Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvaler - Hvaler (Herred) - Hvalfangst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søger bestemte Farvande, der byder dem de
bedste Livsvilkaar, Føde o. l. Nu og da
forvilder de store Barde-H. sig ind i lukkede
Farvande, saaledes i de smaa danske Farvande,
og til Kysterne, hvor de da let strander paa
grundt Vand; kommer de ikke hurtigt flot igen,
dør de oftest, idet Aandedrættet besværes ved
den tvungne Stilling paa den haarde Kystbund.
H. ernærer sig udelukkende af dyrisk Føde,
Barde-H. af enorme Mængder Smaadyr, særlig
Krebsdyr, Vingesnegle o. l., Tand-H. af større
Dyr, som Blæksprutter, Fisk o. l.,
Spækhuggeren endog af Sælhunde o. a. mindre Hvaler.
H. føder som Regel kun 1 særdeles veludviklet
og forholdsvis stor Unge ad Gangen; denne
følger straks Moderen, der med Omhu vogter
og forsvarer den. Parringen foregaar staaende
opret i Vandet, Bug mod Bug. En intensiv
Forfølgelse, i de senere Aartier med
Granatharpuner o. l., har nedsat særlig de større Hvalarters
Antal i meget betydelig Grad, i alt Fald for de
nordiske Haves Vedk. Enkelte Arter som
Grønlandshvalen og Nordkaperen synes endogsaa
her ligefrem truet med Udryddelse, om ikke
fremtidige Fredningsbestemmelser kan redde
dem fra Undergang; mange Arter findes
endnu i stort Antal i Sydhavene, men ogsaa
herhen har man i de senere Aar henlagt
hensynsløs Forfølgelse. — H.’s Størrelse er
meget vekslende, de mindste Arter blot lidt over
1 m, de største 25—30 m lange; Ordenen
rummer saaledes Nutidens største Pattedyr.
Eftersom Munden er udstyret med Barder eller
homodonte Tænder, deles H. i to store
Underordener, Barde-H. og Tand-H.; en 3.
Underorden dannes af de uddøde
Zeuglodontidæ; se disse Artikler.
R. Hg.
Hvaler, Herred, Onsø Sorenskriveri,
Østfold Fylke, (1910) 4279 Indb., bestaar
udelukkende af Øer, liggende i Singlefjordens
Gab mellem Smaalenenes Fastland og Bohus
Len, fra hvilket H. skilles ved Sækken,
henimod 2 km bred. Øerne ligger fra SØ. mod NV.
og deles ved det brede Sund Løberen i to
Grupper, af hvilke den sydlige indbefatter de
større Øer Kirkeøen, Nord- og Syd-Sandø samt
Herføl; mellem de første gaar
Sandholmsundet, bredt, men urent, mellem begge
Sandøerne Gravningsundet, Sejlled til
Fredrikshald. Den nordlige Gruppe, ogsaa kaldet
Vesterøerne, dannes af Asmallandet, Spjerøen,
Vesterøen, Papper og Seilø, samtlige adskilte
ved trange Sunde; til begge Grupper hører
desuden en utallig Mængde til Dels beboede
mindre Øer, Holme og Skær. Øerne er alle
Klippeøer med kun lidt dyrkbar Mark, Aasene
er lave, Botnefjeld paa Kirkeøen naar 74 m
og Toppen af Nord-Sandø — Herredets højeste
Punkt — 84 m. Hovednæringen er Fiskeri og
Sømandskab — navnlig Lodsning,
Hvalerbaaden er en bekendt Type for en Lodsbaad —
derefter kommer Dyrkning af Marken; Skov
findes næsten kun paa Kirkeøen og Sandøerne.
Fiskerierne drives især efter Hummer, Makrel
og Sild, hvoraf store Masser har gaaet under
Land i de senere Vintre. Der er flere
Stenhuggerier, nemlig paa Asmalø, Kirkeøen,
Spjerøen (Brookes Granit Co., Fredriksstad
Granit Co„ Granit A/S.). Herredet danner H.
Præstegæld med et Kapel paa Spjerø. Bebyggelsen
er nogenlunde jævnt spredt langs Sundenes
Bredder. Skjærhollen paa Kirkeøen,
Fiskeristation og Badested med 29 Huse og 128 Indb.;
ved Gravningsundets Dampskibsanløbssted er
paa begge Sider af Sundet en villamæssig
Bebyggelse for Landliggere fra Fredriksstad og
Fredrikshald. Paa Akerøen ud for Asmalø laa
tidligere en Skanse, med egen Besætning,
anlagt 1675 som Støttepunkt for
Skjærgaardsflaaden, den blev sløjfet 1807. Paa
Torbjørnskjær yderst i S. er opført et Kystfyr af 3.
Orden, der lyser 14 Kvartmil. Landevej findes
kun paa Kirkeøen og Singeløen;
Dampskibsforbindelse vedligeholdes med Fredriksstad og
Fredrikshald. Herredets Areal er 86,4 km2,
hvoraf 6,2 km2 Indsøer. H. Sparebank, oprettet
1859 paa Skjærhollen. Antagen Formue 1917
var 3,38 Mill. og Indtægt 1199690 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Smaalenenes Amt af
A. N. Kiær [Kria 1885]; A. Nielsen og O.
K. Hansen, »H. Herred 1814—1914«
[Fredrikshald 1914]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hvalfangst. Nogle Hvaler, og det
ingenlunde de mindst værdifulde, er forholdsvis lette
at fange, men Fangsten af andre er forbundet
med saa mange Vanskeligheder, at man først
nylig har lært at overvinde dem. H. er derfor
et Begreb, som omfatter Virksomheder af højst
forsk. Karakter, lige fra Eskimoernes primitive
Fangst med smaa Baade og Haandharpuner til
Nutidens rationelle H. med eksploderende
Granatharpuner, kraftige dampdrevne Hvalbaade
og vældige flydende Kogerier.
Der hersker Usikkerhed om, hvor langt
tilbage i Tiden der er blevet drevet H. I Norge
er H. blevet drevet saa tidlig, at de første Spor
dertil findes i den ældre Edda, hvor det
hedder i »Hymiskviða«, V. 21.
Dró meirr Hymir moþvgr hvali
einn a angli vpp senn tvá
(Op den stærke Hyme løftet
tvende Hvaler paa sin Angel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
