Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmatolit - Hæmatom - Hæmatometra - Hæmatomyeli - Hæmatonose - Hæmatoparasitter - Hæmatopinus - Hæmatoporfyrin - Hæmatopota pluvialis - Hæmatopus - Hæmatorhachis - Hæmatosalpinx - Hæmatose - Hæmatothorax - Hæmatoxylin - Hæmatoxylon - Hæmatozoer - Hæmaturi - Hæmin - Hæminkrystaller - Hæmo - Hæmocytometer - Hæmodromograf - Hæmodromometer - Hæmodynamik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæmatolit (Aimatolit, Diadelfit), et
brunligrødt, halvmetallisk Mineral, der
indeholder Arsen og Mangan (4MnO2H2.[Al,Mn]AsO4),
forekommer i romboedriske Krystaller i
Hulheder i manganholdig Kalksten ved Nordmark
i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.
Hæmatom, en Blodansamling paa et hvilket
som helst Sted af Legemet; i forud dannede
Hulheder taler man dog sjældnere om H., men
benytter Navne, som begynder med Hæmo- og
slutter med den paagældende Hulheds Navn
(f. Eks. Hæmopericardium, Hæmarthrus o. l.).
H. kan opstaa efter Stød og Slag, men
undertiden ogsaa uden saadan Lejlighedsaarsag p.
Gr. a. Disposition (Blødersygdom, Hæmofili). H.
viser sig med Smerte, Svulst og efter nogle
Dages Forløb med Farvning af Huden
(Blodunderløb); denne indtræder før, hvis H. er
overfladisk, senere, hvis det er dybtliggende.
Enkelte karakteristiske H. omtales her. — H.
auriculare d. s. s. Othæmatom, se
Øreblodsvulst; H. duræ matris, en Blødning fra den
haarde Hjernehinde ved kronisk Betændelse;
H. neonatorum, d. s. s. Kefalhæmatom, en
Blodsvulst paa Overfladen af Kraniet, opstaaet hos
Barnet under Fødselsforløbet p. Gr. a.
Presningen gennem Fødselskanalen; H.
scarlatinosum, en Blodudtrædning, der af og til hos
Skarlagenspatienter viser sig, strækkende sig fra
bag Øret hen paa Hagen og ned over Halsen;
H. vulvæ, Blodsvulst i de kvindelige Skamdele,
forekommer dels under Fødsel, dels efter Stød
ell. Spark. — H. lader man som Regel opsuges
af sig selv ved Ro, Omslag, Massage. Ved
meget stort H. kan man tømme det ved
Operation.
E. A. T.
Hæmatometra, se Hæmatokolpos.
Hæmatomyeli, Blødning i Rygmarven,
opopstaar oftest som Følge af svære Fald ell.
Slag paa Ryggen, men kan ogsaa komme uden
paaviselig Aarsag. H. viser sig ved pludseligt
opstaaede Lammelser og Følelsesløshed, der
gennemgaaende viser Tendens til Bedring eller
Helbredelse. (Litt.: J. Lépine, Étude sur
les hématomyélies. Thèse de Lyon 1900).
K. H. K.
Hæmatonose, Blodsygdom.
Hæmatoparasitter, d. s. s. Snyltedyr i Blodet.
Hæmatopinus, se Lus.
Hæmatoporfyrin, C34H38N4O6, er et
jernfrit fysiologisk Farvestof, der forekommer hos
visse Dyr; i Menneskets Urin findes det som
normal Bestanddel, om end kun i yderst ringe
Mængde, efter Brug af Sulfonal forøges
Mængden betydeligt. H. maa antages at opstaa af
det jernholdige, stærkt farvede Hæmatin, og
er isomert med Galdefarvestoffet Bilirubin;
igennem sit Absorptionsspektrum, der har en
smal Stribe i Gult og en bredere i Gulgrønt,
kan det paavises ved Siden af Hæmatin.
R. K.
Hæmatopota pluvialis, se Klæger.
Hæmatopus, se Strandskade.
Hæmatorhachis [-’rakis], Blødning i
Hvirvelkanalen. H. opstaar oftest efter Fald ell.
