Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvileperioder - Hviler - Hvilespore - Hvilestander - Hvilestrøm - Hvilling - Hvinand - Hvinskhed - Hvirvel - Hvirvel - Hvirvelblok - Hvirvelcentrum - Hvirveldyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Ætermetoden for en stor Del fortrængt
af den opr. fra Rusland stammende (af Molisch
meddelte og forbedrede)
Varmbadsmetode, ved hvilken Plantens Grene i 6—24 Timer
udsættes for Paavirkning af Vand ell.
dampmættet Luft af c. 30°, hvorpaa Drivning kan
ske ganske som efter Æterisering. Ogsaa
denne Metode virker kun i For- og Efter-Hvile. At
ophæve Midhvilen er endnu ikke lykkedes.
H. er aabenbart et mere indviklet Forhold, end
man tidligere har troet. Det kan kun siges, at
H., som de umiddelbart ytrer sig, synes at
være Resultatet af et Sammenspil af forsk.,
hverandre modvirkende Kræfter ell.
Virksomheder i de paagældende Organer. H. bliver da
Udtryk for ejendommelige regulerende
Virksomheders Tilstedeværelse i Planten (se
Selvregulering, Planters). (Litt.: W.
Johannsen, »Læreb. i Plantefysiologi«, 2. Udg.
1904. Videre Litt. i Art. »Ruheperioden« i
»Handwörterbuch der Naturwissenschaften«, 8.
Bd 1913).
W. J.
Hviler (Søv.), en lille cylindrisk ell.
skiveformet Sejldugspose, tæt stoppet med Værk e. l.
og forsynet med en Snor, hvormed den
ophænges langs et Fartøjs Sider for at undgaa,
at Fartøjet skrabes, naar det ligger langs
Skibssiden, Kaj e. l. I Orlogsfartøjer skal H.
tages ind, naar Fartøjet støder fra.
C. B-h.
Hvilespore, se Spore.
Hvilestander (Søv.), en særlig Stander, der
hejses paa Orlogsskibe i Middagshviletiden og
er bl. a. Tegn paa, at der ikke gives Vagts- og
Falderebshonnør.
C. B-h.
Hvilestrøm, Hvilestrømskredsløb,
se Telegraf.
Hvilling (Hvidling), se Torsk.
Hvinand, se Ænder.
Hvinskhed ell. Rumpegalskab er en
ejendommelig sygelig Tilstand, som jævnlig
iagttages hos Hopper, men som ogsaa
undertiden kan optræde hos Vallakker. Lidelsen
viser sig hos Hoppen i Alm. som unaturlig
forhøjede, paafaldende hyppigt indtrædende ell.
endog vedvarende Brunstsymptomer. Det som
præger Sygdomsbilledet er en paafaldende
Kildenhed, som ofte naar en saa høj Grad, at
den »nymfomane« Hoppe overhovedet ikke vil
lade sig bedække. Naar Hoppen befinder sig i
en saadan urolig ophidset Stemning, giver
denne sig Udslag i en Overfølsomhed, som
bringer Hoppen til at »hvine« »skraale« ved den
mindste Rerøring, navnlig af dens Bagpart,
Flanker og Bug, samtidig sparker den om sig,
og under hvirvlende Pisken med Halen afsætter
den slimblandet Urin (»giver Vand«). Paa den
Maade kan hvinske Dyr blive ganske
ubrugelige og farlige at omgaas. Sygdommen udvikler
sig hos Hesten ligesom hos den »brummesyge«
Ko i Reglen ganske gradvis, og
Sygdomstegnene kan i lang Tid være saa lidet
fremtrædende, at de hos Hesten ikke afviger kendelig
fra de normale Brunstytringer, og hos
Vallakken opfattes som slet og ret »Kildenhed«, der
ikke tillægges nogen større Bet. Kommer en
saadan »hvinsk« Hest, hos hvilken Lidelsen er
under Udvikling, men foreløbig skjult,
imidlertid i Handelen, bryder Symptomerne ofte frem
med stor Voldsomhed. Den Slags Tilfælde
afføder jævnligt Handelstvistigheder, som er
meget vanskelige at faa forligte, da Lidelsens
tilsyneladende pludselige Optræden
nødvendigvis maa bibringe Sælgeren den Opfattelse, at
han er uden Ansvar.
