Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypopyon - Hyporchema - Hyposkenion - Hyposklerit - Hypospadi - Hypostase - Hypostase - Hypostyl - Hyposulfat - Hyposulfit - hypotaktisk - Hypotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bunden af Øjenkammeret og er opadtil
begrænset af en horisontal Linie. Undertiden ser
man dog Pusset paa Bagfladen af Hornhinden
strække sig op mod et Hornhindesaar. H. kan
opsuges, hvis Sygdommen bedres, ell. det
udtømmes gennem Saaret i Hornhinden, hvis
dette perforerer Hornhinden spontant ell. ved
Operation. H. tyder altid paa en alvorlig
Lidelse.
G. N.
Hyporchema [-’ke.-], i det gl. Grækenland
en Slags især ved Fester for Apollon anvendt
lyrisk Korsang, der ledsagedes af Mimik og
Dans; bl. Fragmenterne af Pindar findes
Rester af saadanne Digte.
K. H.
Hyposkenion, det indre Rum i
Skenebygningen i det oldgræske Teater.
Hyposklerit, en sortgrøn Varietet af
Mineralet Albit (se Feldspat) fra Arendal.
Hypospadi (gr.), en Misdannelse af det
mandlige Lem, bestaaende i, at det er spaltet i sin
nedre Flade, saa at Urinrøret danner en
nedad aaben Rende. H. kan gaa mere ell. mindre
langt tilbage lige indtil Pungens bageste Side,
hvorved da hver Halvdel af Pungen kommer
til at ligge som en Hudfold paa sin Side af og
bag ved Urinrørets Munding. I saadanne
Tilfælde plejer der ingen Kønskirtler at være
nedsteget i Pungen. Dennes to adskilte
Halvdele faar da en vis Lighed med Skamlæber,
og Tilfældet kan, dersom tillige Penis er liden,
nærme sig til Hermafroditisme. H.
plejer selv i lavere Grader at medføre
Avleuduelighed, idet Sæden ikke vil kunne naa op
i de kvindelige Kønsorganer, selv om
Kohabitation kan udføres. Visse vilde Folkeslag siges
at benytte denne Egenskab hos Personer med
H. til at hemme Fremavl fra de Individer,
som man ønsker at hindre i Slægtsformerelsen;
de spalter nemlig Urinrøret paa de
Mandspersoner, som man vil hindre i at avle,
hvorved altsaa opnaas udelukkende at forplante
Slægten fra visse udvalgte Individer.
E. A. T.
Hypostase (gr.), Underlag, Grundlag;
Bundfald; Stof, Genstand (for en Afhandling, Tale
o. l.); Substans, Væsen, Personlighed;
Tilsyneladelsesform (f. Eks. Treenighedens H.);
hypostasere, gøre noget til Genstand, til Substans.
Hypostase (gr.), Blodets Sænkning til de
lavestliggende Partier af Legemet, findes ved
svækket Hjertevirksomhed, derfor alm. under
Agonien og i det hele ved Svækkelsestilstande.
Efter Døden bevirker H. Optræden af
Ligpletter paa de lavest liggende Dele af Legemet.
(A. F.). H. I. B.
Hypostyl (gr.), Rum, hvis Loft bæres af
Søjler, især brugt om oldægyptiske
Tempelhaller o. l. Rum.
C. A. J.
Hyposulfat, d. s. s. Dithionat, Salt af
Dithionsyre (Svovlundersyre) H2S2O6.
R. K.
Hyposulfit, d. s. s. Thiosulfat, Salt af
Thiosvovlsyre (Svovlundersyrling), H2S2O3.
R. K.
hypotaktisk (gr.) kaldes i Stillæren en
Forbindelse af Sætninger, der ikke er
hverandre sideordnede, f. Eks.: Jeg mødte en Kone,
som bar en Kurv. Hesten blev sky, da den saa
Toget. Modsætningen er parataktisk.
P. K. T.
Hypotek (gr. υποθήκη, »Underlag«, »Pant«)
er et i moderne Formueret ofte forekommende
Udtryk for Underpant. I den justinianske rom.
Ret, i Corpus Juris anvendes hypotheca dels
som Modsætning til pignus i snævrere
Betydning (Besiddelsespant, Haandpant), dels som
alm. Betegnelse for Pant. — I den
gammelromerske Ret ligesom i den primitive Ret hos
andre ariske Folk kendtes ikke en egl.
Panteret i moderne Forstand, en retsbeskyttet,
begrænset Ret over en Andens Ting til
Sikkerhed for Erlæggelse af en Ydelse. Det var ad
andre Veje, at man søgte at give Kreditor real
Sikkerhed. Det ældste af disse Institutter var
Ejendomspantet, det saakaldte fiducia. Gennem
Interpretation af de XII Tavler benyttede man de
gammelrom. Former for Ejendomsoverdragelse,
mancipatio og in jure cessio. Debitor, der vilde
stille Sikkerhed, overdrog til Kreditor
Ejendomsretten over den Ting, der skulde tjene
til Sikkerhed, men kun fiduciæ causa, kun
med det Forbehold, under den paa Tro og
Love trufne Aftale (fiducia af fides »Tillid«,
»Ærlighed«), at Kreditor skulde overdrage
Tingen tilbage til Debitor, naar denne
havde betalt sin Gæld. Kreditors Stilling var ret
sikker. Hans Ret til som Ejer at raade over
Tingen var vel bunden ved den fiduciariske
Aftale. Som »ærlig« Mand var han forpligtet til
ikke at handle i Strid med Aftalen, navnlig til
ikke at sælge Tingen. Naar Debitor betalte sin
Gæld, var han jo pligtig atter at gøre ham til
Ejer. Det synes imidlertid, som om den
fiduciariske Aftale altid har indeholdt en
Forfaldsklausul (lex commissoria): Indfriede Debitor
ikke i rette Tid sin Forpligtelse, da havde han
fortabt sin Indløsningsret. Kreditor fik (over
Tingen) fri Ejendomsraadighed. Ligesom i gr.
og tysk var vistnok ogsaa i rom. Ret et
saadant Forfaldspant den ældste Form for
Panteret. Debitor var derimod ugunstig stillet. Selv
om han punktlig betalte sin Gæld, var han ikke
sikker paa at faa sin Ting tilbage. Saafremt
Kreditor i Strid med Aftalen havde overdraget
Tingen til Trediemand, havde han vel over for
Kreditor i Kraft af en actio fiduciæ, der i
Tilfælde af Domfældelse medførte Infamia, et
Erstatningskrav, men ingen Ret til at fordre
selve Tingen tilbage fra Trediemand.
Hovedmanglen ved Fiduciaforholdet var den, at
Debitor havde mistet sin Ejendomsret. Men hertil
kom, at Forholdet kun kunde stiftes ved de i
den gamle jus civile hjemlede, strengt
formbundne Retshandler, mancipatio og in jure
cessio, der forudsatte rom. commercium og
følgelig kun kunde indgaas mellem rom.
Borgere indbyrdes. Disse Ulemper førte da til, at
der udviklede sig en anden Form for
Realkredit, Besiddelsespantet, pignus.
Pantsætningsformaalet realiseredes nu derved, at Debitor
til Kreditor blot overdrog Besiddelsen af den
Ting, der skulde tjene ham til Sikkerhed. Naar
Fordringen var indfriet, skulde Tingen
tilbageleveres. Her var Debitor gunstig stillet. Han
maatte vel bære Afsavnet af sin Ting, men han
bevarede Ejendomsretten og følgelig ogsaa den
dertil knyttede tinglige Tilbagefordringsret (rei
vindicatio). Havde han betalt sin Gæld, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
