Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydrostatik - hydrostatisk Paradoks - hydrostatisk Vand - hydrostatisk Vægt - Hydrostereider - hydrostatisk Paradoks - hydrostatisk Vand - hydrostatisk Vægt - Hydrostereider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formforandringer. En terningformet Del af Vædsken,
der er saa lille, at dens Vægt ikke er kendelig
i Sammenligning med Trykkene paa dens
Sideflader, maa modtage lige store Tryk paa alle
sine 6 Flader, og en lille Kugle maa trykkes
ens paa alle Steder af sin Overflade, hvis de
ikke skal forandre deres Form. Trykket i et
Punkt af en Vædske er derfor ens i alle
Retninger, ɔ: at en lille plan Flade, der
indeholder Punktet, vil modtage samme Tryk
fra den omgivende Vædske, hvorledes den end
er stillet. Trykket maa desuden staa vinkelret
paa Fladen, da det ellers vil fremkalde
Strømme langs med Fladen, saaledes som Vinden
gør, naar den blæser hen over en Sø.
Trykket i en hvilende Vædske skyldes dels
Vædskens Vægt, dels Tryk fra det Kar, hvori
Vædsken er indesluttet, dels Lufttryk paa
Vædskens Overflade. Trykket i en hvilende
Vædske er ens i alle Punkter af
samme vandrette Plan. En tynd, vandret
Vædskecylinder vil nemlig ikke kunne flyttes
i sin Længderetning enten af Tyngden ell. af
den omliggende Vædskes Tryk paa
Cylinderfladen, da alle disse Kræfter staar vinkelret
paa den nævnte Retning. Tilbage bliver
Trykkene paa Cylinderens to Endeflader, der maa
være lige store for at holde hinanden i
Ligevægt. — Kender man Vædskens Vægtfylde og
Trykket i et bestemt vandret Plan, kan man
let finde Trykket i ethvert andet Plan, hvis
Afstand fra det første er kendt. Lad en
vilkaarlig valgt Kvadratcm. af et vandret Plan i
Vædsken hedde A, og lad Vædsketrykket paa
denne Kvadratcm, være P g. En anden
Kvadratcm., B, der ligger lige under A, vil da
modtage Trykket P plus Vægten af det
mellemliggende Vædskeprisme. Er dettes Højde H
cm, og vejer hver Kbcm. af Vædsken d g
(d er Vædskens Vægtfylde), saa vejer
Vædskeprismet Hd g, og Trykket paa hver
Kvadratcm. af det vandrette Plan gennem B vil være
P+Hd g. 1 Kbcm. Vand vejer (ved 4°) 1
g, og for hver cm, man gaar ned ell. op i
Vand, vil Trykket vokse eller aftage med 1
g pr Kvadratcm. Til en Højdeforskel paa
10 1/3 m svarer en Trykforskel paa 1 1/30 kg pr
Kvadratcm. ell. een Atmosfæres Tryk. Forøges
Trykket paa en Vædskes Overflade, vil
Trykket overalt i Vædsken forøges lige saa meget.
Man kan derfor let sprænge en Flaske, der er
helt fyldt med Vædske, naar man slaar paa
Flaskens Prop; thi det Tryk, som Proppen
derved kommer til at udøve mod Vædsken, vil
forplantes gennem Vædsken til Flaskens
Vægge. — Vædsketryk fremkaldt ved Vædskens
Vægt beregnes af det nys udviklede. Hele
Trykket paa et Kars vandrette Bund er lige
stort med Vægten af et Vædskeprisme, der
har Karrets Bund til Grundflade og Afstanden
mellem Bunden og Overfladen til Højde. Er
Karret snævrere foroven end forneden,
frembringer Vædsken altsaa et Bundtryk, der er
større end dens Vægt. Denne Sætning, hvis
Rigtighed er paavist af Blaise Pascal ved
Forsøg, er bleven kaldt for et hydrostatisk
Paradoks. Det mærkelige falder dog bort,
naar man erindrer, at Vædsken ikke alene
trykker nedad paa Bunden, men ogsaa opad
paa Karrets Sidevægge, naar de hælder indad,
saa Karrets Forøgelse i Vægt, naar man
hælder Vædske i det, ikke bliver lig Bundtrykket,
men netop lig Vædskens Vægt. —
Vædsketrykket paa en plan Flade, der ikke er vandret, er
ikke saa simpelt at beregne, da Fladen ikke
trykkes lige stærkt overalt. Det kan vises at
være ligt med Vægten af et Vædskeprisme,
der har Fladen til Grundflade, og hvis Højde
er lig Afstanden fra Vædskens Overflade til
Fladens Tyngdepunkt. Dette sidste Punkt
falder dog ikke sammen med Trykkets
Angrebspunkt, der ligger dybere. — Et Legeme, der er
nedsænket i Vædsken, paavirkes af
Vædsken med en Kraft, der søger at løfte Legemet,
fordi Vædsketrykket paa Legemets underste
Dele er større end paa dets øverste. Denne
»Opdrift« er lig med Vægten af den
Vædskemasse, som Legemet har fortrængt
(Archimedes’ Princip), og dens Resultant
virker lodret opad gennem denne Vædskemasses
Tyngdepunkt. Opdriften skyldes nemlig den
samlede Virkning af Vædsketrykkene paa de
enkelte Dele af Legemets Overflade. Var det
Rum, Legemet indtager, fyldt med Vædske,
vilde denne modtage de samme Tryk fra
Omgivelserne som Legemet, og da den vilde være
i Hvile, maa disse Tryk have en Resultant,
der netop kan holde Ligevægt med
Vædskemassens Vægt. Legemet vil kunne svæve i
Vædsken, hvis det har samme Vægtfylde som
denne; er Vægtfylden større, vil det synke, er den
mindre, vil det stige. Et Legeme, der flyder
paa en Vædske, et Skib f. Eks., synker saa
dybt, at det uddriver en Vædskemasse, der
vejer lige saa meget som Legemet selv, og det
lægger sig saaledes, at Legemets Tyngdepunkt
og Tyngdepunktet af den fortrængte
Vædskemængde ligger i samme lodrette Linie. Ligger
Legemets Tyngdepunkt dybest, er Ligevægten
altid stadig; men den kan ogsaa godt være
stadig, selv om Legemets Tyngdepunkt ligger
højere end den fortrængte Vædskemasses.
Begynder Legemet at vælte, vil den fortrængte
Vædskemasses Tyngdepunkt nemlig som Regel
flyttes, og det beror paa dets ny Stilling til
Legemets Tyngdepunkt, om Væltningen skal
fortsættes ell. ikke.
K. S. K.
hydrostatisk Paradoks, se Hydrostatik
og Pascal’s Vaser.
hydrostatisk Vand kaldes det Vand
(Overfladevand og Grundvand) paa og i
Jordskorpen, som p. Gr. a. Tyngdekraften er i synkende
Bevægelse, indtil det standses af et
uigennemtrængeligt Jordlag ell. løber ud i en Sø ell.
Havet.
J. P. R.
hydrostatisk Vægt, en Vægtskaal indrettet
til at bestemme Legemers Vægttab i Vand ell.
andre Vædsker, saaledes som det f. Eks. sker
ved Bestemmelser af Legemers Vægtfylde.
Den behøver ikke at være forsk. fra en alm.
Vægt uden derved, at der under den ene Skaal
findes en Krog, hvori det Legeme kan
ophænges, der skal vejes i Vædsken.
K. S. K.
Hydrostereider (bot.) betegner i Vævlæren
prosenkymatiske, tykvæggede Vedelementer
med ringporede Vægge. De har dels mekanisk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
