatur gaar Dyrene ynkelig til Grunde i
Løbet af et Par Dage. Ved den stille H.
mangler Raseristadiet. Lamhedssymptomerne
indfinder sig hurtig, og Døden følger i Løbet af
2—3 Dage. Hvad Symptomerne hos de andre
Husdyr angaar, falder de til Dels sammen med
Hundens. Under Raserianfaldene er der den
samme ubetvingelige Trang til at gaa
angrebsvis til Værks. Kun er Maaden, paa hvilken
dette sker, forsk. for de forsk. Dyr. Heste
bider og sparker, Drøvtyggerne stanger, Svinene
bider, Katte bider og kradser, og Hønsene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