Slag paa Ryggen og viser sig ved stærke
Smerter og Lammelser, der dog sædvanlig er
forbigaaende.
K. H. K.
Hæmatosalpinx, Udspiling af Æglederen
med Blod. H. kan forekomme i Forening med
Hæmatometra, naar ogsaa Æglederens
Aabning ud i Bughulen er lukket, og kan da
blive meget stor (som et Gaaseæg, ja mere),
men kan ogsaa opstaa som Følge af
Betændelse ell. — vistnok hyppigst — fremkaldt ved
et Ekstrauterinsvangerskab. Undertiden
foraarsager H. ikke Tilfælde af Bet.; men ikke
sjælden er dog den operative Fjernelse
nødvendig.
(Lp. M.). J. P. H.
Hæmatose, Bloddannelse, Forvandling af
Chylus til Blod.
Hæmatothorax [-’to.raks], d. s. s.
Hæmothorax.
Hæmatoxylin, C16H14O6, 3H2O, er et
Farvestof, der forekommer i Blaatræ og i
Kampechetræ, danner farveløse Krystaller,
der er meget tungtopløselige i koldt Vand, men
opløselige i Alkohol og Æter. Med Baser
danner H. farveløse Salte, saafremt
Fremstillingen foregaar absolut uden Luftens Adgang,
men de er ubestandige og iltes overordentlig
let under Dannelse af forskelligfarvede
Forbindelser; H. opløses saaledes i Ammoniak med
Purpurfarve, optager Ilt fra Luften, og
Opløsningen indeholdler nu Hæmatein (se Blaatræ),
der ogsaa kan faas ved forsigtig Iltning af H.
med Salpetersyre; denne giver ved længere
Indvirkning Oxalsyre. Blaatræets store
Anvendelighed i Farverierne beror netop paa H.’s.
Forhold over forsk. Salte, der anvendes som
Bejdser, og som muliggør Fremstillingen af en
Farveskala lige fra lys graa gennem rødt,
violet, blaat til sort; i Bomuldsfarverierne har
dog Azofarvestofferne mere og mere afløst H.
R. K.
Hæmatoxylon L., Slægt af Cæsalpiniaceæ
med en enkelt Art, H. campecheanum L.
(Kampechetræ), et indtil 12 m højt Træ med
krum Stamme og ligefinnede ell. dobbelt
finnede Blade, hvis Smaablade er omvendt
ægdannede ell. hjertedannede; Akselbladene er
tornede ell. manglende. Blomsterne, der sidder
i Klase, er smaa, har gul Krone og 10 fri
Støvdragere. Bælgen er lancetformet, sammentrykt
og indeholder 1—3 Frø; det tynde Frøgemme
aabner sig ikke i Sømmen, men langs Midten
af de 2 Klapper. Kampechetræet stammer fra
Mellemamerika (særlig Kampeche-Bugten) og
Meksiko; i Kultur er det først overført til
Vestindien, særlig Jamaika og det nordlige
Sydamerika, derefter til visse Egne i det tropiske
Asien. Stammens store Kerneved er blodrødt,
men bliver i Luften dybt violet, næsten sort;
det er det vigtigste Farvetræ (se Blaatræ).
Veddet bruges ogsaa til Møbler o. l., af Barken
faas en Tusk, og i Hjemlandet bliver visse Dele
af Træet anvendte til Lægemidler.
A. M.
Hæmatozoer, d. s. s. Snyltedyr i Blodet.
Hæmaturi, stærkt blodig Urin (se Blodpis).
Hæmin, d. s. s. saltsurt Hæmatin, se Blod.
Hæminkrystaller, se Blod.
Hæmo ... (gr.), Blod (i Sammensætning).
Hæmocytometer ɔ: Apparat til at
bestemme Blodets Indhold af Blodlegemer.
Hæmodromograf, se Hjerte.
Hæmodromometer, se Hjerte.
Hæmodynamik ɔ: Læren om de fysiske
Kræfter, der gør sig gældende ved Blodets.
Kredsløb (se Hjerte).
L. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
