Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 42 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydrostereider - Hydrosvovlsyrlighed - Hydrotachylyt - Hydrotalkit - Hydroteknik - Hydroterapi - Hydrothionsyre - Hydrothionæmi - Hydrothorax - Hydrotropisme - Hydroxyder - Hydroxyl - Hydroxylamin - Hydroxylderivat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels vandledende Bet. og udgør hos Drimys
og Naaletræerne Hovedmassen af Veddet.
V. A. P.

Hydrosvovlsyrlighed, d. s. s.
Hydrosvovlsyrling, H₂SO₂, dannes ved
Reduktion af Svovlsyrling med Zink, idet 2H₂SO₃ +
Zn = H₂SO₂ + ZnSO₃ + H₂O. Syrens
Natriumsalt NaHSO₂ anvendes i Farverierne til
Reduktion af Indigo til Indigohvidt.
R. K.

Hydrotachylyt [-ky-] har man kaldt
mørkegrønne, glasagtige Klumper i Nefelinbasalten
ved Rossberg nær Darmstadt; de er dannede
af medrevne og omsmeltede Partier af andre
Bjergarter.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydrotalkit, et hvidt, heksagonalt Mineral
fra Schischimsk i Ural og Snarum i Norge,
bestaar af Lerjord- og Magnesiahydrat.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydroteknik (gr.), Vandbygningslære,
Vandbygningskunst, den Del af
Ingeniørvidenskaben, der, støttende sig paa
Hydromekanikkens Love, omhandler alle de
Undersøgelser, Forholdsregler og Bygningsværker,
der bliver at udføre, for at det i Naturen
forekommende Vand skal gøres nyttigt ell.
uskadeligt. H. kommer saaledes til at omhandle,
hvorledes det i Naturen forekommende Vand
samles og benyttes i Kulturens ell. Industriens
Tjeneste (Vanding af dyrkede Arealer, Anlæg
af Kraftværker, Byers Forsyning med Vand,
hydrauliske Motoranlæg), hvorledes det i
Naturen forekommende Vand gøres nyttigt som
Transportvej (Vandløbs Regulering og
Kanalisering, Anlæg af Kanaler og Havne), samt
endelig, hvorledes det i Naturen forekommende
Vand forhindres i at gøre Skade ved
Oversvømmelse af, ell. Angreb paa værdifulde
Arealer (Afvanding, Dræning, Opførelse af
Diger og Kystbeskyttelse m. m.).
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Hydroterapi ell. Hydriatri, Læren om
Vand og Vandkures Anvendelse ved Behandling
af Sygdomme, hvorved i Reglen særlig tænkes
paa Koldtvaridsbehandling (se iøvrigt Bad S.
489 o. flg.).
E. F.

Hydrothionsyre [-ti-], Svovlbrinte.

Hydrothionæmi [-ti-], Forgiftning med
Hydrothionsyre.

Hydrothorax [-’to-], Vædskeansamling i
Lungesækken, skyldes Stase, foraarsaget ved
Hjertesvækkelse ell. Nyrelidelse, forekommer
sædvanlig sammen med Vædskeansamling andre
Steder i Legemet. Smlg. Brystvattersot.
H. I. B.

Hydrotropisme (gr.) kaldes de
Vækstbebevægelser, som foranlediges af uens
Fugtighedsfordeling. Se Bevægelser, Planters,
III, S. 156.
B. J.

