Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Hübsch, Heinrich
- Hübschmann, Johann Heinrich
- Hydantoin
- Hydarthrosis
- Hydaspes
- Hydathode
- Hydatide
- Hydatidesnurren
- hydatogen
- hydatopyrogen
- Hyde
- Hyde, A.
- Hyde de Neuville, Jean Guillaume
- Hyde Park (London)
- Hyde Park (U. S. A.)
- Hyderabad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrkiet 1817—20, levede en Tid i Rom og
bosatte sig endelig i Karlsruhe, hvor han blev
Overbygningsdirektør, og hvor hans
Hovedværker findes, især Byens Kunsthalle. Han
sluttede sig til den prærafaelitiske
Kunstnerkreds, arbejdede især med romanske Motiver
og har bl. a. restaureret Domkirken i Speyer.
Som saa mange af sine samtidige Fagfæller
udgav han ogsaa kunsthistoriske Publikationer.
C. A. J.
Hübschmann [’høp∫man], Johann
Heinrich, tysk Sprogforsker, f. 1. Juli 1848 i
Erfurt, d. 20. Jan. 1908 i Freiburg i B. H. var fra
1877 til sin Død Prof. i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Univ. i Strassbourg. Hans særlige
Forskningsomraade var de iraniske Sprog
(»Persische Studien« [1895], »Etymologie und
Lautlehre des ossetischen Sprache« [1887]) og
især Armenisk. Det var H., som 1875 i sin Afh.
Ȇber die Stellung des Armenischen im Kreise
der indogermanischen Sprachen« (»Zeitschrift
f. vergleichende Sprachforschung«, Bd 23) først
klart bestemte dette Sprogs Plads indenfor vor
Sprogæt. H.’s Hovedværk er den ufuldendte
»Armenische Grammatik« (1895—97, de udk.
Dele af Værket indeholder intet af den egl.
Grammatik, men kun etymologiske
Ordfortegnelser; har især Bet. for den endnu dog
ingenlunde afsluttede Udsondring af de talrige
iraniske Laaneord fra det ægte armeniske
Ordforraad).
Hlg. P.
Hydantoin, C3H4N2O2, er et Ureïd af
Glykolsyre og har Strukturformelen
Af en Opløsning i varmt Vand udkrystalliserer
det i Naale, der smelter ved 216°, reagerer
neutralt og ved Kogning med Barytvand giver
Hydantoinsyre ell. Glykolursyre,
NH2 . CO . NH . CH2 . COOH, som krystalliserer
i Prismer. Ved videre Forsæbning giver H.
Kulsyre, Ammoniak og Glycin (Limsukker).
Baade H. og Hydantoinsyre dannes af visse
Urinsyrederivater, f. Eks. af Allantoin, ved
Indvirkning af Jodbrinte. Syntetisk kan Syren
faas af Glycin og Cyansyre og H. af
Bromacetylurinstof ved Ophedning med vinaandig
Ammoniak.
(O. C). R. K.
Hydarthrosis [-’tro.sis] (Hydarthrus),
se Ledevand.
Hydaspes, Oldtidens Grækeres Navn paa
den vestligste af Floderne i Pandshab
(Forindien), nu kaldet Behat ell. Djelam. H.’s
Bifloder er Ravi (sanskr. Airavati), Satledsh
(sanskr. Satadru), Bejas (sanskr. Wipasa). Ved
denne sidste (gr. Hyphasis) maatte Alexander
den Store vende om, efter at han paa sit Tog
havde overskredet H.
M. V.
Hydathode [-’to.ðə] (bot.) kaldes i
Histologien alle saadanne spec. af ell. i Overhuden
dannede Organer, der særlig tjener til
Udgange (sjældnere til Indgange) for
draabeflydende Vand. Undertiden er særegent udviklede
Overhudsceller, undertiden ejendommelige
Haar, undertiden særegne, i Reglen meget
store og aabne Spalteaabninger omdannede til
H.
V. A. P.
Hydatide (gr.) er egl. Betegnelse for enhver
Cyste med vandklart Indhold. Kan derfor
anvendes (men nu vist næppe mere) som
Synonym med Hygrom. Ofte benyttes Ordet endnu
om Blæreormenes, særlig for Echinokokkens,
Smaacyster.
E. A. T.
Hydatidesnurren, en ejendommelig fin
Rysten, som fremkaldes ved Slag paa nogle
vædskefyldte Svulster især med geléagtigt
Indhold. Denne Rysten er særlig stærkt udtalt ved
Echinokokken.
E. A. T.
hydatogen (gr.) bruges i Bjergartslæren for
at betegne den Egenskab at være opstaaet i
Vand og under dettes væsentlige Medvirken.
H. er saaledes Koralkalk, Strandsand, Kul
o. s. v.
(N. V. U.). O. B. B.
hydatopyrogen (gr.), den Egenskab at være
frembragt ved Størkning af en smeltet Masse,
i hvilken Vanddamp (under stærkt Tryk) var
til Stede og havde Indflydelse paa Størkningen.
Granit er en h. Bjergart.
(N. V. U.). O. B. B.
Hyde [ha^id], By i det nordvestlige England,
Cheshire, ligger 11 km SØ. f. Manchester ved
Merseys Tilløb Tame og ved Great Central
Jernbanen. (1911) 33437 Indb. Betydelige
Bomuldsspinderier og Kulminer.
G. Ht.
Hyde [ha^id], A. og E., se Clarendon.
Hyde de Neuville [id-dö-nø’vil], Jean
Guillaume, fr. Politiker og Diplomat
(1776—1857), af eng. Byrd (Slægten udvandrede
1745 som Tilhængere af Stuart’erne). Han
udmærkede sig allerede 1793 ved sin
Hengivenhed for Bourbon’erne, ledsagede Malesherbes,
da denne var Kongens Forsvarer for
Konventet, og søgte senere at redde Dronningen fra
Fængslet. 1796—99 var han en af det
royalistiske Partis virksomste Agenter, og 1800 søgte
han at overtale Førstekonsulen til at
genindsætte Kongehuset. Han levede 1801—05 i Lyon
under et paataget Navn og maatte 1807
udvandre til Nordamerika, hvor han stødte
sammen med Moreau (skrev 1814 Éloge historique
du général Moreau). 1814 kom han tilbage til
Frankrig, mæglede Freden mellem England og
Nordamerika og var 1816—21 fr. Sendemand
i Washington og 1822—24 i Lissabon, hvor han
værgede Kong Johan VI imod Sønnen Dom
Miguel. Som Medlem af Deputeretkammeret
hørte han 1815 og 1821 til de yderligste
Royalister, men optraadte 1824 med skarp Dadel
imod Regeringens Ødselhed o. a. Misgreb
under Toget til Spanien. Efter at have medvirket
til Villèle’s Fald var han Marineminister Marts
1828—Aug. 1829; viste stor Iver for
Grækenlands Frigørelse og Slavehandelens
Undertrykkelse. Han forsvarede den politiske Frihed
imod Polignac’s Ministerium, men søgte efter
Julirevolutionen ivrig at hævde Greven af
Chambord’s Ret til Kronen og trak sig
derefter tilbage fra det politiske Liv. Hans
Mémoires udgaves 1888.
E. E.
Hyde Park [’ha^id-’pa.ək], se London.
Hyde Park [’ha^id-’pa.ək], By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger 10 km S. f. Boston
ved Neponset River. (1910) 1530O Indb. H. P.
har Papir- og Bomuldsindustri og er tillige et
vigtigt Boligkvarter for Boston.
H. P. S.
Hyderabad [ha^idəra’ba.d], se Haidarabad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0034.html