Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyder Ali - Hydnaceæ - Hydnophytum - Hydnum - Hydor - Hydra (Uhyre) - Hydra (Ø) - Hydra (se Vandslangen) - Hydra (Ferskvandspolyp)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hyder Ali [’haidə-]. ogsaa skrevet Haider
Ali, ind. Fyrste, f. c. 1728, d. 7. Decbr 1782.
H. A. hørte ikke til nogen Fyrsteslægt; hans
Forfædre skal have været af ringe Herkomst,
men hans Fader havde udmærket sig i
Rajahen af Mysore’s Tjeneste og var bleven
Befalingsmand over en Afdeling af dennes Hær og
Kommandant i en Fæstning. H. A. traadte
ligeledes ind i samme Rajahs Hær og blev af
dennes første Minister gjort til Anfører for en
Afdeling af Rajahens Soldater. Han slog med
sin Styrke Maratterne og satte sig i Besiddelse
af fl. Landstrækninger. Dette Held vakte
Ministerens Misundelse, og han forsøgte at faa H.
A. i sin Magt; men denne kom Ministeren i
Forkøbet og tog ham til Fange, og Rajahen
vidste ikke bedre end at billige dette Skridt.
Rajahen blev dog snart skinsyg paa H. A. og
søgte at styrte ham; men det førte kun til, at
H. A. gjorde sig selv til Herre i Mysore 1761
i den gl. Rajahs Sted. Han udvidede snart sine
Besiddelser, sluttede Handelstraktat med det
engelsk-ostindiske Kompagni 1763 og betvang
Malabar-Kysten. Han sendte sin Flaade til de
malediviske Øer, som han betvang. Uagtet han
fornyede de Rettigheder, han havde
indrømmet Engelskmændene, søgte disse dog at
standse hans Fremskriden og fik en Del
indfødte Fyrster til at indgaa Forbund imod ham,
men H. A. vidste at faa Forbundet opløst og
foretog et dristigt Strejftog imod Madras, som
førte til Fred med England 3. Apr. 1769. Han
søgte nu at lære sine Soldater europæisk
Krigskunst, o. fl. fr. Officerer traadte ind i hans
Hær; andre ind. Fyrster sluttede sig til ham;
de fr. Kolonier sendte Hjælpetropper. Han
vovede derfor 1780 at begynde Krig mod
Engelskmændene. 1782 vandt han først Sejr,
men blev siden slaaet af Engelskmændene 2.
Juni 1782. Dog vilde Krigen næppe være bleven
hurtig tilendebragt, naar ikke H. A. pludselig
var død af en ondartet Byld, hvorpaa hans
Søn Tippo Sahîb 11. Marts 1784 sluttede Fred.
(Litt.: Maitre de la Tour, Histoire de
H. A. [2 Bd, Paris 1783]; Bowring, Haidar
Ali and Typo Sultan [Lond. 1793]).
V. S.
Hydnaceæ, se Pigsvampe.
Hydnophytum Jack., Slægt af Krapfam.,
epifytiske Vækster med Knolde, hvis talrige
Hulheder beboes af Myrer. Blomsterne er
4-tallige. Frugten bliver en hvid ell. gul
Stenfrugt, hvis Kød indeholder en klæbrig Saft af
Lighed med Fuglelim. 30 Arter, alle tropiske,
paa Ny-Guinea, Fidij-Øerne og i Østasien.
A. M.
Hydnum, se Pigsvampe.
Hydor (gr.), Vand. Bruges ofte i
Sammensætninger (Hydr-, Hydro-).
Hydra (gr.), den lernæiske, et Uhyre, der
efter Sagnene var avlet af Tyfon og Echidna;
den havde sit Tilholdssted ved den lernæiske
Sump i Argolis og havde 9 Hoveder, af hvilke
det ene var udødeligt. Herakles dræbte den
ved Iolaos’ Hjælp og brugte senere dens Blod
som dødbringende Gift til sine Pile.
H. A. K.
Hydra, Hydria, græsk Ø i Archipelagus,
ligger 6 km Ø. f. Halvøen Argolis og er 56
km2 stor med (1907) 7350 Indb., hvoraf 6450
bor samlet i Byen H., der ligger paa den
nordvestlige Kyst og har en fortræffelig Havn. Øen
dannes af et fra SV. til NØ. løbende
Bjergdrag, der bestaar af 592 m høje, omtr. nøgne
Kalkklipper; kun mod V. omkr. Byen findes et
frugtbart Parti. Hydrioterne, der for det meste
er Efterkommere af Albanesere, der
indvandrede i 15. og 16. Aarh., er bekendte som
uforfærdede Søfolk og Svampefiskere. Øen skal
1813 have haft c. 40OOO Indb., der vandt sig
Rigdomme ved Kornhandel med Rusland og
under Frihedskrigen kunde stille 100 Skibe
med 2000 Kanoner. Frihedshelten Miaulis var
født paa H. Krigen ødelagde dog fuldstændig
H.’s Velstand og Handel, der gik over til Syra.
H. P. S.
Hydra (astron.), se Vandslangen.
Hydra (Ferskvandspolyp) er en Slægt
af Goplepolypper og hører til de simpleste
Former indenfor Gruppen, de er nøgne, enlige,
fritbevægelige. Det langstrakte meget
formforanderlige Legeme er 1—2 mm langt;
Kitinbeklædning mangler helt, men ved Grunden er
dannet en lille Fodskive, hvormed den fæster
sig til Undersiden af
Andemad o. l. St. Munden,
der er omgivet af 6—12
Arme, fører ind til en
udelt Mavehule, der
strækker sig gennem
hele Dyrets Legeme, der
kun bestaar af 2 Lag
Celler: Hud (Yderlag) og
Mavevæg (Inderlag).
Formeringen sker ved
Knopskydning; men modsat de
fleste øvrige
Goplepolypper løsnes Knopperne,
kun sjælden dannes en
midlertidig Koloni. Om
Efteraaret dannes i
samme Individ Æg og Sæd i
smaa Opsvulmninger, de
befrugtede Æg
overvintrer. Undtagelsesvis kan
Æg dog dannes
tidligere paa Sommeren.
Ernæringen bestaar af
allehaande smaa
Vandorganismer, som lammes
ved Armenes Neldeceller
og fortæres. H. blev berømt ved Trembley’s
fortrinlige Undersøgelser (Mémoires pour servir à
l’histoire d’un genre de Polypes d’eau douce,
Leyden 1744), hvorved man for første Gang
fik grundig Indsigt i et lavtstaaende Dyrs
Bygning og Livsfunktioner. Han undersøgte deres
Knopskydning og især deres forbavsende
Regenerationsevne, der har givet Anledning til
Navnet H. Ikke blot vokser hver Halvdel ud
til et nyt Dyr baade ved Tvær- og
Længdedeling; men Trembley delte det i indtil 16
Dele, og dog regenererede hver Del sit Dyr.
Ved Hjælp af en Børste krængede han
dernæst Dyret, det krængede sig dog selv om
igen, indtil han fandt paa at stikke en fin
Børste tværs igennem det; Dyret levede videre
og havde altsaa nu sit Maveepithel udad og
fordøjede med sin Hud; noget lgn. skete, naar
 |
| Hydra, a Nældekapsel med udslynget Nældetraad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
