- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfangst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nogle har ment, at Eskimoerne tidligst har
drevet planmæssig H. efter Storhval, som de
angreb fra Baade med primitive Harpuner og
Lanser. Det kan i denne Forbindelse nævnes,
at de Indfødte paa Nordkysten af Nordamerika
endnu i vore Dage driver en saadan primitiv
Fangst af den store Grønlandshval (den
arktiske Rethval, eng. bowhead), den mest
værdifulde af alle Hvaler.

Ved Atlanterhavets Kyst synes H. at have
fundet Sted allerede før 10. Aarh. Fra 11.
Aarh. haves sikre Beretninger om H. ved
Kysterne af Flandern og Normandiet, og i 11. og
12. Aarh. omtales de sp. Biscayers H. som en
betydelig Bedrift. Den Hval, de fangede, var
Biscayer-Hvalen, Atlanterhavets Rethval,
ogsaa kaldet Nordkaper og Sletbag, og Fangsten
foregik fra Baade, som blev roet hen til
Hvalen, naar denne laa oppe i Vandfladen.
Harpuner, hvortil der var fæstet Liner med Bøjer
i den anden Ende, blev kastet ind i Dyret,
hvorved Hvalen blev saaret, samtidig med at
man kunde følge den og dræbe den med
Lanser.

Biscayernes H. udviklede sig til en
forholdsvis betydelig Bedrift. 1315 var Hvalbarder en
Handelsvare saavel i England som i Frankrig,
og i 16. Aarh. blev Fangsten drevet over store
Dele af det nordlige Atlanterhav, helt op til
Islands, Grønlands og Newfoundlands Kyster.
Islænderne deltog nu ogsaa i Fangsten, hvori
der i Slutningen af 16. Aarh. var sat en Flaade
ind paa 50—60 Skibe.

Efter at Spitsbergen var blevet genopdaget,
varede det ikke længe, før der heroppe
opstod en arktisk H., som særlig i Slutn. af 17.
og Beg. af 18. Aarh. havde et meget stort
Omfang. Fangstvirksomheden ved Spitsbergen blev
i Tiden mellem 1608 og 1620 optaget af
Englændere, Hollændere, Flamlændere, fr. og sp.
Biscayere og Danske; senere deltog ogsaa
tyske Selskaber. Man kan anse denne arktiske H.
som en Fortsættelse og Udvidelse af
Biscayernes atlantiske H., idet der deltog Biscayere,
som dengang var de dygtigste Hvalfangere, i
baade de eng. og de holl. Ekspeditioner til
Spitsbergen. Fangstmetoderne var ogsaa, i alt
Fald i Beg., de samme som dem, Biscayerne
havde anvendt, og de efterstræbte Hvaler var
dels Biscayer-Hvalen, dels den nærstaaende
arktiske Rethval (Grønlands-Hvalen).

Der opstod straks Stridigheder mellem de
forsk. Nationers Fangstmænd og
Uoverensstemmelser mellem Landene ang. Fangstretten.
1617 kom det til Slag mellem Krigsskibe, som
Magterne havde sendt derop for at beskytte
deres Interesser. De konkurrerende Magter
blev dog enige om at dele Havet og
Fangstretten mellem sig, og der blev i de forsk.
Lande dannet særlige Selskaber, som blev støttet
af Regeringerne med Privilegier og Præmier
(det »Nordiske Kompagni« i Holland 1614, det
»Grønlandske Kompagni« i Danmark 1620). Der
blev bygget store Etablissementer paa Land,
f. Eks. det holl. Smeerenberg, »en lille By af
respektabel Størrelse«.

Til at begynde med blev H. ved Spitsbergen
drevet som saakaldt »Bajfiskeri« inde i
Fjordene, og Hvalerne blev opvirket paa Land,
hvor Trankogningen og Rensningen af
Barderne foregik ved Stranden. Men det varede ikke
længe, før Hvalen maatte søges længere fra
Land. Hvalfangerne kunde da kun
lejlighedsvis søge ind for Anker i Spitsbergens Fjorde
og var afskaaret fra at opvirke Hvalerne paa
Land som i den første Tid. Saaledes opstod
den saakaldte »Isfangst«, som efterhaanden
bredte sig bortover mod Jan Mayen, Island og
Grønland.

Man faar et Indtryk af Omfanget af denne
arktiske H. af en holl. Fangstinspektørs
Meddelelse, hvoraf det fremgaar, at der 1697 i en
af Spitsbergens Fjorde paa en Dag samlede sig
en Flaade paa 193 Fartøjer med en Fangst af
omtr. 2000 Hvaler. H. ved Spitsbergen og
Grønland naaede sin største Blomstring i
sidste Halvdel af 17. og første Halvdel af 18.
Aarh., men holdt sig dog et godt Stykke ind i
19. Aarh. Hollændernes Fangst var den mest
betydelige, men ogsaa Britterne gjorde store
Anstrengelser for at hævde deres Stilling paa
Fangstfeltet, ligesom de tyske Nordsøstæders
og den danske H. til sine Tider var ganske
betydelig. Der udsendtes 1669—1778 14167 holl.
Ekspeditioner, som sikrede en Fangst af 57590
Hvaler; Værdien af Produkterne af disse
Hvaler udgjorde af Olien 136 Mill. og af Barderne
86 Mill. Floriner. Fra Hamburg afgik
1670—1710 c. 2300 Skibe, som hjembragte
Produkterne af c. 10000 Hvaler.

Omtr. paa den Tid, da Fangsten mellem
Spitsbergen og Grønland kulminerede og
begyndte at gaa tilbage, blev Fangstvirksomheden
optaget i Farvandet V. f. Grønland, i
Davisstrædet og Baffinsbugten, senere længere V. paa.
I disse Farvande blev der opdaget rige
Forekomster af Grønlandshvaler, og 1716 begyndte
Fangsten, som paa kort Tid fik et stort
Omfang. Allerede 1721 deltog en Flaade paa 355
Sejlere, hvoraf 251 var holl., 55 hamburgske,
24 Bremere, 20 Biscayere og 5 norske.
Fangsten gav et godt Udbytte i 18. og Beg. af 19.
Aarh., men aftog saa gradvis uden dog at
stoppe helt op før i vore Dage. Hollænderne
udsendte 1719—78 til disse Farvande 3161
Ekspeditioner, som fangede 6986 Hvaler.

De store politiske Omvæltninger i Beg. af
19. Aarh. satte Spor i H.’s videre Forløb.
Særlig bragte Englændernes Kapringer under
Napoleons Fastlandsspærring den holl. og tyske
H. til Ophør, medens den britiske Fangst fik
et Opsving.

Amerikanerne har ogsaa drevet Fangst af
Grønlandshval ell. bowhead, som de kalder
den. De amer. Fangstfelter ligger ved
Nordkysten af Alaska og Kanada med Adkomst
gennem Beringsstrædet. Denne amer. Fangst
naaede sit Højdepunkt i Midten af forrige Aarh.,
men er blevet fortsat lige til den allersidste
Tid i de gl. Former, som en sidste Overlevering
af den engang saa blomstrende og
betydningsfulde arktiske H.

De Fangstmetoder, som anvendtes i
Rethvalfangstens første Tid (Haandharpun og Lanser),
holdt sig mærkelig længe. Der blev ganske vist
1730 opfundet en Slags Kanon til at udskyde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free