- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundegalskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bruger ligeledes baade Næb og Klør. P. Gr. a. sin
store Dødelighed og den Fare, der er for
Sygdommens Overførelse til Mennesket, er H. i
Henhold til L. Nr 156 af 14. Apr. 1920 § 9 (i
Norge ved L. af 14. Juli 1893) optaget mellem
de ondartede smitsomme Sygdomme, hvis
Bekæmpelse paahviler det offentlige, ligesom man
for at forebygge Smittens Indbringelse har
forbudt Indførelse af Hunde fra alle Lande
undtagen de nordiske, i Danmark ved en
Bekendtgørelse af 13. Juni 1896; i Norge ved Plakat af
6. Juni 1894.
G. S.

H. hos Mennesket (Lyssa) har været
kendt fra Oldtiden. Den overføres til
Mennesket ved Bid af de af H. lidende Dyr,
hyppigst fra gale Hunde, sjældnere fra Katte,
Ræve, Ulve, men kan overføres fra alle de
forsk. Dyr, som kan lide af H. Sygdommen
kendes hos Mennesket fra Jordens forskelligste
Egne. H. findes i de fleste Lande, men især i
Rusland, Ungarn og Landene om Middelhavet,
derimod nu sjælden i Tyskland og saa godt
som ikke forekommende i de skandinaviske
Lande. Bid af gale Dyr følges ikke med
Nødvendighed af H., Giften kan f. Eks. være
optaget af Klæderne, hvorigennem Bidet er sket.
Giften (Virus) samler sig væsentlig i
Nervesystemet, særlig i Rygmarven og den
forlængede Marv (Medulla oblongata). Giftvirkningen
skyldes en Mikrob, paavist af Japaneren
Nogouchi.

Sygdommen bryder ikke ud umiddelbart
efter Bidet, der i Alm. er lægt, inden H. viser
sig, idet der hengaar fl. Uger, gennemsnitlig 60
Dage, der saaledes maa betragtes som
Sygdommens Inkubationstid, men denne kan ogsaa
være kortere, 3—4 Uger, og skal kunne vare
meget længere. Dog er det tvivlsomt, om der,
som angivet for enkelte Tilfældes Vedk., kan
hengaa endog fl. Aar. Efter Inkubationstidens
Forløb indfinder de første Symptomer sig,
Prodromerne, og i dette Stadium,
Prodromalstadiet, der varer nogle Dage (2—8 Dage),
viser Patienten sig melankolsk, indesluttet,
søger Ensomhed, føler sig træt, har Hovedpine,
er søvnløs og ængstelig. Derefter begynder
Ekscitationsstadiet ell. det
hydrofobiske Stadium, i hvilket Sygdommen
viser sig i al sin Voldsomhed som krampagtige
Anfald, der navnlig indfinder sig, hver Gang
Patienten forsøger at drikke ell. blot ser Vand
ell. hører Tale derom, deraf Sygdommens Navn
Vandskræk (Hydrofobi). Alene en
Synkningsbevægelse kan fremkalde Anfaldet.
Forsøger Patienten at drikke, støder han dog
straks Glasset fra sig, hans Ansigt faar Udtryk
af en forfærdelig Rædsel, han skælver over
hele Legemet, bider Kæberne tæt sammen
ligesom ved Stivkrampe, og Aandedrættet standser,
dog kun et Øjeblik, da hører Anfaldet atter
op, men begynder straks igen paa samme
Maade, saa snart han forsøger at drikke, og paa
denne Maade kan Anfaldene vedblive at
gentage sig. Der er samtidig en Skærpelse af
Sanserne til Stede, en forøget Modtagelighed for
Lyd o. a. Sanseindtryk, og jo tiere Anfaldene
gentager sig, desto lettere fremkaldes de, til
sidst uden særlig Foranledning. Patienten
bliver mere og mere rædselsslagen, rasende, kan
løbe Panden mod Muren, tilføje sig Saar og
Læsioner, kan bide sig selv, men bider sjælden
andre, hvorved Sygdommen kan overføres.
Hans Stemme bliver hæs og ru, Spyttet, der
er giftigt, flyder ham ud af Munden. Mod
Slutn. af dette Stadium, der varer 2—3 Dage,
sjælden kun nogle faa Timer, kan der indtræde
Feber, ofte betydelig, og Døden kan indtræde
under et af Anfaldene. Hvis ikke, da gaar
Sygdommen over i det sidste Stadium, det
paralytiske Stadium, hvor Patienten bliver
slap og sløv, mere ell. mindre lammet, og
under hvilket han dør. Undertiden har
Sygdommen ikke det nævnte Forløb, men indtræder
straks i det paralytiske Stadium. Hele
Sygdommens Varighed er sjælden mere end 2—3
Dage, undertiden dog 5—6 Dage, sjælden mere.
Hos nervøse Mennesker kan undertiden efter
Bid af Hunde Rædselen for Indtrædelsen af
H. bevirke en Tilstand, ved hvilken der viser
sig Symptomer, som mere ell. mindre ligner
de H. tilkommende Kendetegn. En saadan
Tilstand har man kaldt Rabies hysterica eller
hysterisk Hydrofobi.

Naar de af gale Hunde bidte Mennesker ikke
underkastes nogen Behandling, dør c. 80 %;
behandles derimod Bidet med Ætsning, den
før Pasteur’s Opdagelse eneste virksomme
Behandlingsmaade, dør c. 30 %. Bed
Behandling med den af Pasteur 1885 indførte
Vaccination er Dødeligheden bragt ned til et
Minimum, til under 1 % (0,2—0,4). Er
Sygdommen brudt frem, og slet ingen Behandling er
gaaet forud, er den absolut dødelig.
Pasteur’s Vaccination mod H. beror paa
den af ham paaviste Kendsgerning, at Virus,
der tages fra Rygmarven af en af H. lidende
Hund, kan modificeres ved Overførelse paa
andre Dyr. Indføres den under Hjernehinderne
(efter Trepanation af Kraniet) paa en Kanin,
faar denne H. efter 14 Dages Forløb.
Behandles derimod en anden Kanin paa samme Maade
med Virus fra den første Kanin, derpaa en
tredie fra Nr 2 og saaledes fremdeles, saa
tiltager Virulensen, ɔ: Giften bliver stærkere,
saaledes at Inkubationen efter 100 saadanne
Overførelser (Passager) er bragt ned til 7 Dage, og
længere lader den sig ikke bringe ned. Pasteur
viste nu, at udskaarne Stykker Rygmarv fra
Kaniner, paa hvilke man paa den ovennævnte
Maade havde overført H., tabte en Del af
deres Virulens ved Udtørring, og han
præparerede sig da en Række af Rygmarvsstykker
tørrede i forsk. lang Tid, og med Dele af dem
indpodede han Hunde, først med Dele fra de
længst tørrede, derefter successivt fra friskere
og friskere, og det viste sig da, at Hundene,
efterhaanden som Vaccinationen skred frem,
blev mindre og mindre modtagelige for Giften,
og det er denne Metode, han første Gang
anvendte 1885 paa et af en gal Hund bidt
Menneske med glimrende Resultat, og som han
derefter i det af ham oprettede Institut
Pasteur
, og hans Elever efter hans Død, har
anvendt i Tusinder af Tilfælde, med stadig
bedre Resultater, saa at Dødeligheden for de af
gale Dyr bidte Mennesker nu er bragt ned til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0889.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free