Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirveldyr - hvirvelløse Dyr - Hvirvelstorm - Hvirvelstrøm - Hvirvelstrømme - Hvirvelsøjlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra de højest til de lavest staaende, flg. fem
Klasser: Pattedyr (Mammalia), Fugle
(Aves), Krybdyr (Reptilia), Padder
(Amphibia) og Fisk (Pisces), hvortil saa kommer
de omtalte Trævlemunde, der bedst
betragtes som en egen 6. Klasse. Geologisk set
svarer hertil, at Pattedyr og Fugle højst kan
forfølges tilbage til Triastiden, Krybdyr til
Perm, Padderne til Kulformationen og Fiskene
helt tilbage til Silurtiden. — Om Bygningen og
dens Forskellighed se de enk. Klasser. Fra gl
Tid skelnes mellem varmblodede H.
(Hæmatotherma), Pattedyr og Fugle, og koldblodede H.
(Hæmatocrya), hvortil de øvrige Klasser
henførtes; disses Temp. retter sig efter
Omgivelsernes, medens den hos de første er konstant.
Mod denne Inddeling, der er ganske vilkaarlig,
er dog bl. a. at indvende, at Fugle og Krybdyr
staar hinanden nærmere end disse og Padder,
der atter i mange Forhold viser stor
Overensstemmelse med Fiskene. Hos disse to
sidstnævnte Grupper mangler Fostrene saaledes
Hinderne Amnion og Allantoïs og stilles derfor
som de lavere H., Anamniota ell. Anallantoidea,
i Modsætning til de højere, Amniota ell.
Allantoidea, omfattende de 3 andre Klasser. Mest
naturlig og hyppigst anvendt, naar en saadan
Inddeling overhovedet skal foretages, er nu
Huxley’s i: I. Ichtyopsida, Fiske og Padder, II.
Sauropsida, Krybdyr og Fugle, og III.
Mammalia, Pattedyr. — Hvilken af de andre
Dyrerækker der er nærmest i Familie med H., og
hvorfra disse stammer, har været Genstand for
mange Gisninger og megen Strid. Snart sagt
i alle de andre Rækker har saa en, saa en
anden troet at finde de saa attraaede
Forfædre, uden at dette med Sikkerhed kan siges
at være lykkedes endnu. Kun synes det at
være sikkert, at Søpungene (Tunicata), der
danner en egen lille isoleret Gruppe, i mange
Retninger staar H. nær. (Litt.: Huxley,
Anatomy of vertebrated animals;
Wiedersheim, »Vergleichende Anatomie«).
(M. Ml.). R. Hg.
hvirvelløse Dyr (Evertebrata) benyttes ofte
som en Fællesbetegnelse for alle andre Dyr
end Hvirveldyrene. Nogen større Værdi har en
saadan Inddeling af Dyreriget dog ikke; under
de hvirvelløse Dyr indgaar nemlig et Antal
forskellige Typer: Mollusker, Leddyr, Ledorme,
Rundorme, Fladorme, Pighude, Coelenterater
og Protozoer, der indbyrdes ikke staar i noget
nærmere Forhold til hverandre, men hver for
sig maa betegnes som udgørende en egen
»Række« af lgn. systematisk Værdi som
Hvirveldyrenes.
R. H. S.
Hvirvelstorm er en Storm, hvorunder
Luften udfører en kredsende ell. spiralformet
Bevægelse.
Hvirvelstrøm, se Hav.
Hvirvelstrømme, elektr.
(Foucaultstrømme) er Strømme i massive Metalmasser
ell. i Metalskiver, som forløber i lukkede
Strømlinier. H. opstaar ved Induktion enten ved
Bevægelse i Forhold til et magn. Felt ell. ved et
Vekselfelt. I de første Dynamoer gav H. Anl. til
stor Opvarmn. af Ankeret og dermed flg.
Energitab. Denne Virkning reducerer man til et
passende Minimum ved at sammensætte Ankeret
af tynde Plader. H. anvendes som Drivkraft i
Vekselstrøms-Elektricitetsmaalere, smlg.
Elektricitetsmaalere, Fig. 11 og 12, og som
Bremse ved fl. Arter E., idet en Metalskive
under sin Rotation passerer mellem Polerne
af en Staalmagnet.
Abs. L.
Hvirvelsøjlen (colúmna vertebralis) (se Fig.
Skelet), ogsaa kaldet Rygraden (spina
dorsi), danner Kroppens Akseskelet, det faste
Støttepunkt for Hoved, Lemmer og Brystkasse.
Dens nederste Ende er i fast, næsten
ubevægelig Forbindelse med Bækkenet, og derigennem
med Underlemmerne, medens Overlemmerne
derimod er ophængte i mere frit bevægelig
Forbindelse med H. ved Hjælp af Muskler og
med Brystkassen som Mellemled. Desuden har
H. den Opgave at danne en beskyttende Kapsel
om Rygmarven. Den er bygget som et fast,
men dog noget bøjeligt og fjedrende Rør, hos
Mennesket sammensat af 33 paa hinanden
hvilende Hvirvler (vertebræ ell. spondyli).
Hver af disse bestaar i Hovedsagen af et fortil
vendende Hvirvellegeme (corpus) og en
fra dette udgaaende, mod Rygsiden vendende
Hvirvelbue (arcus). Hvirvellegemer har
tilnærmelsesvis Form som en lav, efter
Længdeaksen halveret Cylinder, hvis runde Side
vender fremefter, medens den flade Side
vender bagud; dens Endeflader, der vender opad
og nedad, er hver forbundne med
Nabohvirvlernes Legeme ved en sejg, elastisk Baandmasse,
Baandskiven (ligamentum intervertebrale),
og det er denne Række af skiftevis
Hvirvellegemer og Baandskiver, der danner den egl.
bærende Del af H.; dennes Fasthed skyldes
altsaa Hvirvellegemerne, dens Elasticitet
skyldes Baandskiverne. Paa den flade Bagside af
hvert Hvirvellegeme sidder Hvirvelbuen, hvis
konkave Side vender frem mod Hvirvellegemet,
saa at der mellem dette og Buen dannes en
rundagtig Aabning. Hele Rækken af saaledes
dannede Ringe fra Hovedskallens Underside og
nedefter udgør Rygradskanalen (canalis
vertebralis), i hvilken Rygmarven ligger gemt
og velbeskyttet, indpakket dels i sine Hinder,
dels i et polstrende Lag af Fedt og blodfyldte
Vener. Bagud ender hver Hvirvelbue i
Torntappen (processus spinosus); det er
Spidserne af disse Torntappe, der kan ses og føles
langs ned ad Ryggens Midtlinie. Desuden bærer
Buen ud til hver Side en Tværtap
(processus transversus), der ligesom Torntappen er
Tilhæftningssted for de stærke Rygmuskler.
Endelig bærer Buen paa hver Side, saavel opad
som nedad, en Ledtap (processus articularis)
der med et lille Led er forbundet med den
tilsvarende Ledtap paa Nabohvirvlen.
Bevægelserne i H. foregaar saaledes dels ved,
at Baandskiverne sammentrykkes mellem
Hvirvellegemerne i den af vedk. Bevægelse
fordrede Retning, dels ved, at Ledtappene glider over
hinanden i de nævnte smaa Led, medens
Buernes bageste Dele med Torntappene mere frit
glider forbi hinanden. Der, hvor Buerne
udspringer fra Hvirvellegemerne, lades der paa
hver Side en lille Aabning fri, hvorigennem de
fra Rygmarven udgaaende Nerver kan slippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