Hydroxyder [hydråk’sy’ð_ər] er
Hydroxylforbindelser, der afledes af Vand (der er
Brintens Hydroxylforbindelse H . OH), derved at det
ene Brintatom ombyttes med et Metal ell. et
Radikal. Metallernes Hydroxyder er Baser, og
jo stærkere elektropositivt Metallet er, desto
stærkere er Basen; Hydroxyderne af Natrium
og Kalium (NaOH og KOH) er de stærkeste,
derefter følger H. af Kalcium og Barium
(Ca(OH)₂ og Ba(OH)₂), og alle disse er
opløselige i Vand, men kommer vi længere ned i
Metallernes elektriske Spændingsrække bliver
Hydroxyderne uopløselige og svage Baser, ell.
bliver amfotere, d. v. s. optræder baade som
Baser og som Syrer, saaledes
Aluminiumhydroxyd, Al₂(OH)₃, det tetravalente Tins H.,
Sn(OH)₄, o. s. v. De elektronegative
Grundstoffers og Radikalers H. er Syrer, og disses
Basicitet bestemmes af Antallet af Hydroxylgrupper,
idet kun Hydroxylbrinten og ikke de paa
anden Maade bundne Brintatomer tænkes at
kunne fradissocieres. I tidligere Tid benyttede
man ofte Betegnelsen Hydrater (s. d.) i St f. H.
R. K.

Hydroxyl [hydråk’sy’l], et uorganisk
Radikal af Sammensætningen OK; se i øvrigt
Hydroxyder,

Hydroxylamin [-åksy-], NH₂OH, kan afledes
af Ammoniak NH₃ derved, at et Brintatom
erstattes med Radikalet Hydroxyl. Det blev
første Gang fremstillet 1865 af Lossen ved
Indvirkning af Tin og Saltsyre paa Ætylnitrat,
hvorved han sluttelig fik det som Klorhydrat,
NH₂OH. HCl, hvoraf selve H. kunde faas i
vandig Opløsning. I vandfri og fast Tilstand
blev H. fremstillet 1891 af Lobry de Bruyn.
H. dannes ogsaa ved Indvirkning af Tin paa
fortyndet Salpetersyre og af Tin og Saltsyre
paa alle Kvælstoffets Ilter. Alle de nævnte
Dannelsesmaader beror paa, at der ved Tinnets
Indvirkning paa Syren dannes Brint, der i
Frigørelsesøjeblikket virker paa vedk.
Kvælstofilte, hvorved dette reduceres. Lettest
fremstilles H. som Klorhydrat ved Indvirkning af
stærk Saltsyre paa Knaldkvægsølv. Til tekn.
Fremstilling af Hydroxylaminsulfat fremstiller
man først hydroxylamindisulfonsurt Kali ved
Indvirkning af Kaliumnitrit paa surt
Kaliumsulfit; opheder man det saaledes fremstillede
Kaliumsalt med Vand til 100—130°, spaltes det
i Kaliumsulfat og Hydroxylaminsulfat. For at
faa fast H. sønderdeler man Klorhydratet,
opløst i Metylalkohol, med en tilsvarende
Mængde Natriummetylat, filtrerer
Opløsningen fra det udskilte Klornatrium og destillerer
Opløsningen under stærkt formindsket Tryk. H.
krystalliserer i farveløse Naale, der smelter
ved 33°; under 15° er det temmelig bestandigt;
ved højere Temp. spaltes det hurtigt, ved 130°
under Eksplosion.

H. forener sig ligesom Ammoniak direkte
med Syrer og danner Salte;
Klorhydratet NH₂OH,HCl er i Modsætning til
Klorammonium letopløseligt i absolut Alkohol. Den
vandige Opløsning af frit H. reagerer stærkt
alkalisk, men er meget ubestandig og spaltes snart
i Vand, Ammoniak og Kvælstof. H. virker
stærkt reducerende; det udfælder metallisk
Sølv af Sølvnitrat, rødt Kobberforilte af
alkalisk Kobberopløsning o. s. v.
(O. C). R. K.

Hydroxylderivat [-åk’sy’l-],
Hydroxylsubstitut, er — spec. indenfor den
organiske Kemi — Betegnelsen for en kemisk
Forbindelse, der er afledet af en anden derved,
at Hydroxylgruppen OH er indtraadt i denne
i St. f. et Brintatom. Alkoholerne, der afledes
af Parafinerne, er saaledes H. af disse
Kulbrinter; i Almindelighed kan kun et af de til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>