Aarsagen maa for Hoppens Vedk. som oftest
søges i sygelige Tilstande i Børen og
Æggestokkene (Ovariecyster). At Lidelsen i
Æggestokkene imidlertid ikke kan betegnes som den
eneste og egl. Aarsag til Sygdommen, derom
vidner allerede den Kendsgerning, at
Fjernelsen af Æggestokken (Kastration) ingenlunde
altid bringer Sygdomstegnene til at forsvinde,
og H.’s Optræden hos Vallakken gør det jo
ogsaa uomtvisteligt, at Sygdommen kan have sin
Rod i helt andre Organer; hvilke, vides i
Øjeblikket ikke.
G. S.
Hvirvel (anat.), se Hvirvelsøjle.
Hvirvel (mus.), en særlig Udførelsesform ved
Slaginstrumenterne Pauke og lille Tromme, der
fremkommer ved en Række meget hurtige og
jævne Slag, afvekslende med begge
Trommestikker, ved Pauken eet, ved Trommen to Slag
ad Gangen med hver, saaledes at der dannes
et jævnt og uafbrudt Tremolo.
S. L.
Hvirvelblok (Søv.), en Blok, hvis Hage
(Hvirvelhagen) er saaledes anbragt i
Blokbeslaget, at Blok og Hage kan drejes
uafhængig af hinanden.
C. B-h.
Hvirvelcentrum er Betegnelsen for det Sted
af en Cyclon, hvorom Luften udfører en
kredsende ell. spiralformet Bevægelse.
D. la C.
Hvirveldyr (Vertebrata), den højest staaende,
videst udviklede af Dyrerigets, store
Hovedafdelinger, Dyrerækkerne, inden for hvilke
samme Bygningsplan stadig kan forfølges. Det er
enssidede, bilateralt symmetriske Dyr uden
ydre Leddeling, men med et indre Skelet. Dette
er oftest en Benbygning med en Hvirvelsøjle,
der har et brusket Grundlag, Rygstrengen
(Chorda dorsalis), og som dorsalt ved Udløbere,
øvre Hvirvelbuer, omfatter
Centralnervesystemet, Hjerne og Rygmarv, ventralt ved Ribben
danner em Hule, hvori Aandedrætsredskaber,
Fordøjelseskanal og Kønsorganer finder Plads.
Findes Lemmer, er der aldrig mere end to
Par; ogsaa disse har et indre Skelet. Blodet
er rødt, farvet af Blodkorn, og har et
fuldstændigt Kredsløb i lukkede Kar. —
Udviklingsgraden er i øvrigt meget forsk. Lavest staar
Trævlemundene ell. Lancetfiskene (Branchiostomi),
med farveløst Blod, uden Hjerte og Hjerne,
og Skelettet kun repræsenteret af en Rygstreng.
Idet man snart lagde Vægt paa Manglen af en
Hjernekasse, snart paa, at der intet tykvægget
Hjerteparti var paa Blodkarrene, har man
opfattet dem som en hel egen Udviklingstype
og opstillet Trævlemundene henh. som Acrania
og Leptocardii modsat alle andre H., der da
benævnedes Craniota og Pachycardii. Paa den
anden Side findes mellem H. i alle Henseender
de højest udviklede Dyr. Sanserne naar en i de
andre Rækker ukendt Skarphed, Intelligensen
naar sin Tinde, og Tilpasningen til Livet i
Vandet, i Luften, i Jorden, paa Træerne o. s. v.
bliver mere fuldkommen end paa noget andet
Punkt i Dyreriget. — H. omfatter, opregnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
