Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypodermella - Hypodermoklyse - Hypofaryngoskopi - Hypofora - Hypofosfitter - Hypofyse - Hypogastrium - Hypoglossus - Hypogram - hypogyn - Hypogæasyre - hypogæisk - Hypoklorit - hypokonder - Hypokondri - Hypokotyl - Hypokras - Hypokrisi - Hypokrystallin - Hypolais - Hypomani - Hyponasti - Hyponomeuta - Hypophysis cerebri - Hypoplasi - Hypopsalma - Hypopyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortykkede, naaleformede, ofte snoede Sporer,
der er omgivne af Slim. Fl. Arter snylter paa
Naaletræer og gør en Del Skade, idet de
angrebne Naale efterhaanden dræbes; de syge
Naale, der er graa ell. gule, bliver ofte længe
siddende paa Træet. H. macrospora snylter paa
Rødgran, H. nervisequa paa Ædelgran, H.
sulcigena paa Skovfyr og Bjergfyr.
F. K. R.
Hypodermoklyse, Indsprøjtning af
betydelige Mængder Vædske, særlig af saakaldet
fysiologisk Saltopløsning ell. kunstig Serum (9 p.
M. Klornatriumopløsning), under Huden i den
Hensigt, at den herfra kunde opsuges og
erstatte sygelige Tab af Vædske (se
Indsprøjtning).
P. H.
Hypofaryngoskopi, se Faryngoskopi
Hypofora [gr. -’ra’] (gr., Talefigur) er i
Retorikken Benævnelse paa en Indvending, som
Taleren selv gør mod Rigtigheden af det, han
siger, for at faa Lejlighed til at modbevise
den.
P. K. T.
Hypofosfitter, se Fosforundersyrling.
Hypofyse (Hjernevedhæng, hypophysis
cerebri, glandula pituitaria) er en lille Kirtel,
der ved en Stilk er hæftet til Undersiden af
Hjernen. Den bestaar af 3 Dele, en forreste,
midterste og bageste Lap; de to første af disse
er byggede af Kirtelceller, den bageste af
nervøse Elementer. H. har stor Bet. for
Organismen; denne er først paavist i den senere Tid
og endda ikke helt opklaret. Forreste Lap
synes at have Indflydelse paa Væksten, Lidelser
i den hos Børn frembringer Dværgvækst,
medens en særlig Svulstdannelse i den
fremkalder Akromegali, en Sygdom, ved hvilken der
bl. a. kommer Kæmpevækst af Hænder,
Fødder, Underansigt og Næse. Midterste Lap
synes at spille en Rolle for Udviklingen af
Kønsorganerne samt for Stofskiftet; Sygdomme i
den kan fremkalde Fedme, Svind af
Kønsorganerne samt meget rigelig Vandladning. Bet.
af bageste Lap er ukendt. Ekstrakt af
Dyre-Hypofyser (Pituitrin, Hypofosin) har faaet
betydningsfuld Anvendelse i
Fødselshjælpervirksomheden, idet det er et kraftigt
vefrembringende Middel. (Litt.: Biedl, »Innere
Sekretion«. 3. Opl. [Berlin—Wien 1916]; Falta,
»Die Erkrankungen der Blutdrüsen« [Berlin
1913]; Faber, Holst og Petrén,
»Lærebog i intern Medicin«, II, 2. Halvbind, Kbhvn
1918]).
K. H. K.
Hypogastrium, se Bug.
Hypoglossus, Tungens Bevægenerve (se
Hjerne).
Hypogram (gr.), »Underskrift«, Indskrift paa
Foden af en Søjle.
hypogyn (bot.), d. s. s. undersædig.
Hypogæasyre, C16H30O2, en Syre af
Oliesyrerækken, findes som Glycerid i Jordnødolie.
H. krystalliserer i Naale, der smelter ved 33°,
og ved Indvirkning af Salpetersyrling gaar
over til den isomere Gaidinsyre, med
Smeltepunkt 38°.
