Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypnum - hypo- - Hypocausis - Hypochnus - Hypochondrium - Hypochoeris - Hypocreaceæ - Hypocykloide - Hypoderm - hypoderm - Hypoderma - Hypodermella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten alle disse, men senere spaltet i en Mængde
indbyrdes ikke meget forsk. Slægter, hvoraf
de vigtigste europæiske er: Thyidium, Leskea,
Anomodon, Amblystegium, Drepanocladus,
Eurynchium, Rhyncostegium, Brachythecium,
Camptothecium, Homalothecium, Myurella,
Hylocomium, Stereodon, Plagiothecium og
Acrocladium. Stængelen er mere ell. mindre grenet,
ofte smukt fjerformet, Bladene oftest
ovaltlancetformede, med kortere ell. længere Spids,
sjældnere ovale til næsten runde ell.
hjerteformede, helrandede ell. tandede, med ell. uden
Nerve. Frugten, som bæres af en lang, lige ell.
svagt krummet Børste, er æg- ell.
cylinderformet, oftest noget krum med kort Hals, lavt
ell. højt, undertiden langspidset Laag, Ring og
dobbelt Peristom. Hætten er glat og snart
affaldende. H. er udbredt over hele Jorden og
tæller Repræsentanter bl. de mindste og bl. de
største Mosser. Mange Arter vokser paa
sumpet Bund, ofte i selve Vandet, f. Eks. H.
fluitans L. og H. exannulatum Gümb., hvor de
ofte p. Gr. a. deres selskabelige Massevækst
yder et stort Kontingent til Tørvedannelsen.
Andre findes især i Naaleskovene, hvor de i
Reglen dækker den tørrere Del af Bunden med
et tykt og blødt Tæppe. Det er navnlig Arter
af Slægten Hylocomium, som optræder der,
men ogsaa H. purum og den smukke,
regelmæssig fjergrenede H. crista castrensis, visse
Brachythecium- og Eurynchium-Arter o. fl. a.
H. vokser dog ikke alene paa Jord og i Vand,
men ogsaa paa Sten, Træstammer, Hustage
o. l. En i Danmark og over største Delen af
den skandinaviske Halvø meget udbredt Art er
H. cupressiforme L., der vokser baade paa
Jord, Sten og vore Skovtræers Bark, er alm.
i Bøgeskove, men optræder ofte i Mængde i
Højmoser og paa Lyngheder. I Danmark findes
c. 100 Arter, paa den skandinaviske Halvø
næsten dobbelt saa mange.
C. J.
hypo- (gr., foran Vokaler hyp-) = under.
Hypocausis (»Undervarmeapparat«), en
særlig Varmeindretning, som benyttedes i de
romerske Bade (Termer), idet varm Luft fra en
Ovn lededes ind i et Hulrum under Gulvet,
der bares af talrige lave murede Piller; fra
dette Hulrum førtes den varme Luft gennem
Kanaler i Væggene til Værelset derover. (Jfr
Termer).
C. B.
Hypochnus er en Slægt af Svampefamilien
Hypochnaceæ, der er en af de primitiveste
Typer indenfor Hymenomyceternes Gruppe;
Arterne af H. danner et skimmelagtigt Overtræk
af forsk. Farve paa Bark, Mos, Jord o. l.;
Hyferne er løst sammenvævede og udvikler
Basidier, der ikke er samlede til et Sporeleje. Som
Repræsentant for H. kan nævnes H. solani,
Kartoffelens Rodfiltsvamp; denne
Svamp ses i Juli—Aug. i det sporebærende
Stadium som en hvidlig ell. lysegraa Hinde, der
vokser op ad Kartoffelstængelens nederste Dele;
fra den udgaar der under Jordoverfladen tynde
Strenge, der kan følges langs Udløberne ud paa
Knoldene; her danner Hyferne nogle rødbrune
ell. sortbrune Skorper (tidligere kaldede
Rhizoctonia solani), der ligner Sklerotier; de
sidder overfladisk og kan let kradses af; denne
Svamp dræber kun sjældent Kartoffelknoldenes
Væv, men den skæmmer deres Udseende og
forringer deres Værdi som Spisekartofler.
F. K. R.
Hypochondrium [-’kån-], se Bug.
Hypochoeris [-’kö.-], se Kongepen.
Hypocreaceæ, Fam. af Kernesvampe,
udmærker sig ved livlig farvede, røde ell. gule
Sporehuse, med kødet ell. læderagtig Væg;
Sporehusene er i Reglen samlede paa et
Stroma af samme Farve og Beskaffenhed som
Sporehusene. Flertallet af Arterne er Snyltere,
dels paa Blomsterplanter (Claviceps, Epichloë,
Nectria, Polystigma), dels paa Svampe
(Hypomyces), dels paa Insekter (Cordyceps).
F. K. R.
Hypocykloide kaldes den Kurve, der
beskrives af et med en Cirkel fast forbundet
Punkt, naar Cirklen ruller paa Indersiden af
en fast Cirkel. Alm. tænkes ved H. paa den
paa Fig. fremstillede Form, hvor det
beskrivende Punkt A ligger paa Omkredsen af den
rullende Cirkel (med Centrum C); er dette
ikke Tilfældet, kaldes Kurven ogsaa
Hypotrokoide. Normalen til H. i A gaar
gennem Cirklernes Røringspunkt R; Tangenten
AT indeholder altsaa det til R diametralt
modsatte Punkt S paa den rullende Cirkel. Er den
rullende Cirkels Diameter = den fastes
Radius, bliver H. en Diameter i den faste Cirkel,
hvis det beskrivende Punkt ligger paa den
rullende Cirkels Omkreds, ellers en Ellipse.
Chr. C.
 |
| Hypocykloide. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