(O. C.). R. K.
hypogæisk (bot.), d. s. s. underjordisk;
Udtrykket benyttes om Kimblade, der under
Spiringen forbliver inden for Frøet.
A. M.
Hypoklorit, se Klorundersyrling.
hypokonder (gr.), lidende af Hypokondri.
Hypokondri (gr., Hypokondriet er den
øverste Del af Underlivet, hvorhen Hypokondre
ofte henlægger deres Fornemmelser) er
overdreven Ængstelse for Sygdom. I sine lettere
Former maa H. ofte betragtes som en
Karakteregenskab, der staar paa Grænsen mellem
det normale og det sygelige; H. har da ofte sit
Udgangspunkt i en virkelig Sygdom; særlig
Patienter med Mave- og Tarmlidelser som kronisk
Forstoppelse, ogsaa Brystsyge og Syfilitikere, er
tilbøjelige til at blive hypokondre og lægge
alt for stærk Vægt paa hvert lille Symptom, de
bemærker hos sig selv. Hos andre, især
Neurastenikere og Hysterikere, er H. Led i alm.
Ængstelse, ubegrundet Frygt for at blive syg;
ofte giver den sig da Udslag i Rækker af
overdrevne Forsigtighedsforanstaltninger, Dyrken
af »Systemer«, ivrig Læsen i Lægebøger. De
sværeste Former af H. finder man ved udtalt
Sindssygdom, navnlig Melankoli og dementia
præcox (s. d.), hvor de hypokondre Ideer kan
antage ganske barokke Former. Medens
saadanne Tilfælde gerne er utilgængelige for
fornuftigt Ræsonnement, er Behandlingen af
lettere Tilfælde af H. ofte taknemlig, idet Lægen
har rig Lejlighed til at overbevise Patienten
om Urimeligheden af hans hypokondre
Forestillinger og saaledes trænge disse tilbage.
K. H. K.
Hypokotyl (bot.) kaldes den Del af en
Kimplantes Stængel, der ligger umiddelbart under
Kimbladene.
A. M.
Hypokras, en Drik, der var tillavet af
Vin, hvori der var blandet Kardemomme,
Ingefær, Kanel, Muskat, Paradiskorn, Nelliker,
Sukker og Safran. H. var særlig i 16. og 17.
Aarh. meget yndet overalt i Norden.
R. H.
Hypokrisi (gr.), Hykleri, Skinhellighed,
Hypokrit, Hykler.
Hypokrystallin (gr.), delvis krystallinsk,
kaldes i Bjergartlæren en Masse, som foruden
af krystallinske Mineralindivider tillige bestaar
af amorf (glasagtig) Substans.
(N. V. U). O. B. B.
Hypolais, se Gulbug.
Hypomani, lettere Grad af Mani.
Hyponasti (bot.) (gr.) kaldes en saadan
ensidig Tykkelsevækst af en vandret
udstaaende Gren, at Marven kommer til at ligge
nærmest Oversiden (se Epinasti).
V. A. P.
Hyponomeuta, se Møl.
Hypophysis cerebri [-’fy.-], se Hypofyse.
Hypoplasi (gr.) betegner i Patologien en
Tilbagebliven i Væksten af eet ell. fl.
Organer, saaledes som det kan ses hos
Individer med Sygdomme, der kan hindre en Dels
naturlige Vækst. Dette burde naturligvis ikke
forveksles (men det sker ofte) med
Atrofien, hvor et normalt ell. endogsaa
hypertrofisk udviklet Organ bliver Sædet for et
sygeligt Svind.
E. A. T.
Hypopsalma (gr.) kaldes i den gr. Kirke
Korets ell. Menighedens Sang, som bestaar i
en Gentagelse af et af Præsten istemt
Salmevers. Den Sang, som indføres midt i en Salme,
kaldes Diapsalma.
L. M.
Hypopyon er en Ansamling af Pus i forreste
Øjenkammer. H. kan findes ved Betændelser i
Regnbuehinden og dybe Betændelser i
Hornhinden. Pusset samler sig p. Gr. a. Tyngden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